DEBAT
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018

Teatret st. tv & Teatret Fair Play: Mariehønen Evigglad

Betina Grove med Søren Snegl og Mariehønen Eviggald i en varm lille natur-historie. Foto: Per Morten Abrahamsen

Sød vejrligs-romance

05-10-2017
Teatret st. tv. og Fair Play har med 'Mariehønen Evigglad' begået en sød og kæk lille forestilling med afsæt i Halfdan Rasmussens sang af samme navn.
FAKTA
Teatret st. tv & Teatret Fair Play: Mariehønen Evigglad -

Dramatisering: Betina Grove. Instruktion: Henrik Steen Larsen. Komponist: Sune Skulbøl Vraa. Scenograf: Tanja Bovin. Medvirkende: Betina Grove. Aldersgruppe: 2-5 år. Varighed: 35 min. Turneforestilling. Set 17. september 2017 på Horsens Teaterfestival. Spiller bl.a. på Nørregaards Teater 10.-12. januar og 14.-17. februar 2018 samt 3.-29. april 2018 på Anemonen i København.  www.teatretsttv.dk og www.fairplay.dk

'Mariehønen Evigglad' er en lille sødmefyldt sag. Alene Betina Groves tilstedeværelse i rummet varmer. Med romantiske fletninger og iført grøn kjole, der er sat sammen af både blødt velour, hæklede dele og runde hjørner tager Grove smilende og venligt i mod publikum.

Tanja Bovins scenografi, som hun træder ind i, matcher harmonisk hendes kjole i farve- og materialevalg. En lille naturforhøjning med små ophæng og huller til de dyr, hun snart siger godmorgen til som dukkefører af Mariehønen Evigglad.

Evigglad er nem at få øje på i den grønne scenografi med dens røde vinger og kulsorte prikker og ben. Måden, hvorpå den bliver præsenteret, er sød og charmerende. Vi møder den første gang bagfra, som et søvnigt dyr der lige er vågnet, strækker sig og vrikker kækt med bagen.

Der er en fin ro over spillet. Takket være Groves tilstedeværelse og Henrik Steen Larsens sans for at time og tilrettelægge spillet.

Trin for trin siger Evigglad godmorgen til honningbierne, der summer frem fra et stade. Til musen, der titter frem fra sit hul og som kan få unger når som helst. Til fiskene som springer op og ned i en lille sø. Til en frø fyldt med selvtillid, humør og jazz. Og til Søren Snegl, der har akkurat den grå farve og det skin over sin krop som hører en snasket og slimet snegl til.

Stor kærlighed i mikroformat

Mariehønen giver bestemt men venligt udtryk for at hun synes den er noget ulækker med al dens slim. Når regnen kommer varer det lige lidt før hun tager mod til sig og takker ja til en kop varm the hos Søren Snegl i hans sneglebo. Vupti trækkes et tæppe fra og åbenbarer et lille hyggeligt illumineret og pænt møbleret sneglebo, hvorfra spillet en tid udspiller sig i miniature og udvikler sig til en lille love-story mellem Evigglad og Søren Snegl.

Kys og kram er helt ok og bliver taget godt imod af de 2 til 5-årige og deres voksne.

Halfdan Rasmussens digt og den dertil knyttede kendte sang får vi også det med? Ja, og det i et fint musikalsk arrangement af Sune Skulbøl Vraa (der også har komponeret flere fine sange som flettes nænsomt ind i stykket).

Det bliver sunget af Grove på samme tid friskt og nænsomhedsfyldt. Og som et pift sluttes herligheden af med en omgang frø-jazz.

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Mariehønen Evigglad
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
910111213141516171819202122232425262728

09-05-2013

07-05-2013

05-05-2013

03-05-2013

01-05-2013

29-04-2013

27-04-2013

25-04-2013

23-04-2013

19-04-2013

17-04-2013

15-04-2013

12-04-2013

09-04-2013

07-04-2013

03-04-2013

29-03-2013

25-03-2013

22-03-2013

20-03-2013

18-03-2013

14-03-2013

11-03-2013

09-03-2013

07-03-2013

04-03-2013

01-03-2013

27-02-2013

25-02-2013

22-02-2013

20-02-2013

18-02-2013

15-02-2013

12-02-2013

06-02-2013

03-02-2013

31-01-2013

28-01-2013

24-01-2013

21-01-2013

Flere anmeldelser