Debatten efter forestillingen gik vi glip af . Desværre. Det er ellers en del af konceptet
i forbindelse med opførelser af ‘Seks historier om sex’, men tiden var for knap.
Derfor var det heller ikke til at vide, om Munk & Pollners seks ultrakorte, komiske enaktere havde inspireret de tilstedeværende gymnasielever til en hed debat om sund og saftig sex. Et emne, som de fleste – uanset alder – har betydeligt sværere ved at tale seriøst om, end vi i frisindets skinhellige navn bilder os selv og hinanden ind.
Det problem har den stærkt underholdende forestilling afgjort ikke. Det er lige før de mange personer, der med forrygende energi drøner ind og ud af historierne helle
r ikke har det. Hvad de end er oppe imod- og det er ikke så lidt, så er det hverken verbale eller fysiske hæmninger, der plager dem. Tværtimod gås der frontalt til angreb med råb og skrig, hvis eks-kæresten får for megen opmærksomhed, eller datteren dyrker sex efter skoletid.
Selv om det er drønkomisk, så går det ud over troværdigheden, når hun skal holde gang i fyren på lagnet og samtidig diskutere kondomer med sin dobbeltmoralske far. Vi taler ikke om at kunne ønske sig overpædagogisk socialrealisme. Kun lidt mere sandsynlighed, når det nu er virkeligheden, der er til debat. I stedet fristes man til blot at grine ad den velsmurte morskab og lade forestillingens egentlige ærinde ligge. At sex er herligt og nogle gange ret besværligt – ikke mindst når man er ung og uerfaren.
Ærbar lagengymnastik
Jesper Kaplan og Morten Christensen er skønt fjogede og forhippede i en parodi på et fraskilt forældrepar, der et øjeblik genfinder gnisten. Til højlydt forargelse for Anne Katrine Andersen, der i rollen som datter og meget andet ligesom medspillerne mestrer både komikken og lysten. De mundrette tekster fyres af med en herlig frimodighed, der appellerer til grinet, men aldrig til lummer fnisen. Til gengæld oplever men ikke for alvor, at usikkerhed og fumlende generthed trækker dybere, følelsesmæssige spor hos forestillingens unge.
De seks sex-historiet er ellers skruet så godt sammen, at publikum udfordres på flere fronter. Porno er et taknemmeligt emne for satire og komik, og den får ikke for lidt i forestillingens stønnende og perfekt stereotype ‘smagsprøve’ på genren. Andre gange savner man en uddybning, som forhåbentlig vil opstå med en debat.
Det gælder historien om meget unge pigers stigende brug af seksuelle ydelser som betaling for helt banale ting f. eks. drinks. En tænksom fyr redder pigen, som har ladet sig presse af den mere rutinerede veninde og nu fortryder sit forehavende. Men hvad med alle de andre?
Der er også den tindrende forelskede, lesbiske pige, der oplever et rystende eksempel på en ‘frisindet’ families forfjamsket ufølsomme optræden. Er det normen?
Scenografien begrænser sig til en barstol i hvert hjørne af spillefeltet og en dyne til ærbart at dække lagengymnastikken. Resten klares af parykker og kostumer, en ferm lyssætning, men især den toptimede iscenesættelse og skuespillerne. De leverer kropsbevidst anskuelsesundervisning i seksuallivets nære og muntre glæder helt uden silicone og viagra.