Spørgsmål til stjernerne

Dirck Backer stiller en lang række spørgsmål om anmeldelser og stjerner på portalen:

Da Børneteateravisen i 2008 blev født på nettet som Teateravisen, indførtes anmelderstjernerne, angiveligt for at lokke læsere til. Samtidig lod redaktøren dengang vide, at stjernerne ikke nødvendigvis skulle være der til evig tid, men at de minimum ville være nødvendige i den overgangsperiode, hvor netavisen skulle introduceres.

Nu er der gået syv år – og måske kunne det være tid til at evaluere?

Jeg hjælper gerne processen i gang med nogle spørgsmål til stjernerne, som længe har ligget mig på sinde. Jeg håber at redaktøren kan være behjælpelig med nogle svar:

1. Er der nogen tidsplan for hvor længe stjernerne skal fortsætte som lokkemad for potentielle læsere? Hvornår er introduktionsperioden med ”hjælpen fra stjernerne” slut?

Er stjernerne stadig et nødvendigt middel i Teateravisens strategi for at skaffe læsere - eller har avisen nu formået at konsolidere sig, så man tør forlade sig på avisens mere journalistiske kvaliteter?

2. Er der noget belæg for at stjernerne har virket – og at de evt. fortsat virker efter hensigten?

Er der nogen dokumentation for at de faktisk fører til at avisen og anmeldelserne – og ikke bare stjernerne selv – bliver læst?

3. Udover troen på deres effekt, har Teateravisen så gjort sig nogle dybere og etiske overvejelser i forbindelse med anvendelsen af stjernerne?

Har man f.eks. nogensinde haft betænkeligheder ved at anvende sensationspressens værktøjer i en børneteaterkultur, der vel netop har ønsket at stå for nogle andre værdier end konkurrencens og sensationens?

Og synes man at stjernerne bidrager til at fremme den saglige og nuancerede kvalitetsdiskussion om teater for børn, som de fleste af os vel ønsker for vores område?

4. Hvilke overvejelser gør Teateravisen sig i forhold til den situation at børneteaterforestillinger ofte kun har den ene mulighed for at blive anmeldt – og at avisen derfor nærmest har monopol på området?

Er man enig i, at udfaldet af en anmeldelse og i særlig grad af avisens karaktergivning kan være meget afgørende for en forestillings videre afsætning og skæbne?

5. Hvad er Teateravisens begrundelse for den praksis, at man lader anmeldelserne med tildelte stjerner blive på nettet på ubestemt tid?

Er hensigten derved at skabe en form for katalog for teaterformidlere, der kan anvende stjernerne som retningsgivende for køb af forestillinger?  Er det meningen på den måde at give avisen en ekstra rolle og status i forhold til formidlerne gennem at være ”kvalitetsgradueret forestillingskatalog”, så avisen kan være en kvalitetsstyrende faktor på markedet for børneteater?

Er det her det egentlige formål med stjernerne ligger?

6. Hvad er grunden til at man ret ofte kan konstatere divergens mellem anmeldertekst og stjerner, så en helt igennem lysende positiv anmeldertekst alligevel ses ”kun” at udløse 4 ud af 6 stjerner, mens en mere forbeholden tekst til tider kan udløse 5 stjerner? Er det nogle andre parametre end tekstens udsagn, der gør at en forestilling tildeles topkaraktererne 5 og 6 stjerner?

Hvad er det for kvaliteter og kvalitetssyn stjernerne mere præcist udtrykker?

7. På sidste års kritik-seminar på Aprilfestivalen fortalte Teateravisens anmelder Anne Middelboe at hun havde sagt fra overfor at give stjerner til sine anmeldelser i avisen – står denne udmelding fast? - og er det i så fald en anden som har givet stjerner til Anne Middelboes anmeldelser det sidste år?

8. Efter 7 år med stjernerne – er redaktøren så med på at det kunne være en god ide at evaluere, tage debatten igen, måske tilpasse sig noget af kritikken fra miljøet? 

Eller var stjernerne i virkeligheden – også dengang de indførtes – hele tiden blot kommet for at blive?

