DEBAT
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022

TEATERAVISEN ER BLEVET HACKET!!!!

06-08-2022
Teateravisen er blevet ramt af et ondsindet hackerangreb. Lige nu er det lykkedes at fjerne den ubehagelige ”illustration' med Facebook-hånd og en voldsomt udseende fodboldkamp/krigs-collage, der var hældt ind over forsiden (se skærmdump th) - men de nyeste (og seneste halvandet års artikler) på forsiden er væk, ligeså annoncerne, mens noter og anmeldelser er den fastfrosne forside-udgave fra 5. august. Lige nu vides det beklageligvis ikke, hvornår eller hvordan Teateravisen kommer på fode igen.

Fra fritidsblogger til fuldtidsanmelder

25-01-2021

Når der i store perioder slet ikke spilles teater, har teateranmeldere intet at anmelde. Men skrives OM anmelderiet kan der heldigvis stadig, og Teateravisen har bedt en af portalens flittige anmeldere, Morten Hede, der er en af landets ganske få fuldtidsprofessionelle teaterkritikere, om at fortælle om sin metier.

05-08-2022

Hvem skal have Horsens Børneteaterpris 2022?

Alle kan indstille kandidater til den fine pris – deadline er 31. august 2022

03-08-2022

Teater Vestvolden inviterer på rundvisning

Egnsteatret i Hvidovre rykker ind i et nyt teaterhus, som vises frem fra 13. september

01-08-2022

Fejring af streetdans-miljøet

Detour Dance Festival afvikles på Dansekapellet i København fra 18.-21. august

30-07-2022

Dansedrømme på Nationalscenen

23 unge kan opleves i musik- og danseforestillingen 'FREMTIDS DRØMME' 5.-7. august i Skuespilhuset

28-07-2022

Copenhagen Opera Festival 19.-27. august

Der venter over 80 opera-events på 12 venues - klassikere, familie-events, opera-bingo og kanalfarts-arier m.v.

25-07-2022

Kom med manuskripter til Manuskriptprisen 2022

Der er deadline 1. august for indsendelse af manuskripter til Danske Dramatikeres Manuskriptpris, som uddeles på Horsens Teaterfestival 17. september 2022

24-07-2022

Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler 12.-28. august

Der venter over 110 opførelser af ti internationale kompagnier, når festivalen indtager ni danske byer/bydele

21-07-2022

Street Cut i Næstved 12.-14. august

Den internationale gadeteaterfestival byder atter på gratis forestillinger, suppleret med bl.a. eksperimentel legeplads, gadekøkken og morgendiskotek

19-07-2022

Cirkusvognen 2.-25. august 2022

Børnekulturhuset Sokkelundlilles rullende kulturfestival for børn byder atter på gratis teater, musik og kreative værksteder

14-07-2022

PASSAGE Festival 25.-30. juli

Mere end 30 europæiske kompagnier og teatre præsenterer deres værker i Helsingør den sidste uge i juli

Til berigelse af børns liv

12-01-2021

Med udgivelsen 'Børnekultur i Danmark 1945-2020' præsenteres for første gang et samlet historisk overblik over rammerne for og udviklingen af dansk børnekultur gennem 75 år. Det er blevet et meget læseværdigt, overskueligt og informativt værk.

Det er altså ikke billigere at lave godt børneteater

04-01-2021

Årsskiftet markerer budgetstart for de 14 teatre, som Københavns Kommune har udvalgt til sin lille storbyteater-ordning for 2021-24. Mens Sort/Hvid og Husets Teater fik tilkæmpet sig en vigtig ekstrabevilling, må børneteatre som ZeBU og Det Lille Teater klare sig på stærkt formindsket budget - og erkende, at et lavere støtteniveau end voksenteatrenes stadig tages som en selvfølge. Men hvorfor?

Årsopgørelse

01-01-2021

Teateravisen afleverer her 2020 med en række punktnedslag omkring små og store begivenheder med tilknytning til børne- og ungdomsteaterområdet i det forgangne år. Covid-19-pandemien har selvfølgelig sat sit markante aftryk på et turbulent teaterår og afsat spor til kommende måder at tackle kunsten på.

Flere penge til børne- og ungdomsteatret

10-12-2020

Den nye finanslov for 2021 lover godt nyt for dansk børneteater: Med en udvidelse af rammen for refusionsordningen på 20 mio. kr. årligt er der lagt op til, at alle under 20 år kan komme til at se en forestilling om året; ligesom der åbnes for, at private skoler og ungdomsuddannelser nu også kan benytte ordningen, som i princippet betyder teater for halv pris. Og måske en ny og mere handy struktur for refusionssystemet.

Følelserne sidder i vokalerne

07-12-2020

Skuespilleren Merete Nørgaard har skrevet en klog bog om stemmen. Med Shakespeare som bedste teaterkrydderi. Teateravisens anmelder, Anne Middelboe Christensen, har læst den - og reflekterer bl.a. over børneteatrenes meget varierede fokus på stemmens brug i deres forestillinger.

