Af: Carsten Jensen

12. september 2016

Situationsrapport

Fra nytår ryger to veletablerede stationære børneteatre i København ud af kommunens lille storbyteater-ordning. Begge gennemfører dog hele sæson 2016-17, men herefter er det store spørgsmål, om de igangsatte planer og redningsaktioner kan sikre den fortsatte eksistens for AnemoneTeatret og Zangenbergs Teater, der nu byder ind med henholdsvis ideer om et teaterkulturhus og et treårigt teater-og-samfundsprojekt.

Torsdag 24. april i år besluttede Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune som bekendt at droppe to velfungerende børneteatre i indre by fra lille storby-ordningen, således at AnemoneTeatret og Zangenbergs Teater fra årsskiftet må sige farvel til både status og støtte på henholdsvis ca. 2,9 og 2,7 mio. kr. i årligt tilskud.

De to stationære børneteatre erstattes i ordningen af Teaterøen (det nordlige Amager), Sydhavns Teater (SV) og Teater Hund (p.t. administrativt placeret i NV) – hvor de to første primært forventes at producere voksenforestillinger, mens det er tanken, at Teater Hund fremover både skal producere børneteater (som hidtil) og voksenteater.

Alt i alt altså en kommunal nedprioritering af professionelt børneteater i den attraktive og transportmæssigt lettilgængelige bymidte, hvor nu kun Det Lille Teater lades tilbage.

Med mindre de to berørte børneteatre lykkes med redningsplaner, som skal fastholde dem på de nuværende spillesteder og med børneteater som fortsat omdrejningspunkt.

Forårssæsonen reddet

I første omgang ligger det dog fast, at begge teatre trods økonomisk udfasning pr. 1. januar 2017 fuldfører hele sæson 2016-17, hvor der i forvejen var indgået kontraktaftaler, indledt billetsalg m.v.- både af planlægningsmæssig nødvendighed og vel også i forventning om fortsat status som lille storbyteater.

Kommunen har således i erkendelse af, at beslutningen om at fratage teatrene støtte blev taget så sent i forløbet, accepteret, at både AnemoneTeatret og Zangenbergs Teater bruger deres opsparede kapital til at finansiere forårssæsonen 2017, selvom teatrene ifølge de indgåede aftaler med kommunen ikke kan træde ud af ordningen med en positiv egenkapital, der er oparbejdet i denne eller tidligere aftaleperioder.

Med rettidig omhu og justering af sæsonplanerne kan begge teatre således betale husleje og lønninger og gennemføre planlagte forestillinger og gæstespil. Og ikke mindst sikre sig tid til om muligt at skaffe økonomi andetsteds til fortsat teaterdrift.

Som værdsatte elementer i et velfungerende kulturliv for små mennesker i den indre by, hvor teatertur og besøg i Rundetårn, Kongens Have m.v. ofte har været del af en samlet pakke.  

Rødt kort til AnemoneTeatret?

Teateravisen har været på et lille besøg hos de to teatre for at lodde stemningen og høre om aktuelle planer.

De to stationære børneteatre ligger rent fysisk med ganske få hundrede meters afstand, hvor AnemoneTeatret er etableret i en kommunal bygning i Suhmsgade, der er blevet indrettet til teaterbrug med scene, cafe, lukket gård m.v., mens Zangenbergs Teater holder til i en privat udlejningsejendom i Pilestræde,  hvor der er indrettet black box-scene og foyer med spisemuligheder.

Den lejermæssige forskel kan vise sig særdeles væsentlig i den fortsatte eksistenskamp, idet det tydeligt fremgik af forhandlingerne i Kultur- og Fritidsudvalget forud for afgørelsen i april, at man gerne ville bevare muligheden for børneteater i sin kommunal bygning; det skulle bare ikke være AnemoneTeatret…

Som det direkte fremgik af beslutningsprotokollen:

'Det er vigtigt for partierne, at der også fremover kan opleves børneteater i de unikke kommunale lokaler, der i dag huser Anemoneteatret. Såfremt det nuværende teater vælger at opsige lejemålet og et børneteater der kan opnå statsanerkendelse er interesseret i at overtage lejemålet, er partierne indstillet på, at bidrage til en finansiering af et fremtidigt børneteater på adressen'.

En bastant udmelding, der gav ekstra næring til de hårdnakkede rygter, som ingen dog ønsker at bekræfte officielt, om, at Kulturudvalget regnede med, at Teater Hund kunne overtage teaterhuset – hvor teatret i øvrigt har gæstespillet gennem mange sæsoner og også vender tilbage næste forår – og man således både kunne slippe for den nu voldsomme kritik af at lukke ned for så meget børneteater i indre by og samtidig skaffe et af de 'nye' teatre i ordningen et fast spillested.

Generationsskifte på AnemoneTeatret

Men her kan kommunen have forregnet sig, for med en uopsigelig lejekontrakt kan AnemoneTeatret ikke uden videre smides på porten.

Og teatret har tænkt sig at kæmpe for at blive i Suhmsgade og om muligt omdanne stedet til et teaterkulturhus for børn, der, som teatret beskriver det: Favner alle børn i indre by, kendes for sin åbenhed, udvikling og kunstneriske kvalitet, tilbyder københavnske familier et kreativt åndehul med fokus på scenekunstneriske oplevelser,  åbner sig mod omverdenen og udnytter sine særlige lokaler og beliggenhed til endnu flere samarbejder og bl.a. laver målstyrede undervisningsforløb til skoler og institutioner'.

Denne plan har man præsenteret for Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune i slutningen af juni i håb om økonomisk opbakning i form af et driftstilskud på 900.000 kr. til brug for arbejdet med disse visioner i det kommende år. En ansøgning der er sendt videre til de aktuelle budgetforhandlinger i denne måned.

Med i fremtidsplanerne er også et generationsskifte på teatret – en mangel i ansøgningen om fornyet status som lille storbyteater, der angiveligt også var en del af baggrunden for, at den kommunale afgørelse gik teatret imod.

Men pr. 1. oktober træder medstifter og administrativ leder af AnemoneTeatret Albert Nielsen (f. 1951) tilbage og overlader posten til Sidsel Ramdal (f. 1977), der således kan krone seks års administrativ arbejde på teatret med en ny titel og et hårdt job som primus motor i den fortsatte eksistenskamp for teatret.

Hun tager imod Deres udsendte i et håndværkerinvaderet teater – kommunen er i gang med at isætte nye vinduer m.v. – og med en premiere ret forude 21. september.

Et åbent teaterkulturhus for børn

Sidsel Ramdal, der er cand. mag. i dramaturgi og bl.a. har en fortid som kulturkonsulent m.v., pointerer, at et teaterkulturhus for børn og familier i indre by selvfølgelig ikke kan etableres for den lille million, som man har søgt kommunen om.

»Et tilsagn på 900.000 kr. fra kommunen betyder penge at leve for i 2017, hvor vi så samtidig vil arbejde intensivt på at planlægge 2018 ud fra vores nye visioner. Tilskuddet vil også blive læst som et signal fra kommunen om, at de tror på disse visioner og vil give dem en chance. De første 900.000 kr. vil nemlig være fødselshjælper og første skridt på den nye vej, hvor vi håber at vi kan få bevist, at vi er værd at smide noget mere efter de følgende år, inden vi igen kan søge ind i lille storbyteater-ordningen,« siger hun.

»Det er klart, at man ikke vil kunne drive et teater som nu – hvor det årlige tilskud har været 2,9 mio. kr. – så vi har på budgettet for 2017 skåret ned på produktioner,  effektiviseret og sparet – og det har vi så bl.a. markeret med ikke at ansætte en erstatning for mig og andre strukturelle tiltag.«

Sidsel Ramdal mener, at man allerede nu kan fremvise konturerne af det åbne teaterkulturhus, der skal være den funktionelle ramme om et fremtidens AnemoneTeatret.

Det gælder ikke mindst den såkaldte Anemones Teaterhave, der fungerer som  laboratorium for pædagogisk arbejde omkring teater og skole under ledelse af Mette Andrée og med assistance fra bl.a. kunstnerisk leder Lisbet Lipschitz.

Man er bl.a. nået til andet år i et partnerskab med Sølvgade Skole som led i de Åben Skole-samarbejdsprojekter, som skolereformen lægger op til. Og man er parat til flere partnerskaber med andre skoler.

»Udbyttet for os er den tætte dialog med skolerne og dermed målgruppen for vores forestillinger. Og ganske aktuelt har workshops været med til at skabe grundlaget for vores nye forestilling, som vi har premiere på 21. september, 'Frøken Ignora eksploderer' – der er en musikalsk dramatisering af Katrine Marie Guldagers skæve historier, som børnene i skolen var meget optaget af. Det er andre så ganske åbenlyst også, for vi har forlods solgt så mange billetter, at vi allerede før premieren har valgt at forlænge spilleperioden med en uge,« fortæller hun og tilføjer, at også Anemones Teaterhave er en stor succes, og at man har bookinger på workshopforløb helt ind i 2018.

Støttekoncert og folkeaktier 

Udover scenekunst, målrettede undervisningsprojekter osv. agter man også at udvide gæstespil på den åben scene, som teatret allerede er, og dertil kommer ønske om co-produktioner med andre teatre, huskunstnerordningsprojekter og udbygning af eksisterende ordninger som Anemoneklubben med fællesspisning, udlejning af cafe   til børnefødselsdage, udlån af lokalerne i sommerperioden – måske til revy for børn eller musikarrangementer mv.

Og man har også vist flaget ved en stor støttekoncert i juni op til mødet med Kultur- og Fritidsforvaltningen, ligesom teatret udbyder folkeaktier – og også kan skele til crowd-funding ala teatret Sort/Hvid.

Hvad folkeaktierne angår, er der indtil videre indgået omkring 25.000 kr. – som i øvrigt er øremærket til synliggørelse af teatret og dets aktiviteter, fortæller Albert Nielsen.

Alle sympatiske træk, men hvordan fremtiden for AnemoneTeatret konkret former sig, vil den snarligt forventede udmelding fra Københavns Kommune være den vigtigste strømpil på. 

Kong Gulerod på nye eventyr

Hvor flere lokalpolitikere og mange kunstnere har været på banen og højlydt tilkendegivet utilfredshed med beslutningen om at lukke AnemoneTeatret, har man gået mere stille med dørene omkring Zangenbergs Teater, selvom sympatien for det lukningstruede teater også har været stor.

Men her er planer også blevet lagt og projekter udarbejdet til brug for en fortsat eksistens for teatret i Pilestræde.

Henrik Zangenberg (f. 1959) tager imod i teatret i Pilestræde, hvor man også er i gang med den kommende premiere, idet 'Kong Gulerod & Tudeprinsessen' har premiere 13. september – og her er virkelig tale om en livskraftig gammel grøntsag.

Forestillingen havde nemlig første gang premiere i 1988, og som Henrik Zangenberg fortæller, var det faktisk den første forestilling, som hans far, Jan Zangenberg, der havde stiftet og ledet det både stationære og turnerende børneteater siden 1969, slet intet havde noget at gøre med.

»Men det var tilløbsstykke dengang og var det også ved en senere genopsætning, og her før repremieren har vi atter solgt rigtig mange billetter,« lyder det fra teaterlederen om forestillingen, der også i 2012 fik gode ord med på vejen af Henrik Lyding i anmeldelsen her på portalen.

Genopsætningen viser således også lidt om børneteatrets dna:

»Man kan lukke det på et par minutter, men det tager år at bygge op – både teater, kultur, synlighed og publikums bevågenhed,« siger Henrik Zangenberg, der ud over den aktuelle forestilling og en trods alt reddet sæson 2016-17 har en noget større eksistenskamp forude.

Projekt om modet til at lave fejl

»Vi vil finde en vej ud, som vi tror kan vække interesse hos fonde m.v. og sikre teatrets overlevelse de næste tre år – og så være klar til at søge om at blive lille storbyteater igen til den tid,« siger han og løfter sløret for planerne om et tre-års samfundsrelateret og undervisningsdomineret teaterprojekt med indbyggede workshops og forløb.

Og Henrik Zangenberg pointerer, at det ikke er et panisk redningsforsøgsprojekt, men faktisk noget, som man i teatret har talt om i lang tid, men ikke har haft mulighed for at realisere, fordi man skulle opfylde lille storbyteater-kontrakten med kommunen om tre årlige produktioner m.v.

Men nu er muligheden der altså, og ansøgninger er på vej til såvel store fonde som Projektstøtteudvalg m.fl. for at skaffe økonomisk rygdækning.

Ganske kort handler projektet om noget så vedkommende og konkret som 'Modet til at turde lave fejl og lære af dem'.

Ifølge Henrik Zangenberg skal projektet forme sig som et opgør med perfektionskulturen, hvor man måles på konkrete resultater i stedet for at kigge på, hvad man forsøger sig med og måske også fejler med, men også lærer af.

»At fejle er helt grundlæggende, når man som barn skal lære sig selv og verden at kende. Hvis børn kan acceptere, at fejl er en naturlig del af det at blive klogere, bliver de i stand til at lære markant mere både i skolen og i deres sociale relationer, sammenlignet med de børn, der ser fejl som noget pinligt og uvelkomment. Det er forskellen på dem, der kan finde styrke i modgang og dem der dukker sig for nye udfordringer og holder sig til det de allerede ved. At have styrken og modet til at fejle er en vigtig byggesten i at skabe det hele menneske,« forklarer en engageret Henrik Zangenberg.

Projektet skal være meget workshoporienteret og både for institutioner og private (familier med børn) – og indlæringsaspektet skal opprioriteres jf. Åben Skole m.v.

Der arbejdes p.t. også med at få igangsat en undersøgelse af projektets omfang og muligheder og med at finde de bedste og dygtigste undervisere, mens de scenekunstneriske aspekter skal varetages af teatret selv.

'Så dør teatret'

Henrik Zangenberg vil følgelig også sikre, at dette for teatret livsvigtige projekt skal omkranses af kendte aktiviteter som en årlig juleforestilling og en Åben Scene-funktion, der er mere markant end i dag.

»Der er allerede erklæringer fra flere gode teatre, om at de gerne vil gæstespil i de kommende sæsoner og også gerne have længere spilleperioder på teatret,« fortæller Henrik Zangenberg, der glæder sig over, at man har et godt og stabilt publikum – både til egne og andres gæsteforestillinger.

Det store spørgsmål er selvfølgelig: Hvad hvis det store tre-årige projekt ikke kan realiseres?

»Så dør teatret!« siger Henrik Zangenberg, der så vil forsøge sig som freelanceskuespiller, professionel indlæser – eller måske noget helt andet.

Han ser således helt nøgtern på et langt liv som teaterleder, der har budt på både op- og nedture og et konstant pres, som også har tæret, men han lægger heller ikke skjul på, at tiden siden Kulturudvalgets afgørelse har været ekstra frustrerende

»Det har været en særdeles angribelig proces, hvor man nedlægger to børneteatre uden at have en reel erstatning for dem. Da det samtidig er de eneste scener i det indre København, der fast huser gæstespil fra provinsen, afskærer man samtidig københavnerne fra at opleve alt det, som resten af landet har at byde på. Det er da nedskæring så det kan forstås!«

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere