DEBAT
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022
11-08-2022
07-06-2022

Kitt Johnson X-act: Spoiiiiiiiiing

De to performere, Samuel Gustavsson og Sture Ericson, tager så at sige skraldet - på deres helt egen måde. Foto: Per Morten Abrahamsen

Store skraldetanker

17-09-2020
Skraldeforestillingen' Spoiiiiiiiiing' er momentvis magisk, men mest af alt en noget rodet affære, hvor projektet med at give skraldet nyt liv bliver fortænkt og for langsomt.
FAKTA
Kitt Johnson X-act: Spoiiiiiiiiing -

Idé og instruktion: Kitt Johnson. Medvirkende: Samuel Gustavsson & Sture Ericson. Komposition og live musik: Sture Ericson. Lysdesign: Mogens Kjempff. Magikonsulent: Axel Adlercreutz. Produ-cent: Sarah Garde. Aldersgruppe: 6-10 år. Varighed: 45 minutter. Turneforestilling. Set lørdag den 12. september 2020 på AFUK. www.kittjohnson.dk

Man kender udtrykket: ’One man’s trash, another man’s treasure’ (Én mands skrald en anden mands skat) pryder bl.a. en husgavl på Nørrebro i store type  og er blevet helt symbolsk for bydelens selvopfattelse. En understregning af, hvor subjektivt vi oplever verden, og hvordan nogle evner at se skønheden i noget, andre slet ikke har blik for. 

Logikken er den samme i Kitt Johnsons forestilling om skrald. Og indbygget er også en slet skjult kritik af den, der ikke evner at forstå magien i denne leg med skraldets skønhed. 

Sidder man lige så stille og savner fremdrift i den lange dvælen ved udsmidte dingenoter, ligger det implicit fra start, at man ikke har forstået noget som helst, og denne anmelder kæmper bravt for at bevare det åbne sind, som forestillingen langsomt skrider frem. Legen med skraldets potentiale, viser sig nemlig også at være en leg med langsomhed og mangel på handling. 

Her er om noget tid, rum og plads til at dvæle og zoome ind. Børnene undres indledningsvist. Hvad er det dog for et univers? Tydeligvis gælder der helt andre regler her, og så langt så godt. Vedvarende at pirre nysgerrigheden viser sig sværere.

Finurlig og fåmælt

Genanvendelse er et nøgleord, og det er de to finurlige og fåmælte svenske skraldesorteringseksperter, Samuel og Ericson, der helt konkret står for den del. 

Forestillingen starter stærkt med at de klovnende kommer ned ad trappen i AFUK’s store lokale, som vi står og venter på at blive lukket ind i selve salen.

Koste og sække akkompagneres af bulder og brag. Som det ene Gøg og Gokke-agtigt samles op, tabes det andet, og publikum sprutter af grin. Et enkelt hvin høres også, da Samuel insisterende kalder på en eller anden Aksel, og det pludselig pusler under deres medbragte presenning. Noget lader til at slippe ind i salen, og som vi selv lukkes ind, gyses der ved tanken om en løssluppen skralderotte.

Jo mere sortering, jo mere rod

Vel inde på scenen lægger d’herrer en så omstændelig grundighed for dagen, at det bliver komisk. Papir, plast eller metal? Hver enkelt ting tages frem, vendes og drejes. Der sanses og skramles i sorteringen. Samuel får i processen rodet mere og mere udover det hele til Ericsons store irritation. At de to har vidt forskellige personligheder og kender hinanden godt, kommer fint til udtryk. 

Den omstændelige sortering bliver momentvis magisk, når vi via lyd og lys pludselig befinder os under vand på undervandsjagt med en gammel cykelpumpe som harpun. Ericson dypper sågar sin saxofon i en skål med vand, hvilket afføder fine akkompagnerende blob-lyde. I det hele taget er han god til at få klang frem i hvad som helst, ligesom Samuel er dygtig til at jonglere og trylle med div. genstande. 

Forestillingen fungerer i det hele taget godt i mange sekvenser, men der sker helt grundlæggende for lidt til at holde opmærksomheden fanget hos målgruppen. Dissekeringen af en tom chokoladeæske, hvor hvert lille indpakningspapir åbnes og tjekkes, bliver decideret langtrukken. Også selvom Samuel til stor morskab slikker et papir rent.

Et andet eksempel er billardlegen, der opstår midt på den rodede scene, og hvor selv min lille ledsager noterer sig, hvor mange glaskugler, der ligger på gulvet, og stille hvisker til mig: ’Det der kommer til at tage 100 år’.

Genbrug som dogme

At give skraldet nyt liv og insistere på at komme ned i tempo, er et sympatisk projekt, men i praksis halter udførelsen. Det hele bliver fortænkt og for langsomt undervejs, og særligt slutningen skuffer. Her får vi fladt at vide, at alle normalt ville være blevet inviteret op på scenen for at hjælpe med at sortere skrald, men at det nu – pga. corona – ikke sker. 

På den måde kommer udførelsen til at stå i skarp kontrast til, hvor flot genbrugsdogmet tales frem (til de voksne) i forestillingens flyer: ’Intet er for ringe til en genoplivning, for slidt til en genfødsel eller for usselt til en genfortryllelse’ står der forførende.

Lydsiden er endvidere skabt af ’reallyde fra skrald’ (samt Ericsons saxofon), og der er ret fint tak til både Stena Recycling og Brøndby Genbrugsstation. 

Undertegnede er også glad for beskrivelsen af de to skraldesorteringseksperter. Den ene med øre for skraldets hemmelige musik. Den anden med øje for dets skjulte skønhed – men stykket løfter sig desværre ikke op til samme højder som intentionerne bag.

Af: Gudrun Hagen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Spoiiiiiiiiing
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

01-12-2022

28-11-2022

26-11-2022

25-11-2022

21-11-2022

18-11-2022

15-11-2022

14-11-2022

13-11-2022

09-11-2022

07-11-2022

01-11-2022

27-10-2022

25-10-2022

21-10-2022

19-10-2022

16-10-2022

12-10-2022

09-10-2022

05-10-2022

03-10-2022

02-10-2022

30-09-2022

29-09-2022

27-09-2022

26-09-2022

25-09-2022

23-09-2022

22-09-2022

20-09-2022

05-09-2022

30-08-2022

28-08-2022

24-08-2022

03-08-2022

28-06-2022

12-06-2022

10-06-2022

08-06-2022

06-06-2022

Flere anmeldelser