Af: Henrik Lyding

16. marts 2011

Shakespeare til tiden

Vellykket gendigtning af 'Romeo og Julie' hos Masken.

Lad mig fortælle dig om Romeo og Julie. Småmakabert ser det ud. Løsrevne arme og ben – som var vi på en operationsstue med en obducent. Hvilket præcis er, hvad 32-årige Julie beskæftiger sig med i denne begavede opdatering af Shakespeares klassiske tragedie. Hun læser ph.d. i retsmedicin, Romeo er taxichauffør. Hun har en politiker-far, der hader indvandrere; han er fra Iran og har en far, der hurtigt får arrangeret et bryllup – og det er ikke med Julie! Men inden vi når så langt, og kærlighedshistorien forvandles til en tragedie, skal de først møde hinanden og vi dem.

Lad mig fortælle dig om Thomas Markmanns vellykkede dramatisering af Merete Pryds Helles ungdomsroman fra 2006, som elegant blander det poetiske med det realistiske, så vi både mærker Shakespeare og nutidens sprog. Ud og ind af historien springer de. ’Lad mig fortælle om Julie’, siger hun. Eller han. For de kommenterer hinanden, deres gerninger og tanker. Skifter køn og person, så hele persongalleriet kommer til live på scenen.

Lad mig fortælle dig om… Sådan lyder det besværgende igennem forestillingen, fortælle om Romeos myndige far – som Julie fremstiller – eller Julies geskæftige mor – som Romeo låner krop. For hos Shakespeare spiller kønnet ingen roller. I store træk følger forestillingen originalen. Men Romeo og Julie møder ikke hinanden ved et bal, men i den taxi, der efterfølgende skal bringe Julie hjem. Stangberuset byder hun sig til, frustreret over, at hun aldrig har kunnet få det med mændene til at fungere. Men han siger pænt nej tak og nøjes med at køre hende hjem.

Heldigvis glemmer hun sin taske, og da han ikke kan få hende ud af hovedet igen, mødes de i hans lejlighed. Og så begynder den vidunderlige, besværlige og livsfarlige kærlighed at udvikle sig.

Livsfarlig, fordi Julies bror Tybalt i et racistisk opgør på gaden slår Romeos bedste ven Mercutio ihjel. Hvorpå Romeo hævner mordet ved at myrde Tybalt, uden at vide, at det er Julies lillebror. Tragedien er fuldkommen,fordi Romeo ikke kan leve videre med visheden om at have gjort sin elskede så meget ondt. Og så må også Julie tømme pilleglasset.

To skønne spillere

Så det er altså Shakespeare og ikke helt alligevel. Hvilket er fuldkommen underordnet. For historien eksisterer i sin egen ret. Ikke mindst i kraft af to skønne spillere, Karin Bang Heinemeier som Julie med spids og intellektuel sødme over for Mads Riisoms jordnære og varme Romeo. Og med Mia Lipschitz som instruktør får ordene masser af meddigtende krop, lige som replikkerne ofte spændes op og ydes vittigt modspil af en bevægelse eller et blik.

Forestillingen er på samme tid rørende, genkendelig, varm og skæg i Julie Forchhammers enkle obduktionsstue-dekoration. Skal der lyde en enkelt indvending, må det være, at den skygge, der åbenbart hviler over Romeos fortid – noget med blodige kroppe, måske som soldat i Iran inden flugten til Danmark – ikke rigtig bruges til noget.

Derimod er der fin og bestemt ikke for tyk symbolik i Julies studium – at hun dissekerer de døde, mens hun selv længes efter at føle sig levende. Det er det liv, hun finder sammen med Romeo, da hun omsider får givet slip på sit intellektuelle overjeg. Den kærlighed, der ender med død, fordi fremtiden med et synes uden udsigt.

Lad mig fortælle dig, at ’Oh, Romeo’ er en stærk, fortættet renhjertet og meget seværdig forestilling om ung kærlighed – dengang og i dag.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.