DEBAT
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022
11-08-2022

Uppercut Danseteater: Skal vi danse?

En firkantet pude bliver til et hus, og to piger bliver til en vuggestuehistorie i Uppercut Danseteaters smilende, men koreografisk ret ensformige babyforestilling. Foto: Jens Hemmel

Skal vi danse – eller skal vi bare klappe lidt på maven?

02-09-2008
Uppercut Danseteater laver fint nok danseteater for de allermindste. Men de begrænser deres koreografi til det næsten dagligdags – og så er dans ikke helt så sjov
FAKTA
Uppercut Danseteater: Skal vi danse? -

Koreografi og dans: Anja H. Jørgensen og Tali Razga. Scenografi: Rachel Lawson. Musik: Povl Kristian Mortensen. 25 min. 0,5-4 år (eller 1,5-4 år). Set april 2008. www.uppercutdance.dk

Det er al ære værd at ville lave danseteater for seks måneder gamle babyer. Men at dømme efter babyerne, der sad på arm eller i autostol inde i det ny ridehus på Grønnegades Kaserne, så kunne de allermindste altså ikke opfatte noget synderligt under neonrørene. De sad bare.

De 1 ½-årige og de tre-årige havde det derimod strålende – for de fik serveret farver og leg ti meter foran sig, og det virkede. De blev endda inviteret med på scenen for at trille rundt med forestillingens fornøjelige puder. Både de runde og de trekantede og de prikkede... Så frem vraltede ungerne, som en selvbestaltet pingvinhær af dansenysgerrige. Herligt.

Klappe-klap

Koreograferne og danserne Anja H. Jørgensen og Tali Razga har i det hele taget skabt en fin, lille historie om to piger, der hele tiden hellere vil have den andens puder. Rammen er et Rachel Lawsons fine og farveglade vægtæppe med en sol, en regnbue, et hus og en sky – og med hemmelige kravlelemme. Og danserne bevæger sig rundt med helt enkle bevægelser. De hopper, og de efteraber hinanden, som om de stod over for et spejl. Sådan lidt som i sangen ’lår og mave, bryst og pande, klappe-klappe-klap’. Ungerne stirrer. Især når Anja H. Jørgensen lader sine fingre kravle langsomt ned af armen på sig selv – eller når Tali Razga finder en ny pude med nye striber.

Danserne selv danner et slags yin&yang, sådan som de er klædt i modsatte matchefarver: Orange bluse med røde bukser – og lyserød bluse til lyseblå bukser. Desværre skaber koreografien ikke samme samhørighed med Povl Kristian Mortensens musik, for hans lydtæppe svinger fra monotont lydmaleri til smukke klokkespilsagtige melodier – og så til noget gammelmandsjazz, der virker sært malplaceret i børneuniverset.

Den manglende kobling er imidlertid et tegn på forestillingens generelle svaghed – at den ikke formår at samle og udvikle sit udtryk med overbevisende målfasthed. Ærgerligt nok, for stemningerne ændrer sig ellers fint i den lille fortælling - fra nysgerrighed over pudeerobring til snydefornemmelse og misundelse. Koreografisk bliver det bare for stillestående.

Hoppe-hop

Måske udfordrer koreograferne ikke sig selv nok som dansere. Det virker faktisk, som om de er bange for at virke elitære over for de små tilskuere, der knap har lært at hoppe med to ben. Men hvorfor vil danserne ikke vise, at de kan springe to meter op i luften, eller dreje vildt hurtigt rundt på numsen? Hvorfor må ungerne ikke stræbe mod mere end den slags bevægelser, som deres (jævnt hen overvægtige!) forældre faktisk også stadig kan klare? Hvorfor må ungerne ikke opleve opfindsomme kropsudtryk, som de ikke vidste fandtes?

Her savner jeg danseteatrets mulighed for at introducere fiktionens magi. Muligheden for at udfordre tyngdekraften og for at lege med barnets endnu grænseløse opfattelse af kroppen. Men okay, det magiske har velsagtens ikke været del af forestillingens ambition, og koreografien fungerer da også fint - den letter bare aldrig fra vuggestuens hverdagsæstetik.

Uppercut Danseteater gør en imponerende og vigtig indsats med at bringe dansen ud til både teenagere og blebørn. Og Anja H. Jørgensen og Tali Razga har den omsorgsfulde energi, som gør ungerne trygge. Men egentlig viser 'Skal vi danse?' , at Uppercut selv er bange for at svare uforbeholdent ja tak på sit eget spørgsmål – og virkelig danse helt ud.

Anmeldelse fra BTA 145

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Skal vi danse?
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

31-03-2023

29-03-2023

28-03-2023

27-03-2023

26-03-2023

25-03-2023

21-03-2023

18-03-2023

14-03-2023

13-03-2023

12-03-2023

11-03-2023

09-03-2023

08-03-2023

06-03-2023

28-02-2023

27-02-2023

26-02-2023

22-02-2023

21-02-2023

16-02-2023

14-02-2023

11-02-2023

09-02-2023

04-02-2023

03-02-2023

31-01-2023

22-01-2023

28-12-2022

05-12-2022

01-12-2022

28-11-2022

26-11-2022

25-11-2022

21-11-2022

18-11-2022

15-11-2022

14-11-2022

13-11-2022

09-11-2022

Flere anmeldelser