DEBAT
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022
11-08-2022
07-06-2022

HamletScenen på Kronborg: Othello

Lene Hummelshøj og Finn Rye fører dygtigt og fornøjeligt figurerne i dukketeaterudgaven af Shakespeares 'Othello', men det ydre rammespil fortrænger det psykologiske drama i klassikeren. Foto: Kristian Granquist

Skakmat Othello!



09-07-2017
Munter lille dukkekomedie giver desværre kun omridset af historien i Shakespeares berømte jalousidrama.


FAKTA
HamletScenen på Kronborg: Othello -

Dukketeater frit efter Shakespeare. Scenograf: Christian Q. Clausen. Dukker: Martynas Lukosius. Komponist: Fredrik Lundin. Iscenesættelse: Jacques S. Matthiesen. Medvirkende: Finn Rye og Lene Hummelshøj. Aldersgruppe: Fra seks år. Varighed: 30 minutter. Udendørs. Set 9. juli på Kronborg, hvor den spiller til 13. august (kl. 11.00 og 12.30 undtagen fredag) www.hamletscenen.dk



Shakespeare for børn – en rigtig god ide. Formidlet med dukker og uden ord – perfekt til de mange turister på Kronborg. I serien af børne- og familieforestillinger på Ravelinen – den kunstigt anlagte, befæstede grønne krans om borgen – er turen nu kommet til 'Othello'. 
 

På et spillebord, formet som et skakbræt, boltrer dramaets personer sig, formummet som store skakbrikker. Othello er Tårnet, Jago Hesten, mens Desdemona er formet som Dronningen eller Damen, og Emilia vistnok er en Løber.

Ideen er sjov, om end de ensfarvet hvide skakbrikker kan gøre det svært for et publikum på seks år at se forskel på de mange figurer i det komplicerede magt- og intrigedrama, som 'Othello' jo i forvejen er. Med kærlighed, misundelse, mistænkeliggørelse og altfortærende jalousi som komplekse elementer.
 

Det psykologiske drama

Og derved er vi fremme ved forestillingens afgørende problem. At Shakespeares stykke i den grad er et indadvendt og psykologisk drama, ikke nogen udvendig tjubang-komedie.

For vel er det sjovt, at dukkerne, ført af Finn Rye og Lene Hummelshøj med masser af gode miner, bedrøvede blikke og fornøjeligt vrøvlesprog, slås med hinanden, skuler og kysser, men 'Othello' er altså mere end det, også når man fortæller for børn og turister i en forestilling, der sætter sig for kun at være 30 minutter. 
 

Det skal ikke forhindre, at de indledende scener i Venedig med dueller, en sært indlagt sekvens med et sværd i gulvet, som kun Othello kan løfte, hans udnævnelse til statholder med ridderslag og det hele, og en drabelig slåskamp, der ender som en munter, om end også noget omstændelig begravelse med kiste, præst og hele pibetøjet, opleves som fornøjeligt og vel eksekveret dukketeater, men specielt vigtige for essensen af 'Othello' kan de vel ikke siges at være. 
 

Bedre går det med bagtalelsesscenerne på Cypern, hvor et rigtigt lommetørklæde får lov at spille den rolle, Shakespeare har tiltænkt det. Om man med børneøjne lige fatter, at det er Jagos forførelsesmiddel over for Cassio og bevismateriale for Desdemonas utroskab over for Othello, tvivler jeg på. Jalousi er ikke den letteste lidenskab at demonstrere med dukker. 
 

Til gengæld er slutscenen, hvor alle skakbrikkerne bliver slået ihjel, en efter en, på ganske fantasifuld måde, rigtig sjov – et helt spillebord fuld af døde dukker – om end man igen må sige, at ideen måske snarere ville give mening i 'Hamlet'.
 

Den ydre handling

Hvad vi får på Kronborg denne sommer, er altså omridset og den ydre handling i Shakespeares berømte historie.

Hvor dygtigt de to skuespillere end fører dukkerne, hvor meddigtende scenografen Christian Q. Clausen enkle og velfungerende sætstykker er, hvor finurlige Martynas Lukosius’ skakdukker, hvor stemningsskabende Fredrik Lundins musik og lydkulisse med orgelspil og kirkeklokker end virker – alt det spændende, alt det, der forklarer, hvorfor 'Othello' ikke bare er en røverhistorie som så mange andre, men en til alle tider fascinerende klassiker, glimrer desværre her ved sit fravær.

Lidt ærgerligt for alle de gode kræfter.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Othello
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

01-12-2022

28-11-2022

26-11-2022

25-11-2022

21-11-2022

18-11-2022

15-11-2022

14-11-2022

13-11-2022

09-11-2022

07-11-2022

01-11-2022

27-10-2022

25-10-2022

21-10-2022

19-10-2022

16-10-2022

12-10-2022

09-10-2022

05-10-2022

03-10-2022

02-10-2022

30-09-2022

29-09-2022

27-09-2022

26-09-2022

25-09-2022

23-09-2022

22-09-2022

20-09-2022

05-09-2022

30-08-2022

28-08-2022

24-08-2022

03-08-2022

28-06-2022

12-06-2022

10-06-2022

08-06-2022

06-06-2022

Flere anmeldelser