Af: Kirsten Dahl

8. november 2010

Spådomsteater

Elisabeth Groot kaster energisk pilestave op i luften og spår både børn og Moder Jord en lys fremtid. Hun trommer, fløjter og danser. Med energi og god kontakt til publikum. Som optrin er spådomsforløbet fint. Som teaterforestilling kunne man godt ønske sig lidt mere. Både form og indhold.

Der er både kult, nordisk naturkraft og folkekultur-troubadour-swung over Elisabeth Groot, når hun i ‘Spedejens Spådom’ kommer dansende hen over brostenene på bytorvet.

Med trommemusik og fløjtespil, med syv store pilestave under armen, og i en hellang blå kjole med mørkebrun blød pelskant, nærmer hun sig midten af pladsen. Her gør hun holdt og kaster med gejst og remser sine spådomsstave. Flere gange.

Og hver gang fortæller hun os, hvordan pindenes placering skal tolkes. Hvad placeringen af sorgens pind, lykkens pind, sundhedens pind, visdommens pind, fremtidens pind, drillepinden og den sidste pinde siger hende om dette og hint. Og hele vejen igennem er det noget godt. Noget konstruktivt. Noget der styrker og er godt for nogen eller noget.

Da en dreng blandt publikum i anden pindekastrunde takker ja til at blive spået, får han fx at vide, at visdommens pind fortæller hende, at han vil komme til at gøre noget godt. Fremtidens pind melder, at han vil få nogle gode overraskelser. Sundhedens stav at han ikke vil blive forkølet og godt kan bevæge sig i bare tæer ud på en pløjemark og måske klatre i træer.

Dans jorden glad

Tredje og sidste kast er et kast i kollektivitetens og klimaets tegn. Et kast der er til for at hylde og beskytte kloden.

Det indledes med at Elisabeth Groot fortæller os, at hun kan mærke at jorden ryster under hende som tegn på at moder jord gerne vil have opmærksomhed. Hun opfordrer først publikum til at sætte begge fødder på jorden, så Moder Jord kan mærke det. Og bagefter til at træde mere let. Hvis vi hopper og danser lidt mere vil det hjælpe Moder Jord, fordi det så kun er den halve vægt der tynger.

Elisabeth Groot er alene i ‘Spedejens Spådom’. Som spiller får hun hurtigt en fin kontakt til publikum, og det livsbekræftende indhold i de små optrin kan man ikke være imod. Når stjernebarometret blinker med svag styrke, skyldes det, at spådomsoptrinet samtidig synes for lille til at kunne betegnes en teaterforestilling.

Måske er det også det Danseteatret NordenFra selv peger på når de i Den Røde Brochure skriver, at forestillingen er ‘velegnet til temauger, skolefester, historietimen eller lignende’.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.