Af: Kirsten Dahl

6. november 2013

Stiletakrobatik

Der er en skøn skævhed, en glædesfyldt gejst og en herlig lyst til at bryde facader og glat pænhed, men også for meget løst trav i nycirkusforestillingen 'Mabel & Billie'.

Mrs. Mabel og Mrs. Billie drikker omvendt te. Kopper og kande vender på hovedet og er anbragt flere lejlighedsetager over asfalten. Mrs. Mabel og Mrs. Billie er to akrobatiske damer som til lejligheden har valgt en gennemført syntetisk dress-code i henholdsvis mint-turkis og pink.

Fra top til tå signalerer Gry Lambertsen og Signe Løve Anderskov en parodisk og fandenivoldsk distance til den glatte og 'fimsefine' cirkusfacade. I nycirkusland går man med tyggegummifarvede parykker.

Udover de stramme turkis jeans og de små røde shorts binder man et lille slidt servitriceforklæde, som godt må snurre rundt om livet på må og få. Ud over de mønstersprællende bluser tager man en lille bolerojakke. Og ikke at forglemme ifører man sig udtrådte stiletter med glimmerguld.

Lodret spagat 

Begyndelsen er god. Mrs. Mabel trækker i et maskulint hug sidedøren i den hvide kassevogn, som danner bagvæg til gadeteaterforestillingen 'Mabel & Billie' til side, og inde i vognen sidder Mrs. Billie i en sjov påhovedetvendt stilling.

Sammen bestiger de to Mrs.'ere lodrette stolper og hinanden – vel at mærke iført stiletter. Cikaros og TinCanCompany ynder i bedste nycirkusstil at erobre vores fokus med skæve tilgange. Og det er et sjovt og herligt uhøjtideligt syn at se dem stavre lodret opad og 'hakke' stilethælene i skuldrene på hinanden.

Uhøjtidelighed, gejst og højt humør er i det hele taget kodeordet for de to damers skøre og skæve artistiske bedrifter.

De spiller på at udføre klassiske cirkusnumre på en normbrydende måde. De to skønhedskonkurrencekårede damer går i spagat ned af et reb. De udfører helt bevidst deres håndstandsnumre og deres øvrige akrobatiske numre i reb og på jorden med et glimt i øjet og med fokus på nye og højtidelighedsnedbrydende måder.

Artistisk bravour i punkteret helhed

Lambertsenog Anderskov kan deres artistiske gebet til bravur, og de har en udstråling, som når helt om til bagerste trappetrins publikum. Men forestillingen går alligevel død undervejs. Her skulle øjet udefra, iscenesætter Malte Claudio Lind, have råbt vagt i gevær og udfordret de to fantasifulde damer til mere galskabsfyldt løjerlighed og tillige have gennemtænkt et mere stramt og dynamisk helhedsforløb.

Vi er herligt underholdt undervejs og kan mærke en skøn energi, men det er fx en nedtur, når finalenummeret trækkes så lang tid ud og ikke har mere karakter af en overraskende finale eller noget helt exceptionelt skørt eller sjovt.

Den optur savner man til sidst, ligesom man længtes efter den undervejs i helheden, som kommer til at virke punkteret og ind imellem ligefrem slap.

Ærgerligt, når nu man kan mærke at potentialet i de to gange Mrs. er der. Der skal med andre ord fyldes lidt på og strammes noget op, før 'Mabel & Billie' lever op til den lange titel: 'Mabel & Billie’s Amazing, Adventurous and Adorable Circus Show', som den også markedsføres med.  

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.