DEBAT
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022

Louise Schouw Teater: Spøgelsestoget

Asbjørn Agger og Karoline Munksnæs - her i flere udgaver - rammer fint en eventyrlig computerspiltone i 'Spøgelsestoget', men forestillingen har lovlig mange prøvelser. Foto: Louise Schouw Teater

Spøgelser med skumfiduser

03-09-2014
Både sorghistorien og skuespillerne er yderst sympatiske i 'Spøgelsestoget'. Men desværre ender dette dødseventyr som en rodet forestilling.
FAKTA
Louise Schouw Teater: Spøgelsestoget -

Instruktionskonsulent: Mia Lipschitz. Medvirkende: Karoline Munksnæs og Asbjørn Agger. Aldersgruppe: 5-12 år. Varighed: 50 min. Turneforestilling. Set på Aprilfestival 2014 i Holstebro.  www.louiseschouw.dk

’Jeg hedder Lykke,’ siger pigen glad.

’Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad du hedder. Forsvind!’, siger drengen rasende.

Og så er forestillingen unægtelig i gang med masser af spænding. For hvorfor er drengen så vred? Og hvorfor ved pigen instinktivt, at hun kan hjælpe ham?

'Spøgelsestoget' har et anslag, som umiddelbart fænger. Og forestillingens overordnede historie rammer lige ned i skolestarternes mest følsomme frygt. Den handler nemlig om en dreng, der er ulykkelig, fordi hans hund er blevet væk og måske er kørt over – og nok skal begraves… Og drengens reaktioner viser, hvor umuligt det kan være at udtrykke det, man er allermest ked af.

Fokus mangler

Forestillingen er skabt af de to medvirkende selv – Karoline Munksnæs og Asbjørn Agger. Karoline Munksnæs har en fin umiddelbarhed over sig i sine mange roller, og Asbjørn Agger skifter mellem den indadvendte og det voldsomme.

De spiller intenst og dynamisk, og de har ungernes fulde opmærksomhed. Og de rammer fint den eventyrlige tone og den transformationslyst, som for eksempel også præger de fleste computerspil. Her er det bare en rejse med et spøgelsestog, der bringer drengen videre.

Men de to skuespillere har tydeligvis ikke kunnet stå for instruktionen af sig selv uden at miste overblikket. Instruktøren Mia Lipschitz har godt nok været instruktionskonsulent på forestillingen, men man savner virkelig et grundlæggende og ufravigeligt fast greb om denne opremsningshistorie, hvor hovedpersonen går igennem så mange prøvelser, at det næsten bliver komisk. Der mangler i hvert fald fokus.

Skøn drage

’Tiden er noget underligt noget,’ synger de med retrostemmer og spiller på guitar. Men tiden bliver vitterlig også underlig i forestillingen, fordi drengen skal gennem så mange ultrakorte scener med så mange lynhurtigte eventyreffekter på denne sorgrejse. Også selv om han får foræret en lykkesten, som skal bringe ham held på rejsen.

Men dragen er skøn. Den hedder Pussykat, og den har sølvnegle – og den kunne sagtens tåle at være meget mere på scenen. Det kunne historierne om den afdøde morfar også. Han elskede nemlig gorgonzola, og han burde jo nok kunne fortælle lidt om, hvordan det er at være død…

Pirrende ord

Samtidig er der nogle ret avancerede og næsten filosofiske scener undervejs, som klart taler til de ældste børn og til de voksne tilskuere. Drengen siger for eksempel: ’Har vi set hinanden før?’, hvortil pigen svarer ’Måske’. Altså en fin og pirrende ordveksling, der er fuld af varsler og underfundighed.

Musikalsk set benytter skuespillerne sig af en glimrende luftguitar – med imponerende energisk håndstilling – og derudover hviner det godt med havlyde og mågeskrig. Og scenografisk er der godt gang i udklædningsbutikken.

Alligevel mangler der altså en samlende ramme for denne fortælling. En ramme, der kunne skabe ro om det store spørgsmål i forestillingen: Spørgsmålet om, hvad der sker, når man dør.

Men det kræver nok mere end en lykkesten og en håndfuld skumfiduser at gætte sig frem til lige netop den hemmelighed.

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Spøgelsestoget
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1718192021222324252627282930313233343536

27-02-2013

25-02-2013

22-02-2013

20-02-2013

18-02-2013

15-02-2013

12-02-2013

06-02-2013

03-02-2013

31-01-2013

28-01-2013

24-01-2013

21-01-2013

17-01-2013

14-01-2013

11-01-2013

08-01-2013

05-01-2013

02-01-2013

30-12-2012

28-12-2012

20-12-2012

17-12-2012

13-12-2012

11-12-2012

09-12-2012

07-12-2012

05-12-2012

03-12-2012

01-12-2012

29-11-2012

27-11-2012

25-11-2012

23-11-2012

21-11-2012

19-11-2012

16-11-2012

14-11-2012

12-11-2012

09-11-2012

Flere anmeldelser