DEBAT
25-09-2018
18-09-2018
10-09-2018
07-09-2018
20-07-2018
En lokal Esbjerg-kunstner er kvinden bag årets festivalplakat. Plakat: Amalie Egholm

Snart går det løs i Esbjerg

30-03-2010
Der kommer over 100 professionelle børneteatre til Esbjerg, når Festival 2010 afvikles fra 11.-18. april. Det er festival nummer 40 i en ubrudt række, der startede i Herning i 1971 og siden har gæstet kommuner over det ganske land, samtidig med at arrangementet hurtigt voksede sig til at blive verdens største børneteaterfestival. Og der er (stadig) gratis adgang til børneteater hele ugen.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

Billetter til weekendens forestillinger:
Teaterformidlere kan reservere billetter særskilt fra 6.-9. april i tidsrummet kl. 9,30-16 på tlf. 70 26 26 22.
Alle kan reservere billetter fra 11.-15. april i tidsrummet kl. 10-18, søndag den 11. april dog kun 10-13. Billetter kan afhentes i festivalens billetudlevering på Hovedbiblioteket, Nørregade 19 i Esbjerg fra 11.-18. april.
Mere information, program, aktiviteter m.v.: Se www.teatercentrum.dk/festival

---

Anmeldte festivalforestillinger, der kan findes direkte på portalen:

Abstrax/Møllen: Santiago
Alarm (Klara Elenius): Normal?
Angel Air: Scor
Apollo: Den helt vildt sørgelige historie om den lille pige med svovlstikkerne
Aspendos: Emil og træmand nr. 100
Bagage: Der findes da slet ikke drager
BaggårdTeatret/Mungo Park: Opsang
Batida: Eventyret om en hvid mand
Børneteatret: Den Tårnhøje Hund
Carlsen & Ko: Mi Mi Mi
Carte Blanche: Skyggen af tid
C:ontact: Taskforce
De Røde Heste: Heinrich Hundekoks bedrifter
Det Lille Verdens Teater: To på spil
Dyrelab: Kropfantastisk
Fair Play: Vores forestilling om Sara
Fair Play: Det fortryllede armbånd
Fyren og Flammen: Fusskopf
Graense-Loes: Læ-re-streg-er
Gruppe 38 & Teater 2 Tusind: Bukseknappen
Gruppe 38: Jeg har Alt
Grønnegade Teater: Prinsesser
Hvid Støj: CUT//
Jytte Abildstrøms Teater: Takt og Tone
Kimbri: Pooka
Lampe/Limfjordsteatret: Drengen der blev født og sku’ i skole
Limfjordsteatret: Albatros
Limfjordsteatret: Pinkie
Madam Bach: En mærkelig have
Masken: En klovns ansigt
Meridiano: Anima
Milton – Sand & Søn: Rumlerikkerne i fedtefadet
Morgana: Kort Sagt
Møllen/AbstraX: Santiago
Månegøgl: En engel i min lomme
NEO: Kalder Katrine
NEO: Det tavse skrig
Nørregaards Teater: I Byens Lys
Nørregaard Teater/Teater O: Knockout
Projektor: Rød Høst
Randers Egnsteater: Hesten
Refleksion: Den grimme ælling
Skægspire: Elin - den stærkeste i verden
Skægspire: Det mest forbavsende vidunder
Spektaklo: Merlin
Tali Razga: Sneøjne
Teater 83: Op under jul
Teater Lille Hest: Af ler er vi kommet
Teater O/Nørregaards Teater: Knockout
Teater Patrasket: Ven i skabet
Teater Viva: Bardo
Teaterkompagniet: Askefis
Teaterkompagniet: Nicklas
TeaterTasken: Lille Blå & Gul
Teatret på Hjul: Langt ude i skoven
Teatret OM: 79'fjorden
Teatret st.tv./Nørregaard Teater: 6, P eller K
Undergrunden: Trold kan tæmmes
Uppercut Danseteater: FlipFlap
Uppercut Danseteater: Life
Vestvolden: Komedien om den franske revolution
ZeBU: Stranden
ZeBU (Corona La Balance): 100 historier og en til
Åben Dans Productions: Mig Dig Os (AMC)

* Dertil kommer en lang række forestillinger, der er blevet anmeldt i Børnetateravisens papirudgave-tid...

Der er seminarer og workshops og udstillinger og møder og sammenkomster og cafearrangementer og masser af stemning forude, men først og fremmest er der linet op til over 600 teaterforestillinger, når Festival 2010 skydes i gang i Esbjerg søndag den 11. april kl. 14 med et stort arrangement på Hovedbiblioteket i Nørregade.

Her vil der være teater, musik og meget andet, når billetudleveringen åbner til den afsluttende festivalweekends over 300 opførelser af scenekunst for børn og unge.

Masser af teater

Herefter går det slag i slag med afviklingen af verdens største festival. Fra mandag morgen bliver der et rykind af de mange deltagende børneteatre, der spiller lukkede forestillinger på skoler, institutioner m.v. fra mandag til torsdag – og åbne eftermiddags- og aftenforestillinger (’Teater i hverdagene’) – inden det store weekendarrangement.

Torsdag den 15. april (kl. 19-20,30) er der stort – og gratis - festivalshow i Musikhuset i Esbjerg med alle teatrene, masser af musik og Chapper fra DR’s børne-tv som vært. Blandt indslagene er Jytte Abildstrøm, der holder tale på sin helt egen måde i anledning af, at det er festival nummer 40 – ligesom teatrets og Esbjergs egen Daimi står for et sangnummer.

Masser af anmeldelser

Oprindeligt var der tilmeldt næsten 120 teatre og 180 forestillinger, men afslag om refusionsgodkendelse, manglende færdiggørelse af nye forestillinger m.v. betyder, at tallet her en halv snes dage, før det brager løs i Esbjerg, er nået ned på 102 teatre og 163 forskellige forestillinger.

Og set med børneteateravisen.dk’s briller er det illustrativt for netportalens forbedrede muligheder i forhold til Børneteateravisen i papirudgave, at omkring 90 af disse forestillinger allerede ER blevet anmeldt. Nogle tilbage i tiden med Børneteateravisen på papir, men langt de fleste findes her på portalen. Og flere er på vej før og under festivalen.

Det giver i hvert fald såvel formidlere som andre interesserede børneteaterkiggere en mulighed for at lade en professionel vurdering følge med til de udvalgte forestillinger (anmeldelserne kan findes via Søg-funktionen eller ved at trykke på ikonet 'Anmeldelser' og 'bladre' igennem).

Dertil kommer, at børneteateravisen.dk har sine seks faste anmeldere på plads i Esbjerg – således at der bliver basis for at bringe en lang række nye anmeldelser på portalen i løbet af det næste halve års tid.

Masser for formidlere

For de mange, der arbejder med formidling af (scene)kunst til børn og unge vil der være en række arrangementer, herunder en konference torsdag d. 15 april (kl. 10-16), ’Farlige forbindelser’ – om brugerinddragelse af unge i kunst og kulturformidling. Dagen efter, fredag d. 16. april (kl. 10-16) afvikles seminaret ’Scenekunst og læring’ – om undervisningsmaterialer, optakts- og opsamlingsprodukter i forbindelse med teaterforestillinger.

Muligheden for at høre mere om – og evt. indgå i – Teatercentrums formidlernetværk er også en af mulighederne. Dertil kommer, at man som formidler har mulighed for reservere billetter til weekendens mange forestillinger i god tid før den officielle billetudlevering starter (se faktaboks).

Masser af aktivitet

Da Festival 2010 i Esbjerg som nævnt er nummer 40 i rækken, er der blevet lavet en stor fotoudstilling, ’40 år.... og stadig ikke voksen’, der har kunnet ses på Esbjerg Bibliotek siden 5. februar, inden den nu er rykket til Rådhushallen – og siden til kulturhuset Tobakken, der bliver det store omdrejningspunkt for festivalens sekretariat, teatercafe m.v.

En festivaljubilæumsbog med samme titel som udstillingen vil også ligge klar forud for festivalen. Hvor der i øvrigt også kommer to internationale gæstespil med teatre fra henholdsvis Frankrig og Australien. Og en masse internationale gæster, der skal se nærmere på dansk børneteater.

Masser af information

Man kan læse meget mere om festivalen og de enkelte arrangementer, program, billetter m.v. på Teatercentrums hjemmeside. Herunder om www.teatercentrum/festival

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Snart går det løs i Esbjerg
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
1234567891011121314151617

15-10-2018
 

04-10-2018
 

30-09-2018
 

26-09-2018
 

22-09-2018
 

18-09-2018
 

16-09-2018
 

09-09-2018
 

06-09-2018
 

01-09-2018
 

19-08-2018
 

01-08-2018
 

18-07-2018
 

25-06-2018
 

18-06-2018
 

10-06-2018
 

06-06-2018
 

29-05-2018
 

17-05-2018
 

07-05-2018
 

03-05-2018
 

28-04-2018
 

24-04-2018
 

19-04-2018
 

13-04-2018
 

10-04-2018
 

06-04-2018
 

03-04-2018
 

23-03-2018
 

16-03-2018
 

08-03-2018
 

28-02-2018
 

23-02-2018
 

19-02-2018
 

13-02-2018
 

06-02-2018
 

31-01-2018
 

23-01-2018
 

17-01-2018
 

04-01-2018
 

Flere anmeldelser