DEBAT
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022
11-08-2022
07-06-2022

Parkteatret: Kingos skygge

Ole Håndsbæk Christensen som organisten Albert og Ida Nørfelt Lund som Selma udgør et forrygende makkerpar i ’Kingos skygge’. Foto: Cæciliie Philipa

Sprælsk alvor

27-09-2022
Med kirkerummet som kulisse er ’Kingos skygge’ en helstøbt lille forestilling med stor tyngde.
FAKTA
Parkteatret: Kingos skygge -

Dramatiker: Julie Petrine Glargaard. Iscenesættelse: Mette Ovesen. Dramaturg: Anja Ohlsen. Kostumer: Jeannet Alting. Musikarrangør: Mads Granum. Medvirkende: Ida Nørfelt Lund og Ole Håndsbæk Christensen. Aldersgruppe: Fra 9 år. Varighed: 45 minutter. Turneforestilling (efteråret 2023 – og på Aprilfestival 2023).  Set 13. september 2022 i Lindevang Kirke. Kan bl.a. opleves 30.9 kl. 10 og 12 i Skagen Kirke. https://www.parkteatret.dk

Nogle gange er det godt at blive mindet om, hvor lidt der skal til af ydre pragt og halløj for at give publikum en god teateroplevelse. Ikke mindst, når publikum er børn. ’Kingos skygge’ er en fin og helstøbt lille forestilling, der ikke gør meget væsen af sig i sin enkle, men afvekslende og underholdende ydre form, der foregår i en kirke, men som indholdsmæssigt har ikke så lidt tyngde.

Det er godt gået at skrive et skvæt Kingo-historie, kristen tro, religionsmangfoldighed, savnet af en far og en ung teenagers søgen efter en identitet ind i den samme historie. Der så også lige får berørt skilsmisser og forældres ufuldkommenhed samtidig med, at den rummer et velvoksent kim til forståelse og en vis overbærenhed med fars og mors fejl og svigt. 

Alt sammen leveret uden pegefingre til en bekymret teenager ved navn Selma af en rummelig voksen, der selv har et lidt atypisk liv helt uden familie, men med musikken som en trøsterig følgesvend.

Det gælder ikke blot for ham, der hedder Albert, men også for publikum og for Selma. Det er forrygende, når han målbevidst skridter midtergangen i kirken af og forsvinder, hvorefter de flotteste orgeltoner sekunder efter bruser ud over de overraskede tilskuere og Selma. 

Hun er historiens hovedperson og forestillingens supersøde centrum af en sprælsk energibombe. Konstant i smidig bevægelse - al gang foregår i løb eller i hvert fald i hastigt tempo - hoppende, springende og dansende fra den ene ende af det store kirkerum til den anden og på tværs mellem stolerækkerne. 

Andre steder vil det være tunge kirkebænke, men reaktionen fra tilskuerne vil sikkert være den samme. De vender og drejer sig for nysgerrigt at følge med i, hvad Selma nu har gang i. Måske er hun drønet op nær alteret eller stopper uventet op, så der bliver ro til at koncentrere sig om den velskrevne dialog mellem pigen og den modne mand. 

Teksten tager udgangspunkt i Thomas Kingos kønne salme ’Sorrig og glæde de vandre til hobe, lykke, ulykke de gange på rad…’- hvis popularitet også gælder den umanerligt smukke melodi. 

Tæt på tilskuerne

Derfra fører mange veje til forestillingens temaer - heldigvis uden at inddrage et tilsvarende antal salmer. For selv om der er nok at tage af, er der på ingen måde lagt op til undervisning hverken i kristendom eller i salmedigteren og biskoppen Kingos fortræffeligheder. 

Nærmest tværtimod, for det er hans ansvarsløse flugt fra en ung gravid pige, der er årsag til Selmas besøg i kirken, hvor Kingo skal prædike. Hun mener, at Kingo er hendes far, og det har hun tænkt sig at fortælle ham. Men hvordan?

Det øver hun sig lidt og temmelig komisk på, og pludselig står han der. Det vil sige, det gør han ikke. Den venlige mand med briller og en node under armen er Albert, kirkens organist, der kan fortælle, at Kingo kommer om en time.

Et fikst greb, dels fordi Kingo, der kun er anledningen, men på ingen måde emnet for historien, ville være et forstyrrende element i den rørende uforbeholdne kontakt mellem Selma og Albert, som skuespillerne levendegør så dejligt troværdigt. Dels, fordi Selma og tilskuerne, da timen er gået, har oplevet noget, der gør fraværet af en far lidt nemmere at leve med.

Trods de mange temaer i ’Kingos skygge’ opleves den letløbende fortælling hverken for tætpakket eller for overfladisk, for springende eller opremsende. Hvilket ikke kun skyldes det solide dramatiske håndværk og en instruktion med et godt flow. men også musikken og især det forrygende makkerpar Ida Nørfelt Lund og Ole Håndsbæk Christensen. 

De har en ligefrem og moderne spillestil, der bringer dem tæt på tilskuerne, og uden de tos helt særlige musikalske færdigheder var der ingen forestilling.

Scenografien giver sig selv i en forestilling, der er tæt knyttet til kirkerummet. I sammenhængen ville enhver kulisse opleves som unødig og påklistret, eftersom der i langt de fleste tilfælde i forvejen vil være rigeligt at se på fragulv til loft. Desuden er kostumernes 1600-tals look nok til at signalere, at vi befinder os i en anden ti end den, som vi lever i.

Parkteatret kalder ’Kingos skygge’ for en familieforestilling, og det er det bestemt. Men da Teateravisen kom forbi, gik det også helt fint med skoleelever fra flere klassetrin sammen.

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Kingos skygge
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

28-11-2022

26-11-2022

25-11-2022

21-11-2022

18-11-2022

15-11-2022

14-11-2022

13-11-2022

09-11-2022

07-11-2022

01-11-2022

27-10-2022

25-10-2022

21-10-2022

19-10-2022

16-10-2022

12-10-2022

09-10-2022

05-10-2022

03-10-2022

02-10-2022

30-09-2022

29-09-2022

27-09-2022

26-09-2022

25-09-2022

23-09-2022

22-09-2022

20-09-2022

05-09-2022

30-08-2022

28-08-2022

24-08-2022

03-08-2022

28-06-2022

12-06-2022

10-06-2022

08-06-2022

06-06-2022

04-06-2022

Flere anmeldelser