Spirernes store slutspurt

Fredag aften blev seneste skud spirer fra Dramatiker Væksthuset plantet ud, da der blev afviklet den traditionsrige stagereading, hvor afgangsmanus fra de fem deltagere blev præsenteret i uddrag over en lille snes minutter. Det fandt sted hos Teater Vestvolden i Hvidovre, der lagde sal til kunsten og siden corona-afvisende parkeringsplads og godt vejr til det afsluttende mini-party.

Det var en underholdende oplevelse, hvor man fik indblik i de forskellige afgangsværker fra de fem spirer: Marianne Skår, Betina Grove, Sille Jensen, Sabine Lemire og Flemming Bang. Og atter måtte forundres over, hvad de dygtige instruktører og spillere havde opnået scenekunstnerisk: Prøverne gik i gang tirsdag, så der har været mindre end en dag til hver tekst.

Både blandt instruktører og spillere var der dog også erfarne kræfter fra såvel tidligere stagereadings som branchen som sådan: Instruktørerne Marc van der Velden, Ina-Miriam Rosenbaum og Lene Vestergård og skuespillerne Katrine Karlsen, Mia Lerdam, Mathias Sprogøe Fletting, Kristian Holm Joensen, Christina Bech og Birgitte Prins.

Første corona-hold...

DV-projektets kunstneriske leder, Jane Rasch, benyttede som altid sin velkomsttale til at pointere, at der altså her blot var uddrag af afgangsmanus, hvor slutningen ikke ville være med. Hun roste spirerne for deres kompetente indsats – som DramatikerVæksthusets første corona-hold (!) – hvor man havde haft 16 samlinger, men havde fravalgt zoom til fordel for live-møder i ’ansvarlighed’, som det så underspillet blev sagt.

Herefter præsenterede spirerne deres afgangsstykker med titel og målgruppe og overlod scenen til skuespillerne med manuskripterne i hånden og et næsten totalt fravær af rekvisitter, men til gengæld masser af spillemæssigt overskud.

Uddrag 1-3

Her er et par observationer fra de fem uddrag - helt urimeligt kogt ned til nogle få linjer om hver:  

Flemming Bang lagde ud med ’To – er jo også en lille flok’ (10 år+). Med Philip som fortæller dels fra voksenperspektiv og som mobbeofret i skolealderen, hvor han forgæves forsøger at passe ind – også overfor en kynisk lærer. Men ’frygt lugter’ og bemægtiger sig også de to andre børn, som han dog etabler et venskab med. Velfungerende dialog i traditionel stil og fint turneret af de tre spillere.

Sille Jensen præsenterede ’Fuglefri’ (5-9 år) som et lystspil, og der var da også masser af humor og slapstick i begivenhederne på den fuglestation, hvor professor Jacobsen og medhjælper Svendsen gik i clinch, komplet med problemer med at kunne fløjte fuglestemmer og jagten på fugle. Spillet i traditionel komediestil, hvor Kristian Holm Joensen fik vist imponerende grimasser og benspjæt. 

Betina Grove kom med ’Natten er lavet af glas’ (13 år +) – et ungdomsstykke centreret om veninderne Caro og Naja og deres oplevelser til en fest med drenge og det første kys og halvintime fotos delt på nettet. Særdeles velfungerende autentisk dialog og spil, hvor man ikke kunne undgå at tænke på Betina Groves egne erfaringer fra ungdomsstykker i Teater st.tv.

Uddrag 4-5

Sabine Lemires ’Kurt er vist ikke helt død’ (6 år +) viste sig at være en munter og grotesk komedie om en pige, der absolut ikke kunne forlige sig med, at hendes hamster, Kurt, var blevet kørt over af en mountainbike. Nu var hun på kirkegården med sin ven, der ville have hende til at begrave dyret. Pludselig dukker en anden Kurt op fra sin grav på kirkegården og  i hopla til at fortælle vanvittige historier. Dialogen var rigtig morsom, spillet underholdende – og Kurt var en fin dukke, lavet af dramatiker Lemire selv, men her ført af Katrine Karlsen, der selv er en overmåde habil dukkemager.

Marianne Skårs ’Restart-genstart’ (10 år +) holdt også til i den absurde del af komedie-genren – med udgangspunkt i en stadig mere aktuel debat om unges skærmafhængighed og placeret på et noget dystopisk behandlingssted, hvor patient-1 med diagnoser som ’snapchat dysmorfofobi’ (tror jeg nok det var...) skulle være mentor for patient-6 med ’gamer voldspsykopati’, og hvor Mia Lerdam brillerede med korte commandoraid i utallige andre patient-kategorier. Interessant plot, gode dialoger og skægt spil, men også med en eftertænksom eftersmag.

