Af: Henrik Lyding

23. april 2013

Sød hest i tynd ramme

Lille historie pumpet op uden helt at kunne holde luft.

Vi har set historien før. I det søde initiativ 'Gråt er godt' for et par sæsoner siden, hvor ældre børneteaterskuespillere, to og to, rejste rundt i en lille bus og fortalte små historier. Her deltog naturligvis også Bo Stendell Larsen med en lille historie.

Det var eventyret om hesten, der som en anden Niels Klim faldt i et dybt hul, endte hos en mus, der i øvrigt var borgmester i en museby, og sammen drog de ud på eventyr. Her mødte de nogle elefanter, fløj i flyvemaskine og kom til et lille hus, inden hesten til sidst vendte hjem til sin ejer, en lille pige, der forståeligt nok havde savnet den.

Den historie får vi nu igen, denne gang svøbt i en rammehistorie om en gammel konge, der er smuttet fra tronen – folket forlangte hele tiden af ham, at han skulle tage stilling til alt muligt. Nu sidder han i et hul, hvorfra han bare lader tiden gå. Alt har han omkring sig, siger han, som en anden Winnie fra Becketts 'Glade dage'.

For en sikkerheds skyld har han skrevet det hele ned. Hele hans liv, alle hans ting, også at vi sidder og ser på ham. En lille smule meta-teater-agtigt og ganske sjovt.

For lidt scenisk aktion

Men hvad har denne historie så at gøre med hesten og musen? Ja, vist ikke andet end, at vi til sidst får at vide, at den pige, der længes efter sin forsvundne hest, i virkeligheden er hans datter, altså en prinsesse. Og nu håber han så bare, at hun en dag vil komme og besøge ham.

Jeg sad med fornemmelsen af en kort lille historie – den om hesten – der skulle pumpes lidt op, så forestillingen kunne vare en halv time. Og den fornemmelse kan Bo Stendell Larsens fortællekunst ikke rigtig overdøve. Der er for meget lommefilosofisk småsnakkeri, inden vi kommer i gang med selve historien.

Og så er der efter min smag for lidt scenisk aktion og for meget bibliotekar-oplæsning over det. For vel er der en pointe i, at det meste af historien om hesten blot fortælles, og at vi først mod slutningen af eventyret omsider ser de to dukker, det handler om. Men når fortælleren så samtidig sidder helt stille i sin jordbunke, ja, så bliver det for stillestående, hvor blidt og mildt underfundigt Bo Stendell Larsen end bruger sit indlysende talent som fortæller.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.