Vredens druer

02-12-2020

Det Olske Orkester har med bogudgivelsen 'Rundt om ilden' sat blivende ord på arbejdet med forestillingstrilogien 'En nations selvhad' i form af en række tekster om baggrund, research, form, indhold og det kunstneriske arbejde m.v. Samtidig får man ristet en lille rune over teatrets eksperimenterende formsprog gennem de første 12,5 års virke.

En ærgerlig beslutning

18-11-2020

Der er brug for ASSITEJ Danmark til at facilitere og fastholde den danske børneteaterverdens position i det internationale samarbejdsmiljø, men en beslutning fra Projektstøtteudvalget om at stoppe for driftsstøtte er en alvorlig udfordring. Både for det danske center og generalsekretariatet for ASSITEJ International, der for tiden ligger i Danmark.

Juleteater i coronaens skær

09-11-2020

Julen ser ud til at blive gennemført trods covid-19's hærgen, og der spilles følgelig også juleteater på mange af landets små og store teatre. Med skyldig hensyntagen til aktuelle restriktioner og forsamlingsforbud. Flere har dog valgt at aflyse eller udsætte forestillinger til næste år. Teateravisen forsøger at skaffe et overblik over det scenekunstneriske juleri i det herrens corona-år 2020.

Teatret Fair Play: I skovens dybe, stille ro

Isa Marie Henningsen spiller den selvmordstruede pige, ledsaget af Anna Roemer på el-guitar, i Fair Plays autentiske drama om en ung piges død for egen hånd. Foto: David Trood

Stærkt selvmordsteater

13-04-2019
I et stærkt miks af råstyrke og skrøbelighed gennemspiller Isa Marie Henningsen ledsaget af elguitaristen Anna Roemer stærke følelser og barske hændelser i en dagbogsbaseret dramatisering af en ung selvmordspiges liv.
FAKTA
Teatret Fair Play: I skovens dybe, stille ro -

Manuskript: Leiv Arne Kjøllmoen i samarbejde med holdet. Instruktion: Leiv Arne Kjøllmoen. Scenografi og kostumer: Nathalie Mellbye. Lyddesign: Emil Assing Høyer. Lys, teknik og værksted: Jakob Ebbe. Tekniker-elev: Oskar Sass. Instruktørassistent og undervisningsmateriale: Barbara Rousset. Medvirkende: Isa Marie Henningsen og Anna Roemer. Aldersgruppe: fra 14år. Varighed: 60 min. Turneforestilling. Set på Aprilfestival 2019 i Hjørring. www.fairplay.dk

'I skovens dybe, stille ro' er en sang, som bl.a. er med i klassikeren 'De Små Synger'. Nu er det også titlen på en ungdomsforestilling, som Leiv Arne Kjøllmoen har skrevet i samarbejde med det hold, som har skabt den sammen i Teatret Fair Plays regi. 

Forestillingen er bestemt ikke for mindreårige, men netop for teenagere fra 14 år og alle derover. Den handler nemlig om en 13-årig pige, som har begået selvmord, og teksten er baseret på den 69 sider lange dagbog, som en pige fra virkelighedens verden, Mira Mobeck, nåede at skrive, inden hun tog sit eget liv.

Skofri zone

Publikum skal tage skoene af, inden de må gå ind i det lukkede firkantede rum, hvor forestillingen spiller. Sædvanligvis er det med strømpesokker noget, der hører publikum til småbørnsforestillinger til. Men det passer også fint her. Fordi der er noget ceremonielt over det. 

Det er en gestus, som er forbundet med en form for respekt for det rum og de mennesker, som er i det rum, man træder ind i – lige som når man tager fodtøjet af, når man træder ind i andre folks hjem, eller i al fald spørger om man skal gøre det, eller lige som man i arabiske lande og i østen har tradition for at gøre det, inden man træder ind i såvel en helligdom som i et privat hjem.

Publikum har også – uden at det skal lyde højtideligt – på den måde gjort sig selv lidt mere sårbare. Og sårbarhed, eller i al fald åbenhed, er en god ting at have med sig ind i det barske univers, som forestillingen skildrer.

Ingen kan sige sig fri

Indenfor sidder publikum på taburetter rundt langs alle fire hvide stofvægge. At vi som publikum sidder, så vi både kan følge spillet og se vores medpublikummer, er brugt mange steder før, men det rokker ikke ved, at det også er en meget velegnet publikumsopbygning til akkurat denne forestilling. 

Man lader uvægerligt blikket vandre undervejs fra spillets eneste skuespiller (Isa Marie Henningsen) og hendes medspillende musiker (Anna Roemer) og rundt, ud blandt publikum, fordi stykket på en stærk måde peger på, at Mira ikke er ene om at have så store problemer med livet, at tanker om flugt og død trænger sig på.

Det er en central pointe, at Mira rent faktisk ikke ønsker at dø. Hun vil gerne smage på livet og tage del i det. Hun siger fx et sted i begyndelsen 'Jeg vil leve et godt liv. Gå på efterskole...', og længere henne siger hun 'Jeg vil ikke dø, jeg vil bare væk herfra'. 

Men flere ting forhindrer hende i det. Hun ved, at hun ikke er til mænd, men til kvinder, og kan ikke finde ud af at tale med nogen om det. Og hun bliver en skæbnesvanger aften voldtaget af en flok mænd ude i en skov – og fortier det. 

Kun dagbogen ved det. Og at skrive er ikke det samme som at sige det, som det så klart udtrykkes i tråd med stykkets intention om, at unge skal huske at dele deres tanker med andre og ikke fortie dem som Mira.

Stærkt skuespil

Teksten går fra første replik lige til sagen. Via Isa Marie Henningsen betror vores hovedperson os: 'Jeg har det pisseskidt...' og kalder sig selv 'et misfoster, en vanskabning, en dum lille tøs', og hun siger lige i hovedet på os: 'Jeg føler ikke noget for nogen angående kærlighed'. 

Så skifter Henningsen over til at være fortæller. I den rolle forklarer hun os, at forestillingen bygger på en virkelig hændelse og på pigen Miras dagbøger. 

Siden veksler spillet mellem citater fra dagbogen og scener, hvor Henningsen fortæller om sit liv og undervejs slår over i et anderledes tonefald og nærmest råbende kaster sig ud i en række mere affektive råb og udbrud. 

Isa Marie Henningsen har tæft for at gestalte Mira. Udover at være præcis i både tale om kropssprog, gør den kombination af fysisk pondus og porcelænsagtig skrøbelighed, hvormed hun fremstiller Mira, uvægerligt indtryk.

Følelsesruskende el-guitar

Udbrudene ledsages tit af hårdt-pumpet spil på elguitar. Anna Roemer spiller nogle gange alene, andre gange som underlægning til Henningsens replikker. Kompositionernes klange mikser effektfuldt noget, der lyder metalhårdt med lyde, der tager sig ud som smerteskrig. Musikken signalerer med al tydelighed, at det er langt fra rart at være Mira.

Leiv Arne Kjøllmoen, som udover at være på teksten også står for iscenesættelsen, har sørget for fine variationer i arrangementerne, som tydeligvis vægter fysisk at tegne den uro, der raser i Mira.

Nathalie Mellbyes scenografi fungerer i den sammenhæng godt. I midten står et podium langs hvis kanter, der er et kuperet jordterræn beklædt med træer. Et lille skov-miniaturelandskab, som ligger hen i et rødbedefarvet lysskær og som effektfyldt belyses af lodret placerede lilla neonrør, så signalet er både spøgelsesskov, hospital og en kunstig uvirkelighed. 

Landskabet minder lidt om dem, man i gamle dage lod et lille elektrisk tog køre igennem. Det har en god effekt, at Henningsen virker helt unaturlig stor, når hun sidder, står eller ligger på podiet. Den fysiske 'overfylde' spejler det, at Mira ikke kan få vejret psykisk i livet. Det skaber også en klaustrofobisk atmosfære, når de små træer belyses, så de kaster store skygger rundt på de hvide vægge over publikum. Og det virker samlende på spillet, når Henningsen og Roemer – som begge er dagligdags-ungt klædt på i cowboybukser og rosafarvede hættetrøjer – undervejs finder sammen på podiet og sidder ryg mod ryg.

Vellykket scenekunst

Selvmord og selvmordstanker er selvsagt en meget alvorlig sag. Teatret Fair Plays 'I skovens dybe, stille ro' er et godt bud på, hvordan man kan åbne op for at tale om et problem, som i allerhøjeste grad er vanskeligt at håndtere for unge. 

Som en ikke uvæsentlig ting er forestillingen også vellykket teater rent kunstnerisk. Fordi der ikke ødsles med virkemidlerne, fordi alt er lavet professionelt og fordi man i sine valg inden og sin kontakt under forestillingen forholder sig seriøst til sit publikum. 

Og så er titlen og brugen af sangen i sig selv meget velvalgt. Første vers af sangen synges undervejs og peger med sine slutstrofer ('der er idyllisk stille fred/i skovens ensomhed/og hjertets længsler tier her,/hvor fred og hvile er' gåsehudsskabende tilbage på eller ind i solar plexus af stykket.

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - I skovens dybe, stille ro
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

07-10-2021

05-10-2021

04-10-2021

02-10-2021

01-10-2021

30-09-2021

29-09-2021

27-09-2021

25-09-2021

24-09-2021

23-09-2021

22-09-2021

20-09-2021

19-09-2021

17-09-2021

15-09-2021

14-09-2021

13-09-2021

12-09-2021

11-09-2021

10-09-2021

09-09-2021

08-09-2021

07-09-2021

06-09-2021

04-09-2021

03-09-2021

01-09-2021

30-08-2021

27-08-2021

25-08-2021

23-08-2021

20-08-2021

18-08-2021

16-08-2021

13-08-2021

11-08-2021

09-08-2021

06-08-2021

03-08-2021

Flere anmeldelser