Af: Carsten Jensen

9. juni 2017

Spirerne foldede sig ud

DramatikerVæksthus-projektet har nu eksisteret i 20 år og medvirket til at sende en række nye dramatikere til børne- og ungdomsteatret. Torsdag aften blev der afviklet en velbesøgt afsluttende staged reading for de seks afgangsspirer på hold DV 2015-17.

Der var fuldt hus og god stemning, da DramatikerVæksthus torsdag aften inviterede til staged reading for afgangsholdet DV 2015-17 hos teatret ZeBU på Amager, hvor der blev vist uddrag fra de seks afgangsspirers værker, udsat for skuespillere og instruktør.

Som så meget andet teater-relateret i hovedstaden her i starten af juni måned var det blevet en del af CPH Stage-festivalen – men publikum var primært det fra tidligere afgangs-arrangementer velkendte blanding af venner og familie, andre teaterfolk og enkelte formidlere.

Der var dog flere producerende teatre repræsenteret – og fra flere landsdele – så Deres udsendte kunne slippe for at påtale den ofte manglende kollegiale interesse fra det teaterområde, som burde bakke op om dette målrettede udviklingsprojekt, der skal sikre nye dramatikere til de professionelle børne- og ungdomsteatre.

Appetizers og toner

De knap 100 fremmødte blev belønnet med en række korte opførelser på 10-15 minutter af uddrag af generelt interessante tekster, som med baggrund i spirernes teatermæssige og andre faglige erfaringer lå på et rimeligt højt niveau (se faktaboks).

DramatikerVæksthusets kunstneriske leder, dramaturg Jane Rasch, indledte arrangementet med et par velvalgte ord om projektet og sagde bl.a., at de seks deltagere havde fået lov at lege og eksperimentere og finde deres egen tone. Hun huskede publikum på, at man her fik en række appetizers fra manuskripterne – men ingen slutninger! – som resultatet af den afsluttende workshop, der med intense samlinger mandag til torsdag har forenet afgangsspirernes manuskripter med de to instruktører (Solveig Weinkouff og Marc van der Velden) og de syv skuespillere (Birgitte Prins, Johanne Nørgaard-Nielsen, Lotte Bergstrøm, Andreas Berg, Søren Bang, Niels Jørgensen og Mathias Sprogøe Fletting) og ført til de seks staged readings.

Alle havde gjort et godt arbejde med at puste scenekunstnerisk liv i de seks stykker, der i målgruppe lå fra otte år og opefter – og de blev introduceret af de seks dramatikere selv. Følgende er blot et par linjers snapshot fra hver af stykkerne – og yder selvfølgelig hverken tekst eller fremførelse fuld retfærdighed…

Kort og godt

– Christine Albrechtslund lagde ud med den alvorstunge 'Tara og natten', der præsenterede  et bekymret barn og en afvisende mor i 'en skov af sorg' – pga. tabet af manden/faren – hvor datteren får hjælp af fantasifiguren Sirius til at hjælpe sig selv og moren videre i sorgarbejdet.

– Birgitte Alme tog over med 'Et studie i Rosa', der gav en opvisning i den kvikke pige Rosas håndtering af to drenge, som tror at have en hemmelig loge, men accepterer Rosas krav om muligt medlemskab efter en optagelsesprøve. Den foreslår hun selv som en nat alene i den mørke kælder på skolen – uden smartphone (!) – men tingene er ikke, hvad de ser ud til. En realistisk og ligefrem historie midt i børnenes virkelighed.

– Rasmus Elvers havde taget humoren med i sit stykke, 'Ole Ellen søger en ven', som satte stemningen i vejret med en indledende dans af to drenge, klædt i gammeldags kortbuks, skjorter og butterfly. Siden udvikler et ulige venskab mellem de to drenge sig til en kamp mellem sandhed og løgne i form af virkelige/opdigtede oplevelser. Og et afsluttende brud: 'Du er død for mig!' siger den ene og trækker af med rejsetasken.

– Marie Kilsgaard Møller havde valgt fortælleteater-formen i 'Voksenklubben', hvor fortælleren via et brev fra sin barndomsveninde fortæller om deres klub, hvor 'vi øver os i at være voksne' med tungekys og sprut og et tilsyneladende fatalt forsøg på at finde en kæreste til den enes alkoholiserede mor via et fabrikeret kærestebrev.

Formen appellerede ikke rigtig til en stage reading, hvor den enlige skuespiller/fortæller er bundet til manuskriptet og ikke kan spille ud, men plottet gav spændende associationer.

– Betina Birkjær satte mere liv på scenen med 'Vilde Milde', hvor hovedpersonen skulle øve sig i at sidde stille på en stol og ikke lukke fremmede ind, mens mor var til tandlægen. Men selvfølgelig lod hun den spøjse nabo Hr. Nød og dennes udstoppede fugl komme ind – og hans nysen ved ordet 'død' blev så brugt til en udviklingskomedie, der satte fordomme og sameksistens på dagsordenen.

– Kristian Holm Joensen sluttede af med 'Børge uden B'; en absurd komedie med tre drenge og deres mærkelige fædre, hvor en af dem besluttede aldrig at bruge ordet B, hvad der gik ud over (B)ørge og hans mor (B)erta, mens en fiskede i toilettet (han fangede alligevel aldrig noget) osv. Men til gengæld var deres lærerinde bare det skønneste og smukkeste og klogeste, som de kappedes om at fortælle om, hvordan det ville være, når de blev gift med hende.

Selve spilleformen, hvor de tre drenge skiftes til at være medvidende/medvirkende fortæller i spillet, gav en fin dynamik og grobund for den underspillede humor i et stykke, der også gav plads til mere alvorlige refleksioner.

Nyt hold på vej

Kristian Holm Joensens stykke var afgjort det, der satte mest liv i publikum og gav store løfter om en spændende sceneproduktion – i hvert fald hvis resten af manus er i samme klasse som de 10-12 minutter, der blev vist torsdag aften.

Deres udsendte var nu udmærket underholdt hele vejen og kunne sammen med de øvrige tilskuere glæde sig over gode takter i alle seks afgangsstykker, der havde hver deres kvaliteter og muligheder og var meget forskellige i form og indhold – og således levede op til Jane Raschs forventninger til, at de seks afgangsspirer ville finde hver deres tone.

Efter en applaus fra publikum til hele holdet blev tonerne til snak ad libitum i ZeBU's foyer. Spændende er det altid at se og følge, hvor mange af dem der rent faktisk bliver faste eller blot lejlighedsvise leverandører af ny dramatik til børne- og ungdomsteatret ude i virkeligheden.

Men mens DV 2015-17's nyudklækkede hold således mødte offentligheden med succes, er et nyt hold spirer allerede under opsejling. Fristen for ansøgninger til DV-holdet for 2017-18 er netop blevet forlænget til 30. juni pga. hjemmesidens nedbrud – med efterfølgende optagelsesweekend på Teatret Fair Play i Holbæk 25.-26. august for 12 udvalgte ansøgere, hvoraf seks forventes optaget på DV 17-18.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.