Af

18. maj 2011

‘Say Cheese’ vakte begejstring og genkendelse

Lærer Nanna Lisse kommenterer Anne Middelboe Christensens anmeldelse af Graense-Loes’ ’Say Cheese’:

Kære Anne Middelboe Christensen

Jeg må efter en tids overvejelse reagere på din anmeldelse af Teater Graenseloes' forestilling ’Say Cheese’. Jeg reagerer, fordi jeg ikke synes, din anmeldelse skal have lov til at stå uimodsagt (og i denne forbindelse en varm tak til Jens Albinus' debatindlæg), og fordi jeg ikke er enig med dig.

Som lærer havde jeg elever fra 6.-9. klasse inde og overvære forestillingen. Det var en spontan tur ud af huset, hvorfor eleverne mødte forestillingen åbne og ’blanke’ på handlingen.

Så meget desto mere ægte reaktioner fra dem, fik jeg i den efterfølgende samtale om stykket. De var begejstrede! De kunne genkende sig selv i mange af scenerne! De refererede flere gange til lignende situationer, de havde befundet sig i! De afdækkede de dybere lag i forestillingen med en nysgerrighed og en analytisk indsigt, hvis tolkning lå meget langt fra din om personlig terapi!

Kort sagt følte de, at der var nogen, som så dem, som forstod den verden, de lever i, og som tog dem og deres problemer alvorligt! Og det er ikke hver dag, unge mennesker har den slags oplevelser, skulle jeg hilse og sige.

Det handlede med andre ord slet ikke om Katrine Karlsen som person! Specifikt husker jeg en elev, som sagde: ’Hun er jo fortabt’ (om Katrine Karlsens karakter i stykket), hvorefter debatten bredte sig ud til også at omfatte indflydelse på sin egen skæbne, mod til at gå imod strømmen og vælge sin egen vej, identitetsfølelse kontra omverdenens krav og forventninger.

Mange elever oplevede en styrke i Katrine Karlsens karakter, som de genkendte fra sig selv, hvilken de i mine øjne kun kan have fornemmet, fordi Karlsen er en formidabel skuespillerinde med en unik evne til at nå sit publikum og sin målgruppe.

Sagt på en anden måde var forestillingen i mine og elevernes øjne meget lidt selviscenesættende, som du fremturer med i din anmeldelse.

Sluttelig vil jeg pointere, at jeg er klar over, at alt afhænger af øjnene, der ser, men at jeg som lærer bestemt vil holde et vågent øje med Teater Graenseloes' fremtidige forestillinger, idet de har åbenlys relevans, når man arbejder med unge mennesker, som heldigvis er den primære målgruppe hos Teater Graenseloes og ikke anmeldere, som har glemt, hvordan det var at være ung!

Nanna Lisse er lærer.

Flere debatindlæg

Seneste debatindlæg

Seneste debatindlæg