DEBAT
18-06-2018
01-06-2018
31-05-2018
30-05-2018
08-04-2018

Opgang 2 Turnéteater: Sunny Side

Stinne Henriksen, Nana Schwartzlose (musiker) og Youssef Wayne Hvidtfeldt spiller på alle tangenter og med smittende energi i Opgang 2 Turneteaters ungdomsforestilling. Foto: Anders Ladegaard

Sjovt og sejt roadtrip

26-02-2016
'Sunny Side er en musikalsk ungdomsforestilling, som emmer af ungdom, følsomhed og betydning.
FAKTA
Opgang 2 Turnéteater: Sunny Side -

Dramatiker og Instruktør: Pia Marcussen. Komponist og musiker: Nana Schwartzlose. Scenograf: Gitte Bøg. Dramaturg: Lise Ørskov. Medvirkende: Stinne Henriksen og Youssef Wayne Hvidtfeldt. Aldersgruppe: 13 år og opefter. Varighed: cirka 65 min. Turneforestilling. Set 22. februar 2016 på Aarhus Teater, Stiklingen, hvor den spiller til 5. marts (www.aarhusteater.dk). Turneforestilling (marts-april og okt-nov 2016). Kan også opleves på Aprilfestival 2016 (www.aprilfestival.dk) på Frederiksberg. www.opgang2.dk

Nana Schwartzlose suger sit publikum til sig som en blød magnet. Med musikalsk puls og med en vejrtrækning, som lugter af både sex og suspence.

På den intimt lille spillescene aner vi to unge personer i mørket: Stinne Henriksen og Youssef Wayne Hvidtfeldt, som snart efter træder i karakter som spillere af flere roller på det både hæsblæsende spændingsfyldte og følelsesmættede roadtrip, som 'Sunny Side' er.

Stinne Henriksen spiller primært Rose; vesterlænding-pigen, som i den grad savner opmærksomhed og kærlighed fra sin far. Men også – med et enkelt rekvisit-skift: på med et par store solbriller og en skabagtig kælen stemme - farens nye kæreste, Henriette, og undertiden også hendes små børn og flere andre små biroller.

Youssef Wayne Hvidtfeldt har – udover andre mindre roller - rollen som den unge marokkaner, Amir, der tager arbejde som opvasker på et feriehotel i Spanien, for at tjene penge til medicin til sin syge far i hjemlandet. Det feriehotel, hvor Rose går rundt og føler sig helt usynlig for den far, der mest er optaget af at kissemisse med Henriette.

Smittende energi

Både som tekstforfatter og iscenesætter viser Pia Marcussen, at hun har en flot føling med, hvordan man får tag i og fastholder et ungt publikum.

Der sker noget begge steder. Historien byder på lige dele action og følelser i klemme og i udbrud. Det skaber et godt clash at lade to unge af så forskellig baggrund og i så forskellige situationer mødes. Og det giver fortællingen raffinementer og styrke at flette Munro Leafs billedbog 'Tyren Ferdinand' ind.

På den lille scene, kun møbleret med palmer i siden, nogle vejskilte (som kækt danner skærm for kostumeskift), et lille rundt cafébord på scenen og en storskærm, som med enkle collage-agtige billeder underbygger stemningerne, har Marcussen iscenesat Stinne Henriksen og Youssef Wayne Hvidtfeldt så scenen hele tiden pibler af spænding og liv.

Si, si

Det synes heller ikke svært at få i stand, for de to unge nyuddannede skuespillere emmer af spilglæde og udfolder deres metier med præcision og smittende energi. De flygter over stok og sten fra feje arbejdsgivere og påtagede familiefølelser.

Vinden suser og vi bevæger os i fuld fart fremad på motorveje, dykker ned i svømmepooler, gemmer os under dynen sammen med Rosa, når ensomheden på familieferien gør virkelig ondt. Vi er på spansk frisørsalon. Vi morer os over en masse hel- og halvgebrokken spansk og indbyrdes sproglig forståelsesknas mellem Rosa og Amir.

Og vi bliver ført med ud på marken til en fredselskende Ferdinand-tyr, som foretrækker blomsterduft frem for fight og blod.

'Sunny Side' lægger sig flot i forlængelse af de Opgang 2 Turnéteaters foregående forestillinger. Forestillinger, hvis kendemærke er, at de - ved at inddrage mange kulturer og etniciteter - med bid, humor, nerve, sanselig livemusik og poesi tegner aspekter af det at leve og være ung i en multikulturel, kriseramt verden, hvor mennesket overlever på grund af medmenneskelighed, i kraft af nærvær og kærlighed. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Sunny Side
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

12-12-2016

08-12-2016

07-12-2016

05-12-2016

01-12-2016

29-11-2016

28-11-2016

25-11-2016

24-11-2016

22-11-2016

21-11-2016

19-11-2016

14-11-2016

10-11-2016

09-11-2016

07-11-2016

03-11-2016

01-11-2016

28-10-2016

27-10-2016

25-10-2016

14-10-2016

09-10-2016

06-10-2016

03-10-2016

30-09-2016

28-09-2016

26-09-2016

22-09-2016

19-09-2016

15-09-2016

13-09-2016

11-09-2016

06-09-2016

05-09-2016

02-09-2016

31-08-2016

29-08-2016

24-08-2016

22-08-2016

Flere anmeldelser