DEBAT
23-02-2020
19-02-2020
18-02-2020
29-01-2020
28-01-2020
25-11-2019
22-11-2019
20-11-2019

Hvid Støj Sceneproduktion: ORd

Helga Rosenfeldt-Olsen og Steffen Nielsen er fuld af ord og bogstaver i 'ORd'. Foto: Hvid Støj

Sprælske spor af ord

27-09-2014
Hvid Støj Teaterproduktion leger med bogstaver og fantasi, så ordene bobler i forestillingen 'ORd'.
FAKTA
Hvid Støj Sceneproduktion: ORd -

Tekst: Ikke angivet. Iscenesættelse: Charlotte Ladefoged. Visuelt design: Morten Ladefoged. Kostumer: Ida Helle Holm. Musik: Jan Svarrer. Dramaturgi: Ditte Felding. Medvirkende: Helga Rosenfeldt-Olsen og Steffen Nielsen. Aldersgruppe: 6-10 år. Varighed: 55 minutter. Turneforestilling. Set september 2014 på Horsens Teaterfestival. Spiller bl.a. på bl.a. Godsbanens Aabne Scene i Aarhus 1-11. oktober 2014. www.hvid-stoj.dk

Ordene har det fantastisk i Hvid Støj Sceneproduktions nye, muntre forestilling 'ORd'. De stiller sig ivrigt op som bogstaver på række – både som udskårne træmøbler og tegnede kridtstreger og hviskede enkeltlyde i munden på de to performere.

For 'ORd' er tydeligvis blevet til som en kærlighedserklæring til sproget. Her er en fabulerende leg med lyde og billeder, som er vidunderligt anarkistisk. Og skuespillerne involverer skolestarterne, så børnene råber om kap, hver gang de opfordres til at komme med forslag til gode ord.

'ORd' er enhver dansklærers drøm. For forestillingen dyrker sproget med nysgerrighed og oprigtig undren. Eller som Helga Rosenfeldt-Olsen og Steffen Nielsen synger det i deres ellers lidt tamme omkvædssang: ’Vi er vilde med ord’.

Frygt ordpolitiet

Dramatisk har forestillingen dog problemer med indfaldene. Ordene kommer væltende hulter til bulter undervejs, og forestillingens naturlige udvikling ødelægges af alt for mange indfald. Dramaturgen Ditte Felding måtte godt have været grovere med saksen, og instruktøren Charlotte Ladefoged måtte godt have udvalgt klarere mellem påhittene. Nu ryger spændingen unægtelig.

Forestillingens grundtekster er desuden for vage, selv om idéerne til numrene ofte er virkelig fine. En egentlig dramatiker savnes i hvert fald i denne forestilling, hvor ordene er sat under lup, og hvor ’ordpolitiet’ tilkaldes, når yndlingsord bruges for uhæmmet.

Dumme møder Svin

Men sjov er forestillingen altså. Ofte leger performerne med ordene, præcis som de siges - og ikke sådan som de staves – og dermed respekterer de børnenes associationer. For ungerne er jo oftest lykkeligt uvidende om retskrivningsordbogen.

Skuespillerne har en herlig ligefremhed Helga Rosenfeldt-Olsen har et glamoursmil, der kan få selv de mest uanseelige ord til at lyse op. Og Steffen Nielsen har en drenget nysgerrighed, der får børnene til at nørde med. De er et godt og energisk skuespillerpar på scenen – og de tillader sig også at fjolle imponerende abstrakt. Ikke mindst i fortællingen om, hvordan bandeordene ’Dumme’ og ’Svin’ fik en bandefører. For det var selvfølgelig ’Fuck’…

Cancan og disco

Scenografisk har Morten Ladefoged skabt en sjov bogstavverden med tre store skulpturbogstaver, som skuespillerne kan læne sig op ad – og med huller, som de kan kigge ud gennem, alt imens der projiceres videografik på hullerne.

Men det virker underligt, at skuespillerne har en slags grå unisexuniformer på; kostumerne er i hvert fald ikke synderligt meddigtende eller muskelnære, når skuespillerne giver den gas som kropskomikere i ’Dansens ABC’ – fra ’Ballet’ til ’Cancan’ og ’Disco’.

Men skuespillerne er smittende i deres ordglæde. Og de er med til at give børnene lyst til at lege med sprogets ord, der kan så meget mere end bare at være navne for helt konkrete ting. Ungerne lærer endda at bruge ordet ’undskyld’.

Derfor må selv ’ordpolitiet’ nok bære over med, at'ORd' bruger alt for mange - ord.

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - ORd
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
12345678910111213141516171819

15-09-2016

13-09-2016

11-09-2016

06-09-2016

05-09-2016

02-09-2016

31-08-2016

29-08-2016

24-08-2016

22-08-2016

18-08-2016

16-08-2016

15-08-2016

11-08-2016

08-08-2016

05-08-2016

02-08-2016

16-07-2016

12-07-2016

04-07-2016

30-06-2016

27-06-2016

23-06-2016

21-06-2016

18-06-2016

16-06-2016

14-06-2016

12-06-2016

10-06-2016

08-06-2016

04-06-2016

03-06-2016

01-06-2016

30-05-2016

27-05-2016

25-05-2016

23-05-2016

19-05-2016

17-05-2016

15-05-2016

Flere anmeldelser