DEBAT
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022

Teatret Månegøgl: Den lille pige fra Havet

Hanne Trolle med alt godt fra havet. Foto: Vibeke Toft

Sanselig havfruesang

18-09-2008
Månegøgl mikser harmonisk musik, dukker, lys, farver og fortælling i en sød lille forestilling, som også bringer nysgerrighedspirrende, raffinerede videoanimationer på banen for de 2- til 5-årige.
FAKTA
Teatret Månegøgl: Den lille pige fra Havet - Af og med: Hanne Trolle. Instruktør: Peter Hesse Overgaard. Scenografi: Kirsten Victoria Lind. Komponist: Irene Becker. Animation: Ole Højer Hansen. Aldersgruppe: 2-5 år. Set: på festivalen i Næstved i april 2008.www.hannetrolle.dk

Værdig ro, yndefulde bevægelser og blid stemme. Hanne Trolle har gennem årene udviklet sig til et ikon på den trygge, omsluttende fortællerske når det gælder teater for de allermindste, eller rettere de 2- til 5-årige, nu der er kommet flere forestillinger for de helt ammespæde til.

'Den lille pige fra Havet' er ingen undtagelse. Med havblå gevandter og ferskenrød blomst i håret er Hanne Trolle klædt helt i harmoni med den historie, hun fortæller. En historie som handler om den lyst en lille pige en dag får til at lære den sang hun hører nogle havpiger synge ude på havet.

I forgrunden dukker pigen op som en lille rødhåret dukke ved en rosenbusk. Og fra baggrundens maritime blå strømmer snart både meterstore søheste, støvlekriblende krabber, en stor havheks der både bruger sneglehuehat og søbriller, og selvfølgelig de små halesvansende havpiger, hvis sang både pigen og de små publikummer på forestillingens lille halve time får lært.

Raffinerede animationer

I Kirsten Victoria Linds fantasifulde og smukt farveafstemte scenografiske farvand af sejldugssætstykker, havoverflade og dyb bevæger Hanne Trolle sig behændigt rundt som både dukkefører og havets forskellige væsner, mens hun i et bølgende flow veksler mellem fortælling og sang.

I forhold til Teatret Månegøgls tidligere forestillinger er 'Den lille pige fra Havet' tillige en tand mere teknisk raffineret på grund af Ole Højer Hansens videoanimationer. Fortællingens billeder glider nænsomt og legende med afstande og dimensioner op på de scenegulvsanbragte sejldugssætstykker. Eller de dukker op på bagtæppet. Øjet følger fx den lille pige som bliver mindre når hun fjerner sig fra land. Hun glider fra at være dukke ind og bliver til billede i animationerne, for når som helst at kunne vende tilbage som dukke igen. Fiskekutter med garn, søhest, havheks, krabber og andre spændende sager bevæges tilsvarende ud og ind af de to medier, mens Hanne Trolle på skift fortæller og synger fortællingen frem. Og sådan beriges spillet med interessevækkende billedligheder og ekstra rytmer.

En sød lille fortælling

Øjne og øre stimuleres af den frodige scenografi og det musiske univers. Og begge dele går godt i spænd med en lille fine historie. En historie, som handler om brændende at ønske sig noget (at lære havpigernes sang). Om at gå ud i verden og vende hjem igen (pigen drives af sin egen lyst og sit mod og får hjælp af søhesten, som svømmer hende ud på havet). Om at forære noget væk (pigen må forære sine røde lokker til havheksen for på afmålt tid at få den fiskehale, som er nødvendig for at kunne svømme ud at møde havpigerne). Om at gøre nogen glade (pigen spreder rosenblade på havet som takkegave til havpigerne). Og sådan udvikler ”Den lille pige fra Havet” sig i løbet af den passende halve time forestillingen varer med sanselig fantasi, sød musik og rolig progression fremad i et forløb, som er til at følge med i for aldersgruppen.

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Den lille pige fra Havet
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

07-09-2021

06-09-2021

04-09-2021

03-09-2021

01-09-2021

30-08-2021

27-08-2021

25-08-2021

23-08-2021

20-08-2021

18-08-2021

16-08-2021

13-08-2021

11-08-2021

09-08-2021

06-08-2021

03-08-2021

30-07-2021

26-07-2021

22-07-2021

19-07-2021

16-07-2021

13-07-2021

11-07-2021

08-07-2021

05-07-2021

02-07-2021

01-07-2021

30-06-2021

29-06-2021

28-06-2021

26-06-2021

24-06-2021

22-06-2021

21-06-2021

17-06-2021

15-06-2021

12-06-2021

09-06-2021

07-06-2021

Flere anmeldelser