DEBAT
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019
26-09-2019
10-09-2019

Teater Hund: Far, Mor og Børn - hver dag!

Teater Hunds vilde performere griber hellere til store briller end moraliserende tale... Foto: Per Bix

Så giv mig dog min cykelhjelm!

04-09-2008
Eller mælken. Eller mine forældre i bur. For Teater Hund får igen ungerne til at more sig over deres forældres tåbeligheder
FAKTA
Teater Hund: Far, Mor og Børn - hver dag! -

Idé og instruktion: Methe Bendix. Koreografi: Erik Pold. Scenografi: Rebecca Arthy. Medvirkende: Anne Dalsgaard, Birgitte Prins og Troels Malling Thaarup. 50 min. Aldersgruppe: 5-12 år (eller 7-12 år). Set april 2008. www.teaterhund.dk

Børnetilskuere er aldrig i tvivl om, at Teater Hund kan lide dem. Ikke fordi teaterhundene opfører sig specielt hensynsfuldt over for børnene eller specielt pædagogisk. Tværtimod, faktisk. De har det med at snuse til temmelig private ting mellem børn og deres voksne.

Men Teater Hunds forestillinger skildrer altid, hvordan børnene er de fornuftige og betænksomme – og hvordan forældrene er de urimelige og selvoptagede. Og dén optik tiltaler selvfølgelig ungerne.

Desuden er Teater Hund boblende fuld af godt humør. Særlig skolestartergruppen ved sjældent noget bedre end et godt grin, og det leverer Methe Bendix & Co. med sikkert bid. Ikke noget med morale, ikke noget med bedreviden.

Til gengæld en masse med indfald og jokes – og så også en metaleg med teaterformen, som disse børn fint fanger.

Husk nu!

'Far, Mor og Børn – hver dag!' er nemlig en karikatur over familiens dagligdag. Fra morgenmaden med råben og skrigen og husk-nu! - til venten på, at mor har snakket færdig i telefon, og at alle mors veninder har været på uendelige snakkebesøg.

Scoop’et i denne forestilling er en opfindelse af en ’voksoologisk have’. Her er de voksne anbragt i bure, der mistænkeligt nok ligner helt almindelige hjem. Metatricket er, at skuespillerne sendes ind i burene, forklædt som børn. Tydeligvis ikke uden risiko.

Men ungerne skriger af grin, fordi det er så tydeligt, at de voksne slet ikke får øje på barnet i ’buret’ - og fordi de voksne karikeres så præcist, mens overdrivelserne løber om kap i højeste revytempo.

Spis nu!

For Hund-performerne har et bramfrit attack og en tungehalsende ensembledynamik. Anne Dalsgaards fysiske præcision er vidunderlig, når hun styrter afsted efter en cykelhjelm eller taler i tre telefoner, mens gummimimikken flår hendes ansigt fra hinanden.

Birgitte Prins kan gå helt ind i sig selv af barnebenovenhed, men også folde sig ud som fnidretøs uden halsbånd. Og Troels Malling Thaarup bruger sin store krop til at skabe den komiske forsinkelse mellem de to vævre kvinder, som netop udløser latteranfald.

'Far, Mor og Børn' er i familie med Teater Hunds sidste forestilling 'Tænk engang' , hvor det var hjernens sære mekanismer, der var emnet.

Instruktøren Methe Bendix videreudvikler tydeligvis sin egen stil med satire og følsomhed i uventet blanding. Men bag latteren er forestillingerne seriøse og vigtige billeder af børn, der bliver glemt. Børn, der bliver overset og forsømt, og hvis følelser aldrig får plads.

Teater Hund siger det bare ikke på den moraliserende facon, men bruger humoren og det vilde kