Af: Carsten Jensen

12. april 2017

‘Scenekunstprojekter skal gøre en forskel’

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har netop offentliggjort listen over tildelinger af projektstøtte, hvor man har givet 15 mio. kr. til 55 ansøgere, som fordeler sig over hele landet. Og selvom udvalget har slået voksen- og børneteaterpuljerne sammen, har teateravisen.dk atter fået en liste over de udvalgte projekter for børn og unge.

Hele 228 ansøgninger har Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) skullet forholde sig til forud for den endelige tildeling af støtte til børne-, ungdoms- og voksenteatre fra den pulje, der udgør den ene – og mindste – af de to årlige uddelinger. Og som tirsdag blev offentliggjort med overskriften: 'Scenekunstprojekter skal gøre en forskel for børn og voksne i hele landet'.

Helt konkret har det betydet, at der er givet støtte til 55 projekter til et samlet beløb på 15 millioner kroner – og dermed er der altså afslag til 173 andre.

De færreste projekter opnår hele det ansøgte beløb og skal ofte ud og finde de manglende midler andre steder – men PUS lider under Kulturministeriets beskæringer af budgetter – der ovenikøbet er gået ekstra hårdt ud over Statens Kunstfond som led i et ufikst finanslovsspil i november 2011, hvor man lige 'omprioriterede' ni mio. kr. årligt for 2016-19 (se note).

Alligevel føler Projektstøtteudvalget, at man trods alt nu har givet støtte til 'en lang række spændende scenekunstprojekter, der skal bringe oplevelser til børn, unge og voksne, som man skriver i en pressemeddelelse, hvor man også pointerer, at samarbejdsprojekter har nydt fremme, ligesom udvalget har fokus på 'nye formater til glæde for publikum':

'Udvalget er sat i verden for at støtte den mere eksperimenterende scenekunst, hvor der bliver skabt nogle spændende værker, der sprænger rammerne for det, vi forstår ved traditionel scenekunst. Det er netop dér, der opstår nye ting, som rører og påvirker os på måder, vi aldrig havde forestillet os', lyder det fra udvalgets formand, Ditte Maria Bjerg.

Den 'gode' liste…

Selvom Projektstøtteudvalget sidste år valgte at slå puljerne for børne- og ungdomsteater og voksenteater sammen for at kunne 'se på de mange projekter ud fra et samlet og overordnet kriterium om kunstnerisk kvalitet', som det blev lanceret – og det også må erkendes, at der eksisterer en betydelig og voksende gråzone med scenekunst for både unge og voksne, så har teateravisen.dk stadig et behov for at holde fokus på børne- og ungdomsteatret.

Og selvom PUS i udvælgelsen forsøger at holde fordelingen på det vanlige niveau – dvs. minimum 25 pct. til børne- og ungdomsteatret, så begrænser Slots- og Kulturstyrelsens it-system angiveligt den nødvendige offentlige gennemsigtighed omkring afgørelserne.

Men så er det jo godt, at udvalgets sekretær, konsulent Ann Berit Sourial, atter været så venlig at forsyne Teateravisen.dk med en liste, hvori det fremgår, hvor udvalget mener at de enkelte projekter 'hører hjemme'.

Derfor kan man opgøre det til, at 15 projekter er rubriceret til 'børn og unge' og yderligere seks til 'delvis børn og unge' (se faktaboksen).

Sorg, møde og afsked

Et af udvalgets omtalte samarbejdsprojekter finder sted i Hvidovre, hvor teatergruppen Vild Kammerat samarbejder med Teater Vestvolden og foreningen Børn, Unge & Sorg  om forestillingen 'Albas Drømmeverden', som i et musikalsk fortælleunivers tager livtag med det sårbare emne sorg.

Forestillingen spiller i første omgang på Teater Vestvolden i sæson 2017/2018 og tager siden på turné i hele landet.

Helt mod vest har TeaterBLIK, der holder til på Fanø, fået udviklingsstøtte til projekt 'Hjerterum', der ifølge Gertrud Exner ikke skal munde ud i en færdig produktion:

»Vi prøver grænserne af for, hvad man kan i et større forum for de yngste teatermedlemmer. Flere medvirkende og flere publikummer end de ofte 30-40 stykker, når det er de helt små,« fortæller hun til teateravisen.dk

Det skal ske gennem improvisationer med musik, objekter og med stemmerne i et eksperimenterende rum med flere muligheder for fokus og bevægelse.

»Børnene inviteres til selv at være med til at definere grænserne for scenerum, nærvær, bevægelse gennem mødet med de medvirkende. Tematisk tager vi udgangspunkt i møde og afsked,« lyder det fra Gertrud Exner, der absolut står for den eksperimenterende scenekunst – for de helt små – for de helt små, som PUS ønsker at støtte.

Støttetak fra Shanghai….

I småbørnsafdelingen er der også givet støtte til Teaterværkstedet Madam Bach fra Odder. Teateravisen.dk fik nu kontakt med teatrets Christian Schrøder helt i Shanghai i Kina, hvor teatret holder workshops og siden spiller forestillingen 'Wind' ('Blæst' hedder den danske udgave…) på Shanghai Childrens Art Theatre.

Det er ikke første gang, det sker, men som Christian Schrøder fortæller, så er det en forestilling, de er ret glade for i Kina, som næsten er blevet Madam Bachs anden hjemmebane.

Men siden gælder det altså den nu støttede 'GRO/GROW', der selvfølgelig er forsynet med en engelsk titel, fordi den produktion givet også skal på udenlandske turneer.

'GRO' lægger sig da også i slipstrømmen af teatrets nuværende produktioner med fokus på sanser og performance. Det skal blive til en visuel teaterforestilling, der 'zoomer ind på livet som ét stort vokseværk' og bygger på fascinationen af bevægelsen, når noget spirer og vokser.

Og som det lyder fra Christian Schrøder i Shanghai:

»Vi takker Projektstøtteudvalget mange gange for støtten og skal nu i gang med at søge en del fonde for at få det hele til at hænge sammen!«

Ganske som mange af de andre glade modtagere af projektstøtte, der ikke dækker alle udgifter til produktionen.

Udvalget skal i øvrigt skiftes ud ved årsskiftet og har følgelig lige den store efterårstildeling tilbage til at sætte deres præg på de(n) kommende sæson(er) – det er nemlig den tildeling, hvori indgår driftsstøtte og hvor udvalget ofte giver flerårige tilsagn og således skaber lidt bedre produktionsbetingelser for teatrene.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.