Tak til Jane og Kenneth

Der var gode anslag i alle fem afgangsstykker, hvor man fik en fin fornemmelse af dramatikerne bag ordene. Et lille cv kan ses i faktaboksen, mens der i det fine program for afgangspræsentationen af Dramatiker Væksthus 19-21 står fem virkeligt informative tekster om hver enkel spires dramatik og deres baggrund. Dem kan interesserede – og dem bør der være flere af blandt børne- og ungdomteatrene, hvis de vil prøve nye kræfter – måske få fingrene i.  

Teksterne er skrevet af Jane Rasch, der med dette hold stopper som kunstnerisk leder af projektet. Hun tog over i 2001 efter det første hold og har været en fantastisk inspirerende underviser og mentor for de meget forskellige 73 spirer, der har været deltagere på de 11 hold, som hun har ledet gennem de 20 år.

Med Kenneth Gall som producent og logistisk altmuligmand gennem de sidste otte år – også han takker af ved denne lejlighed.

Dramatikervæksthusets bestyrelsesformand, Marc van der Velden, sagde i sin takketale til Jane Rasch, at han håbede, at hun nu ville skrive en bog om, hvordan man udvikler dramatiske talenter. 

Man kunne se på Jane Rasch, at det ikke var sikkert, at det værk ser dagens lys, men her gengives som appetizer størstedelen af det meget informative ’Signalement af DV 19-21’, som Jane Rasch berigede fredagens programhæfte med.

Jane Rasch: Mit system

'DV 19-21 bygger på mit ”system”, som jeg kalder ”Body Writing” eller ”Ord med Krop” skabt af mange års arbejde med talentudvikling inden for og uden for DV. 

Hjørnestenene eller principperne er kort fortalt:

Learning by doing. Dvs. at teori og dramaturgi bliver omsat til etuder (små øvelser), enkeltøvelser eller øvelsesforløb. Jeg ser ikke noget formål i, at deltagerne lærer om aktantskemaer eller andre modeller, FØR teorien
 er afprøvet i kreativ praksis.

Progression. Dvs. at forløb
ig indhold tilrettelægges med udvikling for øje og med udgangspunkt i/inspireret af deltagernes konkrete forudsætninger. Integrering og overraskelser. Særlige øvelser med det formål på eget papir at erfare, at mange ideer
 og historier kan samle sig på en uforudsigelig og for den skrivende overraskende måde.

Pendulet. Den skabende proces forestiller jeg mig mellem to poler: Oversigt/fornuft (Apollon) VERSUS intuition, fantasi, forestillingsevne (Dionysos). 

Jeg ser ikke en skriveproces i afsluttede faser, men som en stadig svingning mellem de to poler. Oasen, der består af to dele: Dels ”Ro til at gro”, dvs. til fordybelse og afskærmning. Dels tidsmæssig begrænsning, dvs. afleveringsfrister. Legen stimuleres, når man ved, hvor længe man må lege, tror jeg.

At fejle. I fejlen – det man kommer til at skrive, og som p.t. ikke er ”godt” – ligger der guldkorn, som den skrivende giver sig tid og overskud til at grave frem. 

Det medfører også, at man finder glæde ved at skrive om og mærke at ”processen er min ven”. Dialogen. Det er min opfattelse, at den skarpe dialog (modsat ord på papir), i virkeligheden først opstår til sidst. Når karakterer, situationer, talemønstre, forløb, genre og ikke mindst den skrivendes stil og personlige måde at se tilværelsen på samles til et organisk hele. Ordene har fået krop’. 

Nye kræfter

Teksten sluttes af med gode ord om de fem deltagere: ’De er begrundelsen for det hele’ og udviklede et ’sprog til fælles, respektfuld vejledning’ og blev deres egne lærere.

’Jeg bliver overflødig. Og det er for mig det største’ – lyder det fra Jane i fuldendt beskedenhed.

Men overflødig blev hun aldrig i de 20 år. Til gengæld skal hun – og Kenneth – nu erstattes, for Dramatiker Væksthuset fortsætter med at gro nye dramatikere til børne- og ungdomsteatret.

En af de mest succesrige fra projektet og deltager på det første hold, Jesper B. Karlsen, tager nu stafetten videre som kunstnerisk leder sammen med Janne Juul, der tidligere har været tilknyttet manuskriptlinjen på Filmskolen og nu er aktiv i teatermiljøet.

De skal tage vare på næste hold spirer – hold nummer 13 siden starten i 1997 – hvor der snart meldes ud om ansøgningsfrist m.v.