DEBAT
18-09-2022
15-08-2022
11-08-2022
07-06-2022
24-05-2022

Danseteatret NordenFra: Spedejens Spådom

Elisabeth Groot har energi og god kontakt til publikum, men der mangler lidt mere teater... Foto: Nordenfra

Spådomsteater

08-11-2010
Elisabeth Groot kaster energisk pilestave op i luften og spår både børn og Moder Jord en lys fremtid. Hun trommer, fløjter og danser. Med energi og god kontakt til publikum. Som optrin er spådomsforløbet fint. Som teaterforestilling kunne man godt ønske sig lidt mere. Både form og indhold.
FAKTA
Danseteatret NordenFra: Spedejens Spådom - Dramatiker og instruktør: Jens Kløft. Medvirkende: Elisabeth Groot. Aldersgruppe: 6-12 år. Set på Festival 2010 i april i Esbjerg. Turneforestilling. www.nordenfra.dk

Der er både kult, nordisk naturkraft og folkekultur-troubadour-swung over Elisabeth Groot, når hun i 'Spedejens Spådom' kommer dansende hen over brostenene på bytorvet.

Med trommemusik og fløjtespil, med syv store pilestave under armen, og i en hellang blå kjole med mørkebrun blød pelskant, nærmer hun sig midten af pladsen. Her gør hun holdt og kaster med gejst og remser sine spådomsstave. Flere gange.

Og hver gang fortæller hun os, hvordan pindenes placering skal tolkes. Hvad placeringen af sorgens pind, lykkens pind, sundhedens pind, visdommens pind, fremtidens pind, drillepinden og den sidste pinde siger hende om dette og hint. Og hele vejen igennem er det noget godt. Noget konstruktivt. Noget der styrker og er godt for nogen eller noget.

Da en dreng blandt publikum i anden pindekastrunde takker ja til at blive spået, får han fx at vide, at visdommens pind fortæller hende, at han vil komme til at gøre noget godt. Fremtidens pind melder, at han vil få nogle gode overraskelser. Sundhedens stav at han ikke vil blive forkølet og godt kan bevæge sig i bare tæer ud på en pløjemark og måske klatre i træer.

Dans jorden glad

Tredje og sidste kast er et kast i kollektivitetens og klimaets tegn. Et kast der er til for at hylde og beskytte kloden.

Det indledes med at Elisabeth Groot fortæller os, at hun kan mærke at jorden ryster under hende som tegn på at moder jord gerne vil have opmærksomhed. Hun opfordrer først publikum til at sætte begge fødder på jorden, så Moder Jord kan mærke det. Og bagefter til at træde mere let. Hvis vi hopper og danser lidt mere vil det hjælpe Moder Jord, fordi det så kun er den halve vægt der tynger.

Elisabeth Groot er alene i 'Spedejens Spådom'. Som spiller får hun hurtigt en fin kontakt til publikum, og det livsbekræftende indhold i de små optrin kan man ikke være imod. Når stjernebarometret blinker med svag styrke, skyldes det, at spådomsoptrinet samtidig synes for lille til at kunne betegnes en teaterforestilling.

Måske er det også det Danseteatret NordenFra selv peger på når de i Den Røde Brochure skriver, at forestillingen er 'velegnet til temauger, skolefester, historietimen eller lignende'.

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Spedejens Spådom
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
910111213141516171819202122232425262728

02-09-2015

31-08-2015

28-08-2015

26-08-2015

24-08-2015

21-08-2015

19-08-2015

17-08-2015

14-08-2015

12-08-2015

09-08-2015

07-08-2015

12-07-2015

03-07-2015

29-06-2015

27-06-2015

25-06-2015

23-06-2015

21-06-2015

19-06-2015

17-06-2015

15-06-2015

13-06-2015

11-06-2015

10-06-2015

08-06-2015

06-06-2015

04-06-2015

03-06-2015

01-06-2015

30-05-2015

28-05-2015

26-05-2015

24-05-2015

22-05-2015

20-05-2015

18-05-2015

16-05-2015

14-05-2015

12-05-2015

Flere anmeldelser