Af: Anne Middelboe Christensen

20. april 2016

Se lige på dukken!

Jakob Kirkegaard har opfundet den skønneste pigedukke i sin nye forestilling ’Se lige her’. Men han glemmer at fortælle hendes historie.

Jakob Kirkegaard har de dejligste øjne og det hyggeligste røde skæg. Og ungerne ser forventningsfuldt op på ham, når han stiller sig foran sin lille grønne vogn med rød altankasse og et vindue med fine kniplingsgardiner.

Han spiller på smægtende saxofon og skaber den rareste stemning.

Så sker der noget: Langsomt løftes gardinet inde i den lille vogn – og den sødeste pigedukke titter frem. ’Se lige her,’ kunne hun vist sagtens sige med sine glade prikøjne. Og så er dramaet i gang.

Skygger på lagnet

Egentlig handler ’Se lige her’ med Teater Spektaklo mest af alt om at forundre sig over verden. Om at se og opdage og undersøge. Det er perfekt til de 2-5 årige, der netop hele tiden møder noget nyt i verden. Her er alverdens ting at udforske: En stige for eksempel. Og et stort lagen, som manden hænger op på en tørresnor. Og tagryggen, som dukkepigen kan nå helt op til…

Desværre er undersøgelsen i denne forestilling aldeles udramatisk. For Jakob Kirkegaard glemmer næsten dukken undervejs – og det er jo hende, som børnene spejler sig i.

Oppe på taget af vognen har manden nemlig travlt med at finde små ting, han kan lyse på med sin lommelygte, så de bliver til skygger på lagnet. Og så bliver dukken overladt til sig selv.

Giraf i et glas

Forestillingen forvandler sig i hvert fald til skyggeteater. En lille plastikgiraf drejes rundt foran lommelygten, så dens forstørrede skygge ser ud til at løbe. Skuespillerens hånd sætter endda et mønstret drikkeglas ned over giraffen, så det ser ud, som om det langhalsede dyr løber inde i en jungle.

Der lyder noget munter musik, og manden fløjter til. Men pigedukken? Hun er blevet parkeret på sin stige og kigger ikke engang med på lagnets skyggefortælling. Det virker underligt.

Giraffen fortsætter bare. Den får selskab af flere dyr, og nogle af dem er så små, at selv børnene på første række ikke kan se dem, førend de bliver projiceret op på lagnet.

Samtidig er der stadig ingen forklaring på, hvad en giraf egentlig foretager sig i et drikkeglas… Og da en minidukkeskovl bliver sat op, så den i skyggebilledet kommer til at ligne en båd, forsvinder enhver sammenhæng i fortællingen. For hvad skal en giraf med en båd?

Livpuster søges

Det er tilsyneladende Jacob Kirkegaard, der selv har skabt denne forestilling. Men ’Se lige her’ ville tydeligvis have haft godt af en instruktør.

Selv angiver han flere erfarne folk som sine konsulenter: Stine Lundgaard, Bodil Alling, Eva Damholt, Bjarne Sandborg, Sebastien Vesterlund og Mariann Aagaard. Men det har formodentlig mest været hjælp til det animationsmæssige med dukker og skygger. Selve dramaet har de i hvert fald ikke fået pustet liv i. Ikke endnu.

Det er ærgerligt. For dukken med den blå kjole og det mørke hår har et par sorte øjne og en nysgerrighed, som man gerne ville lære bedre at kende. Rigtig gerne sammen med den hyggelige mand med det røde skæg.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.