14. februar 2018

Scenekunst i Den Åbne Skole

Gennem næsten tre år har Aarhus Teater Læring med forskningsprojektet 'Ej blot til lyst' undersøgt, hvad scenekunst og teateræstetiske læreprocesser kan bidrage med i folkeskolens danskundervisning. Det har man gjort i tæt samarbejde med seks folkeskoler i Aarhus Kommune og Odder Kommune, Aarhus Universitet og Læreruddannelsen i Aarhus.

Nu indbyder man til konference 16. maj for at fremlægge nogle af resultaterne fra projektet, der er blevet finansieret af teatret og en donation på 2,15 mio kr. fra A.P. Møller-fonden.

På konferencen, der har Janek Szatkowski fra Aarhus Universitet som moderator, kan man møde centrale aktører i projektet.  

Konferencen finder som nævnt sted 16. maj 2018 fra kl. 13-17 og foregår på Aarhus Teater, Store Scene – og prisen er 200 kr. inkl. let forplejning med drikkevarer. Der er halv pris for studerende og gratis adgang for alle, der har deltaget direkte i projektet.

Tilmeldingsfrist for alle: 30. april 2018 via teatrets hjemmeside eller dette link.

Man kan læse meget mere om projekt 'Ej blot til lyst' på Aarhus Teaters hjemmeside:

https://www.aarhusteater.dk/at-laering/ej-blot-til-lyst/

Teateravisen bragte i marts 2017 en ganske lang midtvejs-artikel om dannelsesprojektet, skrevet af Kirsten Dahl, 'En balance mellem pædagogik og scenekunst'.  

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne