DEBAT
11-01-2018
17-11-2017
29-10-2017
19-10-2017
14-10-2017

Teatret Zeppelin: 1001 Nat

Et blodkryds og så er du død i Teatret Zeppelins billedrige og spektakulære fortolkning af ’1001 Nat’. Her er det Torben Vadstrup, der er blevet overrasket af Mie Brandts røveranfører med den krumme kniv. Alt sammen fortalt af Susanne Storms krydrede stemme. Foto: Per Morten Abrahamsen

Sheherazades drøm om godhed

22-10-2012
Teatret Zeppelin fejrer det arabiske forår med blodige eventyr og geometriske skønhedsmønstre - og med Susanne Storm som en vidunderlig Sheherazade i ’1001 Nat’.
FAKTA
Teatret Zeppelin: 1001 Nat -

Tekst: Domeniq Cooke. Oversættelse: Mie Brandt Bearbejdelse: Mie Brandt og Henriette Holm Pathare. Iscenesættelse: Henriette Holm Pathare. Scenografi: Johan Kølkjær. Lys: Michael Breiner. Lyd: Jonas Jørgensen. Medvirkende: Susanne Storm, Mie Brandt, Thomas Magnussen, Torben Vadstrup og Jesper Bruun Henriksen. Valdemarsgade 15, Kbh V. Aldersgruppe: 7-14 år. Varighed: 1 time 15 minutter. Set i oktober 2012 på Zeppelin, hvor forestillingen spiller t.om. 16. november 2012.  www.zeppelin.dk

Af med hovedet… hvis du ikke fortæller en god historie! Sådan står der på plakaterne for 1001 Nat rundt om på Vesterbro, så man kan jo godt blive lidt nervøs, når man træder indenfor som tilskuer. For tænk nu, hvis dette er en interaktiv forestilling, hvor man selv også skal digte en historie…?

Nå, pyha. Det er det heldigvis ikke. Men iscenesættelsen af ’1001 Nat’ er faktisk ret avanceret. Dels sidder tilskuerne på hver side af scenen, og dels fortæller Sheherazade sine arabiske eventyr på vidt forskellige måder – fra realistisk indlevelsesteater og fortælleteater og til teaterimpro.

Samtidig er der lykkedes for iscenesætteren Henriette Holm Pathare at etablere så virkningsfuld en rammehistorie om den barske sultan og den godhjertede Sheherazade, at man som tilskuer sagtens kan hoppe ind og ud af de brutale nattehistorier om hævn og jalousi. Det interessante er bare, at jo flere makabre historier, man hører, desto mere længes man efter at se mere til sultanen og Sheherazade sammen.

Tålmodighedsplan

For Thomas Magnussens sultan har en dragende mystik over sig. Han er så tilknappet i sin smukke kongekåbe, at man netop mærker, hvilken sorg han bærer på. Og Susanne Storms Sheherazade er lige så åben og elskelig, som han er lukket. Hun fortæller med alle sanser – hun danser og råber og gør sig stille. Og så smiler hun sit kønne smil, mens hun gør ham afhængig af sine historier. Samtidig med at hun giver tilskueren en klump i halsen…

Det mærkelige er, at hun faktisk ikke bebrejder ham hans hårdhed. Hun går ind i hans palads på hans rædsomme præmis – altså at blive henrettet, når natten er ovre – men i den stærke overbevisning, at hun alligevel vil få ham til at åbne sig for godheden og kærligheden. Hendes tålmodighedsplan lykkes så altså heldigvis - efter 1001 nætter…

Til gengæld er hun så den dag efter 1001 nætter helt direkte i sin kritik af hans grusomhed. Fordi hun ved, at han nu vil være åben over for kritikken – og indse sin fejl. Og dermed bliver forestillingen såmænd også en slags politisk manual til både større eller mindre ’arabiske forår’…

Mågeskrig og lykkemønstre

Scenografien af Johan Kølkjær viser flot en respekt for den mellemøstlige fortællings logik, samtidig med at scenografien bringer en helt ultramoderne teknik ind i det persiske håndværk. For her er geometriske mønstre overalt – både i fliserne på gulvet og i det sekskantede gulvrum, som skaber en naturlig sceneplads med de magiske muligheder. Alle bærer tøj, der matcher den strenge ornamentik – syet af stoffer med de skønneste mønstre. Men samtidig bliver der plads til en fritsvævende jordklode med de heftigste fotoprojektioner, når teaterimpro’en skal lege helt frit, og udsynet pludselig bliver vestligt.

Formen passer altså til indholdet. Det er flot set. Michael Breiners lysdesign fuldender æstetikken - ikke mindst i sidste scene, hvor selv himlen får geometriske lykkemønstre. Og lyddesignet af Jonas Jørgensen svimler fra vild mavedansmusik til mågeskrig og huleuhygge. Sanseligheden er i top her. Med eller uden teaterblod.

Send en saks til sultanen

Derudover lykkes forestillingen, fordi Zeppelin-ensemblet også ved denne forestilling udviser så overbevisende en ensembleånd.  Torben Vadstrup stiller op til alskens roller, lige fra Sheherazades nervøse far til Ali Babas griske svoger. Og Mie Brandt er både jaloux søster og knivstærk røver med egen hule. Desuden har skuespillereleven Jesper Bruun Henriksen en fin udstråling af rådvildhed og grådighed og går-den-så-går-den i sit livlige rollegalleri.

Nogen burde dog have sendt en saks til sultanen. Forestillingen kunne i hvert fald med fordel have skåret mere radikalt i manuskriptet af den engelske dramatiker Domeniq Cooke. Lige nu er hele seks af de 1001 eventyr kommet med i forestillingen, og det er velsagtens dobbelt så mange, som både voksne og børn egentlig kan kapere på en times tid. Eventyret om konen, der ikke ville spise, og eventyret om Abu Hassans prut står i hvert fald svagt.

Faktisk virker selve rammehistorien om sultanen og Sheherazade så intens og dragende, at man hellere havde set lidt mere til de to elskende end til endnu en eventyrfortælling om bedragere med krumsværd og hang til halshugning.

For også på teatret er kærlighed faktisk mere interessant end had. Selv gennem 1001 nætter.

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - 1001 Nat
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

20-02-2018

15-02-2018

12-02-2018

09-02-2018

07-02-2018

05-02-2018

03-02-2018

29-01-2018

26-01-2018

05-01-2018

11-12-2017

05-12-2017

01-12-2017

28-11-2017

27-11-2017

21-11-2017

18-11-2017

13-11-2017

08-11-2017

06-11-2017

03-11-2017

30-10-2017

25-10-2017

22-10-2017

18-10-2017

17-10-2017

16-10-2017

05-10-2017

03-10-2017

28-09-2017

26-09-2017

24-09-2017

22-09-2017

21-09-2017

19-09-2017

17-09-2017

14-09-2017

12-09-2017

10-09-2017

06-09-2017

Flere anmeldelser