Dirck Backer er skuespiller og kunstnerisk leder af Teater Patrasket

***

Langt svar fra redaktøren:

Dirck Backer er blandt de børneteaterfolk, der har opponeret kraftigt mod brug af stjerner i anmeldelserne i teateravisen.dk - som ganske rigtig blev indledt for snart 6 1/2 år siden, da den kvartalsvise papirudgave af Børneteateravisen blev til netportalen børneteateravisen.dk i september 2008 - og siden foråret 2013 ændrede navn til teateravisen.dk

Flere af Dirck Backers mange spørgsmål er forsøgt besvaret før - både her på portalen (fx. i artiklen 'Stjernedrys' helt tilbage i 2009) - og på adskillige snakke og møder med børneteaterfolk, men svarene gentages gerne her.

Først må jeg dog lige korrigere Backers indledende bemærkninger om stjernerne som lokkemad for selve PORTALEN i dennes introduktionsperiode, Stjernerne var og er tænkt som et forsøg på at skabe opmærksomhed om BØRNETEATRET - og med det tilbagevendende mantra, at hvis de kunne medvirke til at synliggøre børneteatrene og deres forestillinger, ville det klart overskygge den provokerende effekt, som det måtte have på en del teaterfolk.

Personligt mener jeg, at stjernerne HAR virket efter hensigten, men det er jo svært at sætte tal på, om synliggørelsen netop nu har nået et niveau, der overflødiggør anmelderstjernerne. Men et stop for stjernerne har skam været oppe og vende nogle gange.

Derfor kan jeg også oplyse Backer om, at den efterlyste evaluering af stjernesystemet sådan set er foregået løbende og nu helt konkret er i støbeskeen med en lille mail-baseret undersøgelse, hvor Teatercentrums omkring 600 registrerede formidlere bliver bedt om at svare på nogle få spørgsmål omkring anmeldelser og stjerner og deres eventuelle bortskaffelse...

Siden vil en tilsvarende spørgemail blive sendt til de flere hundrede teatre på Teatercentrums teaterliste, så der også kan komme respons herfra.

Nu er Dirck Backer altså kommet dette projekt i forkøbet, og derfor får han svar på sine mange spørgsmål her:

1) De tre-fire spørgsmål kan koges ned til, at tidsplan og introduktionsperiode alene er redaktørens anliggende, og beslutning herom er ikke taget endnu. Stjernerne er ikke nødvendige for hverken portalens eksistensberettigelse eller journalistiske kvaliteter, men:

2) Stjernerne HAR virket efter hensigten og skabt både mere interesse og debat - og uanset visse teatres modvilje kan det da konstateres, at rigtig mange teatre bruger stjernerne som markedsføringsblikfang. Der er næppe tvivl om, at visse læsere kun kigger på stjerner og ikke tekst, med mindre de er interesseret i teatret/forestillingen - ganske som det foregår med andre emner og på andre medier -  men:

3) Berlingske Tidende, Politiken, Jyllands-Posten m.fl. kan vel næppe kaldes for sensationspresse - lige så lidt som netanmeldelsessteder som Kulturkongen, Børn i Byen, Teater 1, Kultunaut m.fl. vel opfatter deres stjerneafgivelser som sensationshungrende, undergravende virksomhed. De hurtigt aflæselige domme, som jo også omfatter film, bøger, restauranter osv. er overalt, og det er overfladiske markeringer, men de skal jo primært bruges til at sluse læseren ind i teksten og m.h.t. portalen er det da redaktørens forhåbning og forventning, at folk gerne læser videre og bl.a. ser om anmeldelserne stemmer overens med egne oplevelser og/eller givere et yderligere indblik i børneteatrenes kunst.

De etiske overvejelser har været med stjerneproblematikken fra starten både pga. det overfladiske og konkurrenceprægede islæt og fordi en stjernefattig anmeldelse kan være problematisk for et teater - men det vil en stjernefri negativ anmeldelse jo også være. Spørgerens retoriske stiløvelse om stjernernes mulige fremme af den saglige og nuancerede kvalitetsdiskussion taler vel for sig selv, men:

4) Det er da et af problemerne ved negative anmeldelser på portalen, at det måske er den eneste anmeldelse, som teatret får. I sin tid - helt tilbage i 1993 - blev anmeldelserne af denne redaktør indført på Børneteateravisen netop fordi mange teatre ALDRIG blev anmeldt professionelt i medierne. Et kvartalsskrift og begrænsede ressourcer betød alt for få anmeldelser i forhold til udbuddet, men med overgangen til netportal er det blive økonomisk muligt at sikre, at at næsten alle nye forestillinger nu får en faglig kritik via anmeldelser. Det sker da heldigvis stadig, at børneteaterforestillinger får professionelle anmeldelser i dagblade m.v. - og kan danne modvægt til en evt. negativ anmeldelse i teateravisen.dk - men portalen har absolut intet behov for at være monopol. Og med de mange netbaserede fora (alle med stjernesystem...) er det jo blevet sådan, at mange børneteatre sikrer sig flere anmeldelser.

En anmeldelse kan givet have indflydelse på en forestilling og dens salg, selvom der er meget delte meninger i børneteatermiljøet om, hvor meget det betyder. Nogle tillægger en dårlig eller god anmeldelse meget, andre tillægger dem mindre betydning, fordi man har faste aftagerkanaler og egne pr-tiltag - og så er der minsandten osse dem, der bare har tiltro til aftagernes egen sunde fornuft. Og endelig skal en dårlig forestilling vel ikke ophøjes til noget, den ikke er, via en anmeldelse - stjerner eller ej?

5) Mange spørgsmål i ét spørgsmål, men altså: Anmeldelserne bliver jo på nettet alligevel, og der ligger ikke gustne tanker om at tiltvinge sig 'ekstra rolle og status' og være 'kvalitetsstyrende faktor' i forhold til formidlerne m.v. - tak for tilliden, i øvrigt! - men teateravisen.dk lader anmeldelserne blive liggende som dokumentation og registrant af forestillinger. Med eller uden stjerner.

6) 'Man' er sikkert andre end spørgeren, men det er jo til enhver tid læserens mulighed at se bort fra stjernerne og se på teksten alene. Teateravisen.dk's anmeldere har en rimelig klar stjernemanual: 6 er en exceptionel forestilling - 5 er en fremragende forestilling - 4 er en rigtig god og gennemført forestilling - 3 er en professionel og godkendt forestilling, men med visse mangler - 2 er en professionel forestilling med problemer - 1 er en dårlig og uprofessionel forestilling. Men indenfor de enkelte kategorier kan der være god plads til fortolkninger, og det kan få forholdet mellem tekst og stjerner til at forekomme skævt. Problemet kan stadig være, at to anmeldere kan se meget forskelligt på en forestilling, men det fremgår jo også af andre mediers anmeldelser. Og da teateravisen.dk lavede et forsøg, hvor fire af portalens kritikere anmeldte samme forestilling, var resultatet forbavsende entydigt (se artiklen).

7) Anne Middelboe Christensen har aldrig lagt skjul på, at hun ikke er tilhænger af stjernesystemet, og at hun er glad for, at hendes teateranmeldelser på Information ikke skal forsynes med disse markører. Men hun har aldrig meldt ud, at hun ikke vil give stjerner i teateravisen.dk, så her er der tale om en misforståelse fra Backers side.

8) Svaret kan jo kun være en gentagelse: Der er foregået en løbende evaluering gennem alle seks og et halvt år og den foregår stadig og kan meget vel ende ud i en afslutning på stjernesystemet. Debatten med miljøet er ligeledes foregået løbende - hvad spørgeren jo osse godt ved. Og kritikken fra miljøet eller formidlerne har altså ikke været entydig, mange har rent faktisk udtrykt fornøjelse over markeringssystemet og stor forståelse for systemets betydning for synliggørelse af børneteatret. Og Dirck Backer kan jo fx tage en rundtur i Den Røde Brochure eller teatrenes markedsføringsmateriale for at se, hvordan stjernerne fra teateravisen.dk bruges med stor fornøjelse - hvis der ellers er nok... - mens nogle teatre nøjes med gode citater fra anmeldelsen.

Og Backers afsluttende insinuation vælger jeg at opfatte som et ubetænksomt retorisk hofteskred...