DEBAT
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
19-11-2018
Amund Grimstad skrev i Klassekampen om Aprilfestival 2019, hvor han også fotograferede fra Live Arts '50 farlige ting' i Hjørring, hvis interaktive udfordringer gik rent ind hos den norske gæst. Illustration: Skærmdump

Se bare til Danmark

21-04-2019
Aprilfestivalen er absolut et besøg værd, noterer den norske teaterkritiker Amund Grimstad, der var inviteret til Hjørring og nåede at se 14 forestillinger i den afsluttende weekend. Han var imponeret over størrelse og udbud - og den gratis adgang til alle herlighederne. Her fortæller han om sine oplevelser - og sammenligner med norsk børneteater.
Kommentar af Amund Grimstad
FAKTA

Amund Grimstad (f. 1952) bor i Trondheim, er uddannet arkitekt og virker stadig som sådan, mens teaterkritik er hans store og professionelle hobby. Han skriver for det norske dagblad Klassekampen og Norsk Shakespearetidsskrift - og har sin egen blog: http://amund.info

Amund Grimstad har bl.a. siddet i Heddajuryen (modsvarer nogenlunde den danske Reumert-jury) og anmelder fortsat fra de fleste institutionsteatre i Norge - bortset fra Oslo og Bergen.  

Amund Grimstad har anmeldt teater og dans mv. i godt 40 år i Klassekampen, hvor man også kunne læse hans reportage fra Aprilfestival 2019. Den blev bragt tirsdag 16. april - og kan også læses på hans egen blog.

Amund Grimstad var inviteret til Hjørring på festivalens vegne af hans danske kollega, Anne Middelboe Christensen, og nåede at se 14 ud af festivalens knapt 160 forestillinger:

Fredag 5. april:

- 'Søndag' av Teater Patrasket

- 'Kejserens nye klæder' av Teatret Fyren og Flammen

- 'morfarMORFARmorfar' av Limfjordsteatret

- 'Tamme tigre findes ikke' av Frøken Fracasos Kompagni

- 'No sex' av Black Box Dance Company

- 'Otto' av Teater Morgana og Teater Nordkraft

Lørdag 6. april:

- 'Verdens mindste historie' av Teatergruppen Batida

- 'Kærlighed' av Randers Egnsteater

- 'Tango' av Teater O/Nørregaards Teater/Black Box Theatre

- '50 farlige ting' av Live Art Danmark

- 'Far er sur' av Zangenbergs Teater

- 'Arternes Oprindelse' av Teatret Thalias Tjenere

'Den største drøm' av Teater Borderline

- 'Pinocchio' av Teater Patrasket

To af disse forestillinger - 'Pinocchio' og 'Otto' - har han efterfølgende anmeldt på sin egen blog: http://amund.info

DET ER FOR ALVOR slut med de tider, hvor børneteatret skulle være pædagogisk og opdragende og oplære den opvoksende generation til at blive det fremtidige voksenpublikum. 

I dag udgør børne- og ungdomsteater stort set sin egen selvstændige genre uden skjulte opdragende eller moraliserende dagsordener. Børneteatret Vårt i Ålesund, Tigerstadsteatret i Oslo, Cirka Teater i Trondheim og Brageteatret i Drammen har været banebrydende i det arbejde. Men vi halter nok fortsat en smule efter vort sydlige naboland, som vi også kan lære meget af. 

Aprilfestival i Danmark er verdens største børneteaterfestival og noget af en begivenhed for dem, der er glad for og optaget af teater for børn og unge. Den er blevet afviklet siden 1971 som en omrejsende festival, som store og mellemstore kommuner kan tilbyde værtskab.

I år var det Hjørrings tur - en mindre by i Nordjylland mellem Aalborg og Hirtshals. I løbet af en uge var der 5-600 opførelser af mere end 150 forskellige forestillinger fra omkring 100 professionelle teatre. 

Og hold fast: Alt er gratis! Det er muligt, fordi vort sydlige naboland står for en lang større offensiv satsning på denne del af scenekunsten.

Festivalens arrangør er Teatercentrum, et kompetencecenter under Kulturministeriet, sammen med værtskommunen. Dertil er ASSITEJ, den internationale børne- og ungdomsteatersammenslutning, med i planlægning og afvikling.

 

FESTIVALENS BUDGET er blot på 5,5 mio. danske kroner, og når man får så meget teater for så lidt, skyldes det, at alle spiller gratis, og det meste er baseret på frivillige. For værtskommunen er det måske nok et ganske stort engangsbeløb - men dels får man halvdelen refunderet af Kulturministeriet via den danske købsrefusionsordning), dels er det småpenge imod den omsætning, som den enorme tilstrømning genererer.

Og for de mange teatergrupper i Danmark er festivalen også et marked for salg af deres turneforestillinger. Aprilfestivalen er ikke kurateret. Det betyder, at alle professionelle grupper, som opfylder kravet om refusionsgodkendte produktioner, kan komme og vise deres forestillinger. Det giver festivalen et åbent og demokratisk præg, men ukritisk kvantitet kan selvsagt også gå ud over kvaliteten. Det var dog ikke det indtryk, jeg fik af årets festival.

De sidste tre dage i festivalugen var ganske hektiske. På 16 forskellige steder - fra hovedscenen på det smukke, nyåbnede Vendsyssel Teater og til gymnastiksale og klasseværelser - blev der hvert kvarter sat mellem en og fire nye forestillinger i gang. Jeg var så heldig at besøge festivalen i år, og selvom jeg blot nåede at se 14 produktioner, er det alligevel muligt at pege på nogle tendenser:

 

DET FØRSTE som slog mig er, at i Danmark er børneteater noget, som man kan leve af og fortsætte med at lave hele livet, mens det herhjemme (i Norge, red.) i høj grad er unge entusiaster, der er med i kompagnierne. Flertallet af de forestillinger, jeg så, blev spillet af voksne helt op i pensionsalderen - og godt. Jeg vil tro, at det betyder, at rammevilkårene for denne teaterform er bedre end i Norge, hvor mange unge skuespillere primært beskæftiger sig med børneteaterproduktioner, fordi det er den teaterform, det er muligt at få offentlig støtte til.

Efterhånden som kunstnerne og teaterkompagnierne bliver mere kendte og får bedre økonomi, går de ofte væk fra børneteatret og satser mere på voksenteater. Det gør, at børneteater af mange i scenekunsten anses som lidt mindreværdigt. Hvilket igen fører til, at børneteater i højere grad bliver et middel end til et mål i sig selv. Det er både trist og kan selvsagt også gå ud over kvaliteten. Men der findes trods alt mange undtagelser, og Cirka Teater - et kompagni i international klasse - har eksisteret i 35 år og laver hovedsageligt børne- og ungdomsteater.

 

ET ANDET SÆRKENDE, jeg lagde mærke til på Aprilfestivalen, var, at maske- og figurteater var langt mere udbredt end i Norge. Mens hovedparten af det, som jeg så i Hjørring, var enten maske- eller figurteater eller en blanding af almindeligt teater og figurteater, er det, som jeg ser det, langt sjældnere i Norge. Petruskja Teater var suveræne på det område i over 30 år og holdt et skyhøjt niveau, men er nu lukket, og jeg kan ikke se, at nogen forsøger at overtage arven efter dem.

Jeg må selvfølgelig tage mange forbehold, for efter bare 14 sete produktioner er mit empiriske grundlag for beskedent til at kunne fastslå noget bombastisk. Men trods det forbehold var der faktisk også noget, jeg savnede. Danmark har et meget større omfang, hvad angår børne- og ungdomsteater, og kvaliteten er generelt høj, men jeg savnede lidt mere bredde i repertoiret, ikke mindst det eksperimentelle og innovative. De fleste produktioner, jeg så, var relativt traditionelle opsætninger, nogle af dem klassiske historier som var moderniseret en kende, men jeg så ingen, som i formsprog eller udtryk forsøgte at sprænge grænser.

 

I NORGE har flere bestræbt sig på at gøre klassikerne mere tilgængelige for børn, og her snakker vi ikke om Torbjørn Egner, Astrid Lindgren eller H.C. Andersen, men helt andre klassikere. Instruktør og kunstnerisk leder Hildur Kristinsdottir lavede fra 2011-15 en trilogi, som hun kaldte 'Klassikere for kids', hvor hun dramatiserede og lavede opsætninger af Goethes 'Faust', Virginia Woolfs 'Til fyret' og Fjodor Dostojevskijs 'Forbrydelse og straf' - alle for børn fra syv år og op. Og med stor succes: To af produktionerne blev Hedda-nomineret (svarende til en dansk Reumert-pris).

Cecilie Lundsholt, som i nogle år har været kunstnerisk leder af Børneteatret Vårt i Ålesund (en satellit under regionsteatret Teatret Vårt i Molde) gjorde det samme og lavede 'Hamlet' for seksårige og 'Othello' for teenagere - og begge blev nomineret til en Hedda-pris.

Samme Cecilie Lundsholt har hele tiden forsøgt at gå nye veje med børneteaterfilialen i Ålesund. Bl.a. lavede hun en forestilling kaldet 'Romkadettane', hvor der ikke var adgang for voksne (jeg blev dog smuglet ind til forestillingen og sad bagest i salen uden at give mig til kende). Her var børnene referencegruppe for to astronauter, som skulle lande på en beboelig planet, og ungerne skulle være med til at bestemme styreform og vigtige love for det nye samfund. De måtte foretage etiske valg og forklare, hvorfor de valgte som de gjorde. Og uden moralske pegefingre fra voksne. Forestillingen ændrede sig fra dag til dag. 

Denne type forestillinger så jeg ikke noget til i Hjørring - med undtagelse af 'Pinocchio' (Teater Patrasket, red.), hvor publikum blev præsenteret for små etiske valg, men på et helt andet niveau.

Men selvsagt kan mange af 140 andre forestillinger havde været mindst lige så eksperimenterende som de norske - jeg så dem bare ikke.

 

MEN HISTORIEN bringer mig videre til det, som er det mest spændende ved børneteatergenren, nemlig at det unge publikum er let at få i tale. Mens voksne kan synes, at det at skulle medvirke er pinligt, hungrer børnene efter det interaktive, og her kan alt ske. Og det gør det også. 

Og når det bliver kombineret med det politisk lidt ukorrekte, som bandeord i kirken og prutter i teatersalen, fungerer det optimalt. For børn elsker både det uhyggelige og det lidt ulovlige. Som da de fik mulighed for at slikke på batterier, lime hinanden sammen med lynlim og rette pulverslukkerne mod skuespillerne for at slukke en brand. De var ellevilde - og selv kunne jeg godt have tænkt mig at være 60 år yngre.

 

I 2020 afvikles festivalen i Holbæk, 60 kilometer vest for København. Til prisen for en færgetur og et par overnatninger kan man se så meget børneteater, man orker. Der er meget at lære, og oplevelsen er bestemt turen værd.

*****

Amund Grimstad skrev efter sit besøg i Danmark en oversigtsartikel til det norske dagblad Klassekampen. Efterfølgende bad Teateravisen ham om at udbygge teksten - og gerne med sammenligninger og referencer til norsk børneteater. Resultatet er ovenstående kommentar, der altså både er en redigeret og stærkt udvidet dansk-orienteret udgave af artiklen.  

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Se bare til Danmark
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
1234567891011121314151617

20-05-2019
 

10-05-2019
 

01-05-2019
 

24-04-2019
 

10-04-2019
 

29-03-2019
 

25-03-2019
 

22-03-2019
 

21-03-2019
 

18-03-2019
 

11-03-2019
 

04-03-2019
 

22-02-2019
 

18-02-2019
 

11-02-2019
 

01-02-2019
 

15-01-2019
 

01-01-2019
 

19-12-2018
 

06-12-2018
 

30-11-2018
 

25-11-2018
 

21-11-2018
 

17-11-2018
 

13-11-2018
 

09-11-2018
 

02-11-2018
 

26-10-2018
 

22-10-2018
 

15-10-2018
 

04-10-2018
 

30-09-2018
 

26-09-2018
 

22-09-2018
 

18-09-2018
 

16-09-2018
 

09-09-2018
 

06-09-2018
 

01-09-2018
 

19-08-2018
 

Flere anmeldelser