12. oktober 2016

Scenekunst mod cybermobning

Pop-up-teaterforeningen Filiorum er udover at arrangere forestillinger for børn og unge i Gentofte og være kurator for den genskabte børnescene på Folketeatret også flittigt beskæftiget med diverse teaterpædagogiske projektforløb i skoleregi.

Senest har teateravisen.dk omtalt projekt ArtLab Filiorum, hvor man får 260 af Gentofte Kommunes 9. klasseelever til at inddrage teaterredskaber i deres projektopgavefremlægning (se note) og fluks kommer der info om endnu et aktuelt projekt i kommunen, 'Digital Dannelse', hvor 300 elever fra 7. og 8. klasse skal gennemgå et digitalt dannelsesforløb, hvor teaterkunst og -pædagogik skal 'inspirere til mere omtanke og ansvarstagen i de unges virtuelle interaktion', som det hedder i en pressemeddelelse fra Filiorum.

Forløbet består af tre moduler: Et forløb, der introducerer selve problematikken, en visning af Teateriet Apropos' forestilling, '#bitch #kælling #backstabber' og en efterbearbejdelse af det oplevede.

De deltagende skoler er: Bakkegårdsskolen, Tjørnegårdsskolen, Ordrup Skole, Skovshoved Skole og Skovgårdsskolen, og således inddrager projektet  i alt ca. 300 elever fordelt på 13 klasser.

Forestillingen '#bitch #kælling #backstabber' (se anmeldelse her på portalen) – der på ganske barsk vis tager hånd om de udfordringer og problematikker, som er en del af de unges udbredte mobbekultur på de digitale medier og tragisk af og til fører til selvmordsforsø m.v. – spiller på Skovgårdsskolen 12. og 13. oktober og bliver et vigtigt omdrejningspunkt i projektforløbet, hvor stykkets to unge hovedpersoner efterfølgende konfronterer eleverne direkte, ligesom der er indlagt både fysiske og mentale teaterpædagogiske øvelser.

Også eleverne forældre bliver inddraget, fordi de både har et ansvar og samtidig ofte føler sig magtesløse overfor deres børns ageren på de sociale medier. Således er der forældrevisning af stykket med efterfølgende dialogarrangement 12. oktober.

(Billedet: Teateriet Apropos'  '#bitch #kælling #backstabber' er omdrejningspunkt i projekt 'Digital Dannelse' Foto: Teateriet Apropos)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne

KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside
KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside