Af: Kirsten Dahl

9. september 2011

Stor leg

Ud af Thomas Sandbergs nonverbale og fysisk ekspressive gøren og interageren med billeder og lyd opstår en original eksemplificering af, at leg med gentagelser kan rumme fortryllende nyt.

'Sygt!' og 'Åh, det er godt lavet det der!' er bare nogle af de spontane begejstringstilkendegivelser der fyger i luften fra børnepublikummet til Thomas Sandbergs forestilling 'Loop'. Rummet koger og publikum er fuldstændigt 'med' og 'på' det, der sker på scenen.

Det, vi nyder, er den helt igennem suveræne musikalitet og opfindsomhed, der gennemsyrer den leg med musik, lyd, billede og rytmik som Thomas Sandberg interagerende kaster sig non stop dynamisk ud i. I herligt flowfyldte 50 minutter.

Ligesom der er fart over feltet og en gentagen roterende bevægelse i et loop, er der det også her.

Indledningsvist ser det ud af ingenting. Sandberg skridter habitklædt rundt på scenen, som en teknikernørd, der lige skal tjekke mål, mikrofoner og anlæg ud for afstande og funktionalitet.

Men hurtigt vikler han os ind i et univers af hvirvlende leg. En leg, hvor der opstår lyde overalt på gulvet og ud af mikrofonen fra stativet. Med en musikalsk vågen krop – et lille nik med ansigtet, et sikkert drej i overkroppen, en bestemt bevægelse med hånden, eller en særlig gang hen over gulvet – svarer Sandberg igen på de lyde, der opstår. Fra en gammel kuffert lyder snart en skramlende konservesdåse-perkussion-koncert.

Lydene begynder også at svare igen på sig selv, fordi de teknisk set bliver optaget og bliver sendt tilbage i rummet som et ekko.

Ved hjælp af computerteknik og iPhone begynder Sandberg at spille sammen med sine egne lydindtalelser. Det fænger og fascinerer. Også fordi Sandberg som et stort legebarn pisker rundt og er fuldstændig opslugt af at sætte i gang, finde på og spille ping pong med det, der bliver sat i gang og reflekteret tilbage af rytmer og lyde. Et loop af rytmer af musikalsk kaliber udvikler sig. Og det sjove er, at det hurtigt udvikler sig til et spil, hvor det på drilsk vis synes vanskeligt at afgøre, hvem der er herre over hvem. Sandberg over musikken og bevægelserne, eller de over ham.

Lemmer får eget liv 

Udover at være stinkende musikalsk har Sandberg også et veludviklet klovne-gen. Han gemmer det bare godt af vejen bag det ulastelige habitydre. Men i en kontorstol-siddende sekvens, hvor han begynder at jame løs på sin egen krop, bryder klovnen igennem. Morsomst, når Sandbergs hånd pludselig synes at få sin helt egen vilje og liv, og dermed magt til at klaske og bokse løs på Sandberg.

Det er ikke kun lyde og musik, men også billeder på skærmvæggen bagved som Sandberg interagerer med. Sjovt ser det ud, når Sandberg møder sig selv i form af de optagne selvportrætbilleder, der havner på bagvæggen. Når han fx springer over buk på sit eget efterladte billede. Når to Sandberg-dubletter eller flere trasker hen imod hinanden. Fantastisk så live-agtige de optagne billeder virker…. 

Når Sandberg tilslut i lyntempo organiserer et eldorado af farvestrålende rør på en 'tørresnor' for at jame løs, slå rummet næsten gnister. Fordi ting hele tiden bliver til overraskende nye ting. Fordi vi ikke er i tvivl om, at det her handler om kunnen ud i musik og rytme, og tillige også om den energi, der opstår, når inspiration, udveksling og sammensmeltning holder noget i live og skaber det om til noget nyt. Når der ud af gentagelser opstår frydefulde forvandlinger. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.