9. februar 2009

Showcase gav 12 nye godkendelser

Refusionsudvalget under Scenekunstudvalget har atter afholdt showcases for refusionsgodkendelses-søgende teatre.

De fandt sted i Horsens 24-25. januar (8 teatre og 10 forestillinger) og i Virum 31. januar-1. februar (10 teatre og 10 forestillinger – samt et afbud).

Efter udvalgets nye retningslinjer offentliggøres kun navnene på de godkendte teatre og forestillinger – der er som følger:

Cikaros og Tincan Company: Cirkuskanonen

Jesper Brun-Jensen: Den dovne mand

Opgang 2 Turneteater: I Kærlighedens Navn

Balsamique Theatre: Hjerteslag

Fortællekunsten: Alting-kan-ske

Freestyle Phanatix: Live your dream

No Name: Opbrud

Angel Air: Scor

Teater Solo: Hamlet Solo

Teater Viva: Bardo

Teater Aspendos: Emil og træmand nr. 100

Blodrus: Døende kvinde

Sidstnævnte var faktisk til showcase på forkert grundlag, idet teatret bl.a. er støttet af Kunstrådets Garantifond og således automatisk er refusionsberettiget. Men reglerne er åbenbart ikke altid lige nemme at finde ud af – for hverken teatre eller refusionsudvalg.

Med denne rimeligt gavmilde tildeling af refusionsgodkendelser – der som bekendt gør, at teatrene kan sælge forestillinger til skoler og institutioner m.v. for ”halv pris”, idet staten refunderer halvdelen af forestillingsprisen – har det siddende refusionsudvalg været til deres sidste showcase.

Dertil kommer dog et antal administrative refusionsgodkendelser, der samme med information om deadlines for næste showcase, generelle retningslinjer m.v. kan ses på www.kunst.dk/scenekunst/refusionsordningen

Udvalget skal efter planen erstattes af et nyt Refusionsudvalg inden sommerferien.

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne