12. december 2017

SceNet har fået ny talsmand

Per Smedegaard, direktør og kunstnerisk leder for Teatret Svalegangen i Aarhus, har overtaget posten som talsmand for SceNet efter teaterchef Peter Westphael fra Randers Egnsteater.

SceNet har eksisteret i otte år og har særligt fokus på at synliggøre, udvikle og styrke scenekunsten lokalt og regionalt. Medlemmerne er alle producerende scenekunstinstitutioner.

Forhistorien er, at i 2009 dannede Region Midtjyllands små storbyteatre, egnsteatre og Aarhus Teater på baggrund af et initiativ fra Randers Egnsteater et netværk for scenekunst i Region Midtjylland. Med støtte fra Region Nord i 2015 optog SceNet også alle teatrene i regionen og SceNet nåede derved op på 23 medlemmer, som det har i dag.

SceNet arbejder kontinuerligt med faglige netværk for teaterarbejdere, undervisning og vidensdeling. SceNet har præsteret en række udviklingsprojekter og bedrevet forskning, særligt omkring børns oplevelser med teater, som man kan læse rapporter fra på netværkets hjemmeside. Derudover faciliterer SceNet en lang række samarbejdsprojekter på tværs at geografi og kunstnerisk udtryk, undervisning og generel styrkelse af scenekunsten, fagligt og politisk.

Se mere på hjemmesiden: www.scenet.dk

Se også artiklen 'Et netværk for midtjysk teaterkunst' fra netværkets etablering.

(Billedet: Per Smedegaard er ny talsmand for SceNet – scenekunstværket for region Nord- og Midtjylland. Foto: Montgomery)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne