Af: Henrik Lyding

29. august 2016

Store næser og stærke følelser

'Solo for to' er en varm, charmerende og ualmindelig vellykket klovnekomedie for hele familien. Og såmænd også for dem uden.

Publikum er kommet, dirigenten er kommet – men musikerne mangler. Samtlige seks musikere i 'The Sweet Seven Magic Orchestra' – borte har taget dem.

Ret pinligt, selv om dirigenten nu heller ikke er af den sædvanlige slags. Kjolesættet er godt nok, men håret og ikke mindst næsen – den ret store næse – indikerer klovneri snarere end seriøst orkesterspil.

Fortvivlet vandrer han rundt, mens hans kolleger, en efter en, ringer afbud. Den ene er netop blevet gift, den anden nybagt far. Og så er der ham med hosten, og ham, der bare generelt er lidt forvirret og derfor er faret vild.

Men til sidst vender han det beklagelige til noget godt. I hvert fald for ham selv. For nu kan han endelig få lov at spille sin nye trompetkoncert – ganske alene foran publikum. Tror han da, for den sidste musiker, tumpen, den udueligste af dem alle, dukker selvfølgelig op, medbringende såvel en gevaldig tubakasse som et mildt sagt irriterende væsen.

Fornøjeligt samspil

Og derfra tager løjerne for alvor fat. Hvor begyndelsen er sød, når dirigenten indvier os i de forskellige telefonsamtaler med de fraværende musikere og fortæller os om alt det gode og triste, kollegernes afbud minder ham om – ikke mindst hans forsvundne bror – bliver forestillingen med kollegaens ankomst både vild og magisk. Som at se en klassisk klovne-entre foldet ud med ord og dramatisk handling, tilsat en god portion trylleri.

Hvordan skal man ellers forklare, at nodestativet begynder at dreje rundt om sig selv, mens de to musikere spiller. Eller at orkesterplakaten ustandselig falder ned, og nodepapiret pludselig går op i lys lue – eller mest magisk af det hele, at tumpekollegaens tubakasse viser sig at indeholde de mest utrolige ting. Fra instrumenter af alle slags til en micro-ovn, et fjernsyn og en vaskemaskine. Med centrifugering og det hele!

Men det bedste er selvfølgelig samspillet mellem de to klovne. Dirigenten (Simon Holm) som ledertypen, der hele tiden vil bestemme, og hvor alt konstant går i fisk, og så dummepeteren (Søren Ovesen) med de særlige evner for at vende en håbløs situation til noget sjovt.

Mere klassisk kan det næsten ikke blive. Holm og Ovesen er et skønt par i Giacomo Ravicchios forbilledligt stramme og iderige iscenesættelse, der heldigvis også giver plads til, at der rent faktisk bliver spillet lidt musik undervejs. Under alle klovnerierne løber tråden med den forsvundne bror. Og så behøver jeg vist ikke at sige mere. Kært er det og helt i forestillingens ånd.

Den magiske tubakasse

Som forestilling betragtet er den beregnet for de 5-11-årige, med den særlige kvalitet, at godt klovneri jo ikke kender til alder.

Derfor kluklo vi voksne mindst lige så meget over den usynlige flue, den voldsomme fodboldkamp inde i tubakassen eller det dramatiske øjeblik, hvor det umanerligt skrappe vaskemiddel endte i den helt forkerte hals med kraftigt stemmeskift til følge.

Skal jeg endelig indvende noget, er det, at forestillingen slutter halvandet minut for sent. Vi har fanget pointen og klapper gladelig med på den musikalske duet for to. Den efterfølgende lille perspektivering er bare overflødig og begejstrings-sænkende, tænker jeg.

Men det værste er i virkeligheden: Hvordan i alverden ser der egentlig ud inde i den vanvittige og magiske tubakasse! Det ville jeg pokkers gerne have set.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.