Af: Kirsten Dahl

26. februar 2016

Sjovt og sejt roadtrip

'Sunny Side er en musikalsk ungdomsforestilling, som emmer af ungdom, følsomhed og betydning.

Nana Schwartzlose suger sit publikum til sig som en blød magnet. Med musikalsk puls og med en vejrtrækning, som lugter af både sex og suspence.

På den intimt lille spillescene aner vi to unge personer i mørket: Stinne Henriksen og Youssef Wayne Hvidtfeldt, som snart efter træder i karakter som spillere af flere roller på det både hæsblæsende spændingsfyldte og følelsesmættede roadtrip, som 'Sunny Side' er.

Stinne Henriksen spiller primært Rose; vesterlænding-pigen, som i den grad savner opmærksomhed og kærlighed fra sin far. Men også – med et enkelt rekvisit-skift: på med et par store solbriller og en skabagtig kælen stemme – farens nye kæreste, Henriette, og undertiden også hendes små børn og flere andre små biroller.

Youssef Wayne Hvidtfeldt har – udover andre mindre roller – rollen som den unge marokkaner, Amir, der tager arbejde som opvasker på et feriehotel i Spanien, for at tjene penge til medicin til sin syge far i hjemlandet. Det feriehotel, hvor Rose går rundt og føler sig helt usynlig for den far, der mest er optaget af at kissemisse med Henriette.

Smittende energi

Både som tekstforfatter og iscenesætter viser Pia Marcussen, at hun har en flot føling med, hvordan man får tag i og fastholder et ungt publikum.

Der sker noget begge steder. Historien byder på lige dele action og følelser i klemme og i udbrud. Det skaber et godt clash at lade to unge af så forskellig baggrund og i så forskellige situationer mødes. Og det giver fortællingen raffinementer og styrke at flette Munro Leafs billedbog 'Tyren Ferdinand' ind.

På den lille scene, kun møbleret med palmer i siden, nogle vejskilte (som kækt danner skærm for kostumeskift), et lille rundt cafébord på scenen og en storskærm, som med enkle collage-agtige billeder underbygger stemningerne, har Marcussen iscenesat Stinne Henriksen og Youssef Wayne Hvidtfeldt så scenen hele tiden pibler af spænding og liv.

Si, si

Det synes heller ikke svært at få i stand, for de to unge nyuddannede skuespillere emmer af spilglæde og udfolder deres metier med præcision og smittende energi. De flygter over stok og sten fra feje arbejdsgivere og påtagede familiefølelser.

Vinden suser og vi bevæger os i fuld fart fremad på motorveje, dykker ned i svømmepooler, gemmer os under dynen sammen med Rosa, når ensomheden på familieferien gør virkelig ondt. Vi er på spansk frisørsalon. Vi morer os over en masse hel- og halvgebrokken spansk og indbyrdes sproglig forståelsesknas mellem Rosa og Amir.

Og vi bliver ført med ud på marken til en fredselskende Ferdinand-tyr, som foretrækker blomsterduft frem for fight og blod.

'Sunny Side' lægger sig flot i forlængelse af de Opgang 2 Turnéteaters foregående forestillinger. Forestillinger, hvis kendemærke er, at de – ved at inddrage mange kulturer og etniciteter – med bid, humor, nerve, sanselig livemusik og poesi tegner aspekter af det at leve og være ung i en multikulturel, kriseramt verden, hvor mennesket overlever på grund af medmenneskelighed, i kraft af nærvær og kærlighed. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.