DEBAT
11-08-2022
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022

Det Lille Verdens Teater: Et teselskab – som søstre vi dele

Nina Christrup og Anne Kurtzweil er de to stridbare søskende i 'Et teselskab- som søstre vi dele'. Foto: Det Lille Verdens Teater

Stridbare søstre

30-12-2012
Fordeling af arvegods kan få det værste frem i store og små, og det gør det i Det Lille Verdens Teaters farce om de tedrikkende søstre.
FAKTA
Det Lille Verdens Teater: Et teselskab – som søstre vi dele -

Iscenesættelse: Giacomo Ravicchio. Scenograf: Anne Kurtzweill. Medvirkende: Nina Christrup og Anne Kurtzweil. Aldersgruppe: 4-10 år. Varighed: 45 min. Turneforestilling. Set i april i Ringsted på Festival 2012. www.detlilleverdensteater.dk

Fingrene trommer i bordet, mere og mere arrrigt. Tekanden og kopperne står parat, men intet sker. Og så, lige da tålmodigheden er sluppet op, står hun der, lillesøsteren, og med hende hele den fælles bagage fra barndommen. Der går ikke mange sekunder, før de to kvinder skændes, så det fløjter.

Er det noget for børn? Ja bestemt, for selv om de er voksne, så opfører de tedrikkende søstre sig som urimelige børn.

I løbet af nul komma fem er kvinderne faldet tilbage i barndommens gammelkendte mønstre og omgangsformer. Fortidens jalousi slår ud i lys lue, og glemte konflikter og stridigheder flammer op med fornyet styrke. Der har også været god tid til at varme op. Ti år er der gået, siden de sidste så hinanden. Nu mødes de, fordi deres afdøde mormor har efterladt en stor kasse fuld af barndomsminder.

Rollerne i familien er klart fordelt og karaktererne ikke til at tage fejl af. Storesøster Alice er den dominerende og damede i beige kameluld, dyre sko og løftede øjenbryn. Lillesøster Nelly er den kuede og usikre med nerverne uden på det afslappede cowboytøj.

Med armene over kors, syrlig mund og hånlige bemærkninger styrer Alice en rum tid slagets gang, nok lige så meget af tilbøjelighed som af gammel vane. Det grænser til psyksik terror, og det vidste gamle mormor, der snedigt har overladt til søstrene selv at fordele arvegodset. Derfor har hun også efterladt en advarende besked om, at Alice helst vil tage det hele. Den slags kan få det værste frem i store og små, og det gør det

Komisk håndgemæng

I begyndelsen foregår delingen af dukker og legetøj nogenlunde civiliseret. Først tager den ene noget og så den anden. Men det kører hurtigt af sporet, for hvis–var–nu–hvems, og hvad er mest værdifuldt. Storesøster Alice manipulerer og snyder fra første sekund. Lillesøster Nelly bøjer af, som hun altid har gjort. Det er svært at sige fra, når man aldrig har gjort det før. 

Men pludselig har Nelly fået nok, og freden bliver til en hæsblæsende fysisk og rabalder-farce af de hårdtslående. Lillesøsters oprør tager fusen på Alice, og mobberiet og barnagtighederne udvikler sig til regulært og komisk håndgemæng. For hvad den ene ikke må få, skal den anden sandt for dyden heller ikke have. Det gælder også luften!

De medvirkende sparer ikke på kræfterne, selv om man ind i mellem ønsker, at de ville, når komikken går for meget i selvsving. Til gengæld er søstrene også gode til at skrue ned for larmen og uden ord lade sprækker af sorg og savn komme til syne. Nellys hævnende fantasi om at slå Alice ihjel bliver også med et uyggelig virkelig for de stridbare damer, men heldigvis ikke for publikum, der kan grine af klovnerierne.

Det kan ikke overraske, at de to modne skuespillere ubesværet udfylder rollerne som voksne. Men det fine er, at de også kan sandsynliggøre søstrenes barndom og blive som børn igen, uden for alvor at skifte roller. De forbliver voksne, der viser med deres spil, hvordan det var engang. Men også, at det ikke behøver at forblive på den måde. Det er rart at have en søster, og mormor sagde, at de skulle blive gode venner igen – så det bliver de. 

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Et teselskab – som søstre vi dele
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

18-03-2022

15-03-2022

13-03-2022

11-03-2022

09-03-2022

27-02-2022

25-02-2022

23-02-2022

21-02-2022

18-02-2022

17-02-2022

16-02-2022

14-02-2022

07-02-2022

01-02-2022

31-01-2022

30-01-2022

24-01-2022

22-01-2022

18-12-2021

06-12-2021

02-12-2021

26-11-2021

23-11-2021

22-11-2021

18-11-2021

17-11-2021

12-11-2021

11-11-2021

09-11-2021

08-11-2021

03-11-2021

27-10-2021

25-10-2021

23-10-2021

20-10-2021

15-10-2021

13-10-2021

11-10-2021

09-10-2021

Flere anmeldelser