DEBAT
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019
26-09-2019

Teater Spektaklo: Se lige her

Pigedukken i Teater Spektaklos forestilling ’Se lige her’ er noget så skøn. Desværre bliver hun næsten glemt undervejs. Foto: Spektaklo

Se lige på dukken!

20-04-2016
Jakob Kirkegaard har opfundet den skønneste pigedukke i sin nye forestilling ’Se lige her’. Men han glemmer at fortælle hendes historie.
FAKTA
Teater Spektaklo: Se lige her -

Af og med: Jakob Kirkegaard. Musik: Nielsen & Nielsen. Scenograf: Jakob Kirkegaard. Aldersgruppe: 2-5 år. Varighed: 30 min. Turneforestilling. Oplevet på Aprilfestival 2016 på Frederiksberg. Spiller på Horsens Teaterfestival i september 2016. www.spektaklo.dk

Jakob Kirkegaard har de dejligste øjne og det hyggeligste røde skæg. Og ungerne ser forventningsfuldt op på ham, når han stiller sig foran sin lille grønne vogn med rød altankasse og et vindue med fine kniplingsgardiner.

Han spiller på smægtende saxofon og skaber den rareste stemning.

Så sker der noget: Langsomt løftes gardinet inde i den lille vogn – og den sødeste pigedukke titter frem. ’Se lige her,’ kunne hun vist sagtens sige med sine glade prikøjne. Og så er dramaet i gang.

Skygger på lagnet

Egentlig handler ’Se lige her’ med Teater Spektaklo mest af alt om at forundre sig over verden. Om at se og opdage og undersøge. Det er perfekt til de 2-5 årige, der netop hele tiden møder noget nyt i verden. Her er alverdens ting at udforske: En stige for eksempel. Og et stort lagen, som manden hænger op på en tørresnor. Og tagryggen, som dukkepigen kan nå helt op til…

Desværre er undersøgelsen i denne forestilling aldeles udramatisk. For Jakob Kirkegaard glemmer næsten dukken undervejs – og det er jo hende, som børnene spejler sig i.

Oppe på taget af vognen har manden nemlig travlt med at finde små ting, han kan lyse på med sin lommelygte, så de bliver til skygger på lagnet. Og så bliver dukken overladt til sig selv.

Giraf i et glas

Forestillingen forvandler sig i hvert fald til skyggeteater. En lille plastikgiraf drejes rundt foran lommelygten, så dens forstørrede skygge ser ud til at løbe. Skuespillerens hånd sætter endda et mønstret drikkeglas ned over giraffen, så det ser ud, som om det langhalsede dyr løber inde i en jungle.

Der lyder noget munter musik, og manden fløjter til. Men pigedukken? Hun er blevet parkeret på sin stige og kigger ikke engang med på lagnets skyggefortælling. Det virker underligt.

Giraffen fortsætter bare. Den får selskab af flere dyr, og nogle af dem er så små, at selv børnene på første række ikke kan se dem, førend de bliver projiceret op på lagnet.

Samtidig er der stadig ingen forklaring på, hvad en giraf egentlig foretager sig i et drikkeglas… Og da en minidukkeskovl bliver sat op, så den i skyggebilledet kommer til at ligne en båd, forsvinder enhver sammenhæng i fortællingen. For hvad skal en giraf med en båd?

Livpuster søges

Det er tilsyneladende Jacob Kirkegaard, der selv har skabt denne forestilling. Men ’Se lige her’ ville tydeligvis have haft godt af en instruktør.

Selv angiver han flere erfarne folk som sine konsulenter: Stine Lundgaard, Bodil Alling, Eva Damholt, Bjarne Sandborg, Sebastien Vesterlund og Mariann Aagaard. Men det har formodentlig mest været hjælp til det animationsmæssige med dukker og skygger. Selve dramaet har de i hvert fald ikke fået pustet liv i. Ikke endnu.

Det er ærgerligt. For dukken med den blå kjole og det mørke hår har et par sorte øjne og en nysgerrighed, som man gerne ville lære bedre at kende. Rigtig gerne sammen med den hyggelige mand med det røde skæg.

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Se lige her
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1112131415161718192021222324252627282930

28-12-2012

20-12-2012

17-12-2012

13-12-2012

11-12-2012

09-12-2012

07-12-2012

05-12-2012

03-12-2012

01-12-2012

29-11-2012

27-11-2012

25-11-2012

23-11-2012

21-11-2012

19-11-2012

16-11-2012

14-11-2012

12-11-2012

09-11-2012

07-11-2012

05-11-2012

02-11-2012

31-10-2012

29-10-2012

26-10-2012

24-10-2012

22-10-2012

19-10-2012

17-10-2012

15-10-2012

12-10-2012

10-10-2012

08-10-2012

05-10-2012

03-10-2012

01-10-2012

28-09-2012

26-09-2012

24-09-2012

Flere anmeldelser