DEBAT
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
19-11-2018
18-11-2018
16-11-2018
14-11-2018
08-11-2018
Harlekin og Columbine har fået hinanden, og storken er kommet med en lille Harlekin. For sådan går det nemlig til på Pantomimeteatret, når slægten skal forøges... Forestillingen hedder 'Kassanders Ægteskabskontor' og stammer fra 1890'erne. Foto: Peter Kock Henrichsen

Sig noget, Pjerrot!

06-04-2009
Tivoli slår atter portene op for alskens underholdning i form af forlystelser og mad og drikke. Men der er også tænkt på kunsten. Også for de små. For selvom børneteatret Valmuen har drejet nøglen om, eksisterer Pantomimeteatret i bedste velgående og drager børn og voksne til. Pantomimeteatrets faste dramaturg fortæller her om aktiviteterne på scenen med det velkendte Påfugletæppe.
Af: Henrik Lyding
FAKTA

Pantomimeteatret spiller hver sommer omkring 300 forestillinger. Sommeren 2009 spilles syv forskellige pantomimer, den særlige hiphop-pantomime ’Vampyren Pjerrot’ af Steen Koerner, foruden balletterne ’Bournonville-aften’, ’Svinedrengen’ – med scenografi af Dronning Margrethe – og en moderne danseforestilling.

Der er forestilling seks dage om ugen – to hver aften: en pantomime og en ballet. Nogle aftener i sæsonen spilles tre forestillinger. Det kunstneriske personale består af 23 dansere og mimere. I orkestergraven sidder 16 musikere, foruden en dirigent, og for at få sceneskift, lys og lyd til at fungere kræves otte teknikere, samt en forestillingsleder. Ved de store pantomimer og balletter vil der være mere end 50 mennesker i sving – dansere, mimere, børn, teknikere, påklædere, musikere m.m.

Se mere på www.tivoli.dk

Engang råbte børnene ’Sig noget, Pjerrot!’, når aftenens forestilling var slut på Pantomimeteatret i Tivoli. Det gør de ikke mere. Den tradition er for længst afgået ved døden. Men Pjerrot siger heldigvis stadig noget – og børnene kommer også i lige så stort tal som tidligere.

For der er noget ved blandingen af mime, klovneri, eventyr og dans, der lokker. På samme tid svært tilgængeligt, fordi de ikke siger noget under forestillingen, og letfatteligt, fordi det sprog og de følelser, der formidles, er så enkle og så universelle.

En fortælling om to unge, der elsker hinanden, men som ikke kan blive forenet før til allersidst. Fortalt om og om igen på mange forskellige måder, inden historien ender som den skal: med Harlekin og Columbine knælende foran Feen, der giver den unge kærlighed sin velsignelse, mens farmand Kassander og tjener Pjerrot bare må se pænt til.

Vi kender den, og vi kender persongalleriet. Det gør ungerne også. Den smukke Columbine, som man bare må ligne eller blive forelsket i; den mystiske og maskerede Harlekin, der er røver og charmør i et, den sure far Kassander – hvem kender ikke ham – og så endelig Pjerrot. Barnet over dem alle, klovnen, drillepinden, elskelig og irriterende på samme tid. Ham, der gør oprør, ham der får smæk, ham vi slet ikke kan lade være med at holde af, fordi han får os til at grine.

Og så er der jo alle de andre. De tykke, dumme og latterlige friere, troldmændene, fiskerkonerne og de smukke feer, der danser på tå. Der er nok at se på, mens kulisserne skifter for øjnene af os. Pludselig kommer vi fra en nydelig stue ud i skoven eller ind i en troldmands værksted, inden vi til sidst ender hos Overfeen. Det er det rene teatertrylleri. Fornøjeligt for børn og interessant for voksne, der kan fryde sig over det gamle teatermaskineri.

Casorti-familien

Teaterhistorien fortæller, at i slutningen af 1700-tallet kom to gøglertrupper til Danmark, Casorti-familien fra Italien og Price-familien fra England. I København optrådte de blandt andet på Dyrehavsbakken, og i 1801-02 spillede de i flere perioder uafhængig af hinanden på Hofteatret på Christiansborg.

Herfra stammer to af de pantomimer, der stadig findes i repertoiret, Harlekin Skelet og Harlekin mekanisk Statue. Efter sæsonen 1802 drager dele af Casorti-familien videre, mens andre slår sig ned i København og fortsætter med at optræde.

Da Tivoli åbner i august 1843, ligger et interimistisk sommerteater lige til venstre for hovedindgangen. Åbningsprogrammet består af akrobater, klovner, tableauer, linedans og stærke mænd. Året efter, i maj 1844, flytter en række af pantomimefolkene ind og blander sig med cirkusfolkene, bl.a. den unge artist, Niels Henrik Volkersen, der er oplært af Pettoletti. Han debuterer som Pjerrot i juni 1844, og det er ham, der bortset fra nogle få års fravær i de næste 50 år frem til sin død i 1893 lægger den godmodige danske Pjerrot-type fast.

16 pantomimer har overlevet

I dag findes på repertoiret 16 forskellige pantomimer. Oprindelig har der været mange flere, men kun dem, der løbende er blevet spillet, har overlevet.

Og hvorfor er det så lige, at man råber hurra? Hvorfor var det, at børnene engang råbte på Pjerrot? Historien om Pjerrots hurra går langt tilbage. Engang under pantomimen ”Røverne” i 1880’erne var Columbine kommet for tæt på et tændt stearinlys på scenen. For øjnene af publikum gik der ild i hendes kjoleskørt.

Pjerrot i skikkelse af Niels Henrik Volkersen fik slukket ilden, mens tæppet gik ned. Forståeligt nok var tilskuerne urolige over, hvad der mon var sket, og råbte på Pjerrot. ”Sig noget, Pjerrot!”, lød det.

Volkersen kom frem foran fortæppet og fortalte, at 'det var pigens brændende kærlighed til ham, der var slået ud i lys lue'.

Henrik Lyding, dramaturg på Pantomimeteatret siden 2001.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Sig noget, Pjerrot!
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
1234567891011121314151617

06-12-2018
 

30-11-2018
 

25-11-2018
 

21-11-2018
 

17-11-2018
 

13-11-2018
 

09-11-2018
 

02-11-2018
 

26-10-2018
 

22-10-2018
 

15-10-2018
 

04-10-2018
 

30-09-2018
 

26-09-2018
 

22-09-2018
 

18-09-2018
 

16-09-2018
 

09-09-2018
 

06-09-2018
 

01-09-2018
 

19-08-2018
 

01-08-2018
 

18-07-2018
 

25-06-2018
 

18-06-2018
 

10-06-2018
 

06-06-2018
 

29-05-2018
 

17-05-2018
 

07-05-2018
 

03-05-2018
 

28-04-2018
 

24-04-2018
 

19-04-2018
 

13-04-2018
 

10-04-2018
 

06-04-2018
 

03-04-2018
 

23-03-2018
 

16-03-2018
 

Flere anmeldelser