Af

8. december 2013

‘Sand Forvirring’: Børneteater med kunstnerisk kvalitet og ide

Vibe Andersson kommenterer Anne Middelboe Christensens anmeldelse af 'Sand Forvirring' her på portalen:

Jeg er lærer for en tredjeklasse på en skole i Frederiksværk, og vi tog den lange tur ind til København for at se forestillingen ”Sand Forvirring”. Det var bestemt den lange tur værd; det syntes både voksne og børn. Jeg har derfor lyst at kommentere Anne Middelboe Christensens (AMC) anmeldelse.

AMC havde måske hellere set de voksne spille børn, for hun skriver at ”musikken af Rasmus Overgaard Hansen lyder hverken som den slags musik, som eleverne i 4-5. klasse spiller i frikvartererne på telefonen – eller en egentlig spændingsopbyggende musik”. Videre kritiserer AMC’s kostumerne; ”Dansernes bukser og T-shirts er hverken fede eller kiksede; de er bare ensfarvede og aldeles ligegyldige … og underligt ude af trit med tweensmoden lige nu”.

Heldigvis blev vi ikke præsenteret for voksne, der klædte sig ud som børn, og heldigvis var musikken ikke en kopi af den musik, børnene allerede lytter til på deres mobiler. Heldigvis! For det fine ved denne forestilling er netop, at eleverne bliver præsenteret for børneteater med en kunstnerisk kvalitet og idé, der rækker ud over så almindelige og flygtige begreber som tøj- og musikmode.

Det fede ved stykket er, at børnene selv oplever, de får en ny og sanselig oplevelse med hjem. Som Kasper på ti år bagefter skrev: ”Det tog lang tid før vi kom ind til byen. De dansede og kravlede rundt i to kasser. Det var sjovt, fordi det var en ny oplevelse, og de var gode til at danse og de var gode skuespillere. Det var spændende”. Emilie skriver: ”Det var teater. Dem der sad på første række skulle op på scenen og løbe over til sandheden. De var venner. Bagefter var de uvenner. De sloges, de skiftede også tøj, og de lavede meget gymnastik med kasserne”.

Moden har altid haft en kulturelt regulerende funktion, så hvis skuespillerne havde iført sig ”tweensmoden” ville det have været i modstrid med selve forestillingens grund-idé eller ”plot”, som tværtom er at stille spørgsmål ved vedtagne sandheder omkring køn og kultur og autoriteter.

Børnene har fået en masse at tænke på: hvad er sandt, hvem har ret, hvornår er vi venner og hvad sker der, når vi bliver uvenner? ZeBU har lavet et godt  undervisningsmateriale, hvor der efterfølgende er mulighed for at arbejde videre med disse universelle spørgsmål.

Vibe Andersson er lærer på  Frederiksværk skole, Enghaven

Flere debatindlæg

Seneste debatindlæg

Seneste debatindlæg