DEBAT
11-01-2018
17-11-2017
29-10-2017
19-10-2017
14-10-2017

Syddjurs Egnsteater og Filuren: Livets Blå Tone

Kristine Elmedal i centrum for kærlighedsdramaet 'Livets blå tone', der er første del af en historisk trilogi,'Hjerterum', om kærlighed gennem tiderne. Foto: Martin Busborg

Sødmefyldt brevudvekslingsteater

25-09-2014
Hege Tokle har skrevet en flot tekst om et umuligt kærlighedsforhold i 1830'ernes Djursland om to elskende som på grund af standsforskelle ikke kan få hinanden.
FAKTA
Syddjurs Egnsteater og Filuren: Livets Blå Tone -

Ide og manuskript: Hege Tokle. Instruktør: Pia Mourier. Scenografi: Niels Secher. Musik: Linea Tokyo. Lysdesign: Jesper Jepsson. Dramaturg: Malene Hedetoft og Barbara Simonsen. Konsulent: Martin Andersen. Medvirkende: Kristine Elmedal, Carsten Svendsen og Holger Østergård Christensen. Aldersgruppe: 13-99 år. Varighed: 60 min. Turneforestilling. Set 22. september 2014 på Auktionssscenen i Aarhus, hvor den spiller til 26. september og siden fra 28. september til 8. oktober opføres på Gammel Estrup Herregårdsmuseum og andre udvalgte steder på Djursland. www.filuren.dk og www.syddjursegnsteater.dk

Forskelle i klassetilhørsforhold satte hegnspæle for kærligheden i gamle dage. En kvinder måtte ikke gifte sig med en mand, som rangerede standsmæssigt lavere end hende selv. Forelskelser af den type måtte man skrinlægge. Ligesom det at dygtiggøre sig intellektuelt og ytre meninger om eksempelvis litteratur var forbeholdt mænd.

De barske omstændigheder er krumtappen i co-produktionen mellem Teaterhuset Filuren og Syddjurs Egnsteater i forestillingen 'Livets blå tone', som lyser drømmerisk blåt op. Ikke blot i kraft af det scenografiske rums akvarel- og vandfarvetonede vægge, men også qua den stemning af sødme og sviende melankoli, som bygges op og kommer til at fylde rummet.

Hege Tokle har skrevet en flot tekst. En tekst som i et velfungerende flow og med intense replikker fører to mennesker, som finder ud af, at de elsker hinanden, sammen. Men den yngste datter på herregården Skaføgård ved Mørke på Djursland, Edel Kirstine Secher, og husmandssønnen Christen Hermansen må ikke få hinanden. Secher-familien ønsker Edel gift med den unge Siegfried Victor Scheel fra den noget større herregård Gl. Estrup.

Tokles tekst fik mig til at associere til Pierre Choderlos de Laclos' brevroman 'Farlige Forbindelser' fra 1782. Forviklingerne i de to tekster er slet ikke den samme, men der er noget af den samme dragende og sitrende lidenskab på spil – omend i en noget mindre skala i Tokles stykke, som for eksempel udmærker sig ved at have indbygget en diskuterende reference til Adam Oehlenschlägers 'Aladdin', hvor der drages en parallel mellem Gulnare og Aladdin til Edel Kirstine og Kristen.

Udfordring eller attraktion?

I Niels Sechers blå sfæriske pigekammerantydede scenografi træder Edel Kirstine og de to mænd, som krydser hendes vej - den unge greve Siegfried og den teologistuderende Christen - ud og ind.

Det interessante i teksten og iscenesættelsen er at følge Edel Kirstines forløb. Hendes erkendelse af, at hun som kvinde lige så vel som mænd har ret til at være et analytisk og tænkende væsen, og hendes observation af at hun elsker den mand, hun først kan få, når hendes herregårds-fine forældre er døde.

Hele dette forløb vises med en spilledåse, med florlet stof, som hun vikler sig ind i og vrider sig ud af, og i et tæt samspil mellem Christen, hvor de hver især læser de breve op de sender til hinanden.

Det sidste kommer til at fylde mere og mere og er noget af det mest fascinerende ved stykket, også fordi de tre medvirkende skuespillere forstår at lade rummet med stemning.

Holger Østergård Christensen kan som den unge greve finde adelsgestikken frem i krop og stemme. Carsten Svendsen kan fremtrylle klodsethed, charme og inderlighed som Kristen. Og Kristine Elmedal kan forme Edel Kirstine som en både kåd, kry genert, sørgmodig forelsket og melankolsk tankefuld skikkelse.

Og som iscenesætter har Pia Mourier fint forstået, hvordan man opnår at lade en spænding mellem de to elskende ved for eksempel at anbringe dem fysisk tæt på hinanden, mens de lader os høre teksten i det brev, de har skrevet til den anden.

Man fornemmer blækket flyde hen over brevpapiret samtidig med at følelserne tegner sig i personernes ansigtsmimik.

Der er på den vis fine takter i 'Livets blå tone', som godt nok også har noget ret gammeldags over sig som teater, og som måske også kan være noget af en udfordring for teenagere af i dag – men kan være at mange eller en del falder for den tidsmæssige distance og derigennem lettere kan spejle sig i de følelsesmæssige relationer?

Uanset det bliver det spændende at se de to næste forestillinger i den trilogi, som 'Livets Blå Tone' er den første af.

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Livets Blå Tone
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

20-02-2018

15-02-2018

12-02-2018

09-02-2018

07-02-2018

05-02-2018

03-02-2018

29-01-2018

26-01-2018

05-01-2018

11-12-2017

05-12-2017

01-12-2017

28-11-2017

27-11-2017

21-11-2017

18-11-2017

13-11-2017

08-11-2017

06-11-2017

03-11-2017

30-10-2017

25-10-2017

22-10-2017

18-10-2017

17-10-2017

16-10-2017

05-10-2017

03-10-2017

28-09-2017

26-09-2017

24-09-2017

22-09-2017

21-09-2017

19-09-2017

17-09-2017

14-09-2017

12-09-2017

10-09-2017

06-09-2017

Flere anmeldelser