DEBAT
08-04-2018
07-04-2018
06-04-2018
05-04-2018
21-03-2018

MÆRKVÆRK og Teater Nordkraft: Stræber

Der sker ting og sager i et hæsblæsende tempo, når
Marie Mondrup, Mikkel Reenberg og Anne Gry Henningsen folder sig ud i ungdomsforestillingen 'Stræber'. Foto: Per Morten Abrahamsen

Sikken de løber!

08-11-2017
Hæsblæsende og ikke helt velkomponeret komedie om unges drømme og ambitioner.
FAKTA
MÆRKVÆRK og Teater Nordkraft: Stræber -

Manuskript: Julie Maj Jacobsen, Petrea Søe og holdet. Scenografi: Lisbeth Burian. Iscenesættelse: Petrea Søe. Medvirkende: Marie Mondrup, Anne Gry Henningsen, Mikkel Reenberg. Aldersgruppe: Fra 15 år. Varighed: 45 minutter. Turneforestilling. Set 6. november 2017 på Teater Grob. hvor den spiller til 18. november, derefter på Teater Nordkraft 22.-25. november. Deltager på Aprilfestival Djursland 2018 www.maerkvaerk.dk / www.teaternordkraft.dk

Se så at få sat jer ned og slukket jeres mobiltelefoner! Tjep, tjep, vi skal i gang.

Tonen er let kommanderende. Det store stræberløb skal i gang, og her er ingen tid at spilde. Tre spøjse skikkelser i gult – vistnok racerkørere - koster rundt med hinanden i forsøget på at erobre nogle gode teenagere. Som er symboliseret ved en stribe håndholdte mikrofoner og kulørte ledninger. Teenagere med hver deres drømme. Om at blive den bedste håndboldspiller, om at redde verden, om at blive kæreste med Kasper eller bare dyrlæge med særlig forkærlighed for heste.

Komedien er skruet finurligt sammen. De tre skuespillere spiller både striben af teenagere og de gule, ret aggressive kampvæsener i stræberløbet. Hvad løbet helt konkret går ud på, er svært at sige. Det er vist bare et billede på verdens generelle jag efter karriere og betydning.

Sjovt er det i hvert fald, når de undervejs skiftes til at sabotere hinandens historier. Når håndboldspiller Kasper fx erklæres død af en af de andre kørere, som på den måde spænder ben for sin kampkollegas fremdrift ved at 'slukke' for hans figur og dermed historie.

Heldigvis 'lever' Kasper op igen. Det var bare en hjernerystelse, erklærer de andre, og så er han med i spillet igen, omend i reduceret form.

Skægge komediegreb

Kampen om rollerne og de indbyrdes chikanerier er skægge komediegreb, der effektivt modvirker enhver ansats til klæg naturalisme. Men det er også greb, der kommer til at brede sig unødigt ud over forestillingen. For det er jo de unges karriere- og følelsesmæssige kvababbelser, der burde være det væsentlige og relevante for målgruppen. Skildringen af den unge fyr, Julius, der drømmer om en stor fremtid i karriere- og business-samfundet. 'Du er som en aktie', siger han, og påpeger, at det gælder om at have en stadig stigende værdi på markedet. Og så er der hans modsætning, Nanna, der vil bruge sit kommende voksenliv på at gøre en forskel, være speciel, blive husket. Hun er idealisten med de høje mål. Og så altså Cecilie, der bare håber på at blive kæreste med Kasper.

Forestillingen spurter af sted mellem de to universer og mellem personerne indbyrdes. Undervejs tegnes omridset af nogle relationer og værdier, uegennyttige såvel som selviske. Hjælpsomhed, hensyntagen, lytten og respekt for hinanden over for egoisme, karriereræs, veninde-jalousi.

Og ansats til en fortløbende historie bliver der også. Interessant endda; den foldes bare aldrig ordentlig ud. Stræberløbet fylder simpelthen for stor en del af de 45 minutter, forestillingen varer.

Og vel er det sjovt, at de fiktive teenagere i skikkelse af mikrofonerne overtager virkeligheden til slut, mens racerløbet reduceres til en forvirret piges fantasier, men er det reelt andet og mere end en abrupt slutning på den historie, vi hellere ville høre?

Glimrende anslag, forkert vægtning

Så skal vi summe op, er anslaget glimrende, tonen dejligt rå, det sceniske udtryk fuld af skub og slåskampe, og dobbelt-grebet sjovt fundet på. Derimod er vægtningen af de to universer efter min bedste mening forkert.

Lige så elegant det er fx at placere Darwin og hans teori om den bedst egnedes overlevelse som det pensum, de unge skal til eksamen i, lige så ærgerligt er det, at det aldrig foldes ud og ikke bruges til den oplagte perspektivering, både historisk og psykologisk, der kunne have givet forestillingen den indholdsmæssige tyngde, jeg sad og savnede.

Det er muligt, at livet er et stort og hæsblæsende stræberløb, men derfor behøver teatret jo ikke nødvendigvis også at være det.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Stræber
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
4567891011121314151617181920212223

25-11-2013

20-11-2013

18-11-2013

15-11-2013

13-11-2013

11-11-2013

08-11-2013

06-11-2013

04-11-2013

01-11-2013

30-10-2013

28-10-2013

25-10-2013

23-10-2013

21-10-2013

18-10-2013

16-10-2013

14-10-2013

11-10-2013

09-10-2013

07-10-2013

04-10-2013

02-10-2013

30-09-2013

27-09-2013

25-09-2013

23-09-2013

20-09-2013

18-09-2013

16-09-2013

13-09-2013

11-09-2013

09-09-2013

06-09-2013

04-09-2013

02-09-2013

30-08-2013

28-08-2013

26-08-2013

23-08-2013

Flere anmeldelser