DEBAT
25-11-2019
22-11-2019
20-11-2019
19-11-2019
17-11-2019
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019

AbstraXteater: Hesten der faldt ned i et hul

Bo Stendell Larsen med sin hest, der også medvirkede som vigtig rekvisit i en af de små bedstefar-forestillinger, der parvis kørte rundt i en stor teaterbus. Foto: Gråt er godt

Sød hest i tynd ramme

23-04-2013
Lille historie pumpet op uden helt at kunne holde luft.
FAKTA
AbstraXteater: Hesten der faldt ned i et hul -

Af og med Bo Stendell Larsen. Aldersgruppe: 3-8 år. Varighed: 30 minutter. Turnerer sæsonen 2013-14. Set i april på Festival 2013. www.abstrax.dk 

Vi har set historien før. I det søde initiativ 'Gråt er godt' for et par sæsoner siden, hvor ældre børneteaterskuespillere, to og to, rejste rundt i en lille bus og fortalte små historier. Her deltog naturligvis også Bo Stendell Larsen med en lille historie.

Det var eventyret om hesten, der som en anden Niels Klim faldt i et dybt hul, endte hos en mus, der i øvrigt var borgmester i en museby, og sammen drog de ud på eventyr. Her mødte de nogle elefanter, fløj i flyvemaskine og kom til et lille hus, inden hesten til sidst vendte hjem til sin ejer, en lille pige, der forståeligt nok havde savnet den.

Den historie får vi nu igen, denne gang svøbt i en rammehistorie om en gammel konge, der er smuttet fra tronen – folket forlangte hele tiden af ham, at han skulle tage stilling til alt muligt. Nu sidder han i et hul, hvorfra han bare lader tiden gå. Alt har han omkring sig, siger han, som en anden Winnie fra Becketts 'Glade dage'.

For en sikkerheds skyld har han skrevet det hele ned. Hele hans liv, alle hans ting, også at vi sidder og ser på ham. En lille smule meta-teater-agtigt og ganske sjovt.

For lidt scenisk aktion

Men hvad har denne historie så at gøre med hesten og musen? Ja, vist ikke andet end, at vi til sidst får at vide, at den pige, der længes efter sin forsvundne hest, i virkeligheden er hans datter, altså en prinsesse. Og nu håber han så bare, at hun en dag vil komme og besøge ham.

Jeg sad med fornemmelsen af en kort lille historie – den om hesten – der skulle pumpes lidt op, så forestillingen kunne vare en halv time. Og den fornemmelse kan Bo Stendell Larsens fortællekunst ikke rigtig overdøve. Der er for meget lommefilosofisk småsnakkeri, inden vi kommer i gang med selve historien.

Og så er der efter min smag for lidt scenisk aktion og for meget bibliotekar-oplæsning over det. For vel er der en pointe i, at det meste af historien om hesten blot fortælles, og at vi først mod slutningen af eventyret omsider ser de to dukker, det handler om. Men når fortælleren så samtidig sidder helt stille i sin jordbunke, ja, så bliver det for stillestående, hvor blidt og mildt underfundigt Bo Stendell Larsen end bruger sit indlysende talent som fortæller.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Hesten der faldt ned i et hul
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

05-12-2019

03-12-2019

02-12-2019

30-11-2019

29-11-2019

28-11-2019

27-11-2019

26-11-2019

24-11-2019

23-11-2019

22-11-2019

20-11-2019

19-11-2019

18-11-2019

13-11-2019

11-11-2019

05-11-2019

25-10-2019

11-10-2019

09-10-2019

07-10-2019

02-10-2019

27-09-2019

25-09-2019

24-09-2019

23-09-2019

21-09-2019

18-09-2019

17-09-2019

15-09-2019

13-09-2019

11-09-2019

01-09-2019

30-08-2019

26-08-2019

23-08-2019

21-08-2019

19-08-2019

15-08-2019

12-08-2019

Flere anmeldelser