Af: Randi K. Pedersen

12. oktober 2018

Slagfærdig og flot

Der er fuld fart på Villads, og det er der også på forestillingen om den kvikke knægt fra Valby.

Der er fuld fart på Villads, og det er der også på forestillingen om den kvikke knægt fra Valby. Han har en god fantasi og lige lovlig meget gå-på-mod. Det er en kombination, der nemt kan føre til, at man kommer galt af sted. 

Men det er ikke med vilje, bedyrer Oliver Lundqvists herlige og meget kære Villads i en af de mange slagfærdige sange, der gør forestillingen til lidt af en flot mini-musical. Det lykkes strålende, fordi alle er musikalske og gode til at synge.

Det er også en sang, der straks i begyndelsen præsenterer 'en helt almindelig familie' med far, mor og tre børn. Den yngste søster, Emma, er kun en baby, så da hun sover, vil mor benytte chancen til at få sig en lur. Far og storesøster er i svømmehallen, og sådan er der fikst linet op til historien om Villads’ farlige og komiske færden alene i trafikken. Helt alene er han nu ikke, for Villads har en solid overtalelsesevne og får lokket legeveninden Frida med sig.

Hun er både snusfornuftig og forsigtig og skæg at høre og se på i Marianne Bøgelunds udgave. Fridas kropssprog taler helt for sig selv, når hun tripper sidelæns mellem at turde og ikke turde følge Villads vilde ideer. Men på eller anden måde ender det med, at hun går med. De har ganske vist begge to strenge forbud om ikke at gå ud alene, men det er de jo heller ikke, når de følges ad. Desuden skal de købe løg til Villads mor, så det er en absolut begrundet udflugt.

Løgene skal  være et plaster på såret, fordi morens mobil uheldigvis er blevet våd. Den bliver lagt  til tørre i ovnen, og det overlever mobilen selvfølgelig ikke, men det afsløres først langt senere. Af sted går det til grønthandleren, der tilfældigvis også sælger slik, og der er ikke grænser for, hvad de to børn – og publikum – når at opleve på vejen. 

Valby i flot belysning

Det går hu hej derudad med masser af bevægelse ud og ind af baggrundens stiliserede fornemt belyste og tæt bebyggede Valby. Men ikke hurtigere, end at alle kan følge med. Villads er Villads forestillingen igennem. De tre andre medvirkende drøner fermt og hurtigt ind og ud af adskillige roller, hvor stensikre maskeringer og udtryksmæssige stilskift sikrer, at små tilskuere ikke løber sur i persongalleriet.   

Til gengæld har de næppe meget ud af en asfaltarbejders sang om at lave afspærringer og meget andet. Det bragende musicalnummer er flot serveret af Allan Helge Jensen, men det virker helt ved siden af forestillingens børneunivers. 

Der lander man dog hurtigt igen, når vejarbejdet får Villads til at traske gennem en dyb mudderpøl. Det sætter spor på de fine damebukser, som han har snuppet fra en dukke i et udstillingsvindue, fordi han har tisset i sine egne. 

Selvfølgelig lykkes det Villads at trodse alle forhindringer og nå frem til grønthandleren og slikket. Frida er hoppet af i dameforretningen og sendt stortudende hjem i en taxa. Så nu skal en knap så kæk Villads finde hjem alene og i mørke, og det bliver ikke let. Det bliver heldigvis heller ikke nødvendigt, for farmand kører ud og finder sønnike. Vel hjemme igen bliver det til lidt skældud og masser af musik og familieidyl, så alle kan være fornøjede. 

Det er erfarne folk, der står bag forestillingen, der er en klar og mundret dramatisering af en af Anne Sofie Hammers populære bøger om Villads fra Valby. 

Det er samtidig et samarbejde med Børneulykkesfonden om sikker færdsel i trafikken. Men de vigtige informationer er integreret og spilles så behændigt, at det på intet tidspunkt opleves som showstoppende belæring.                                                                                      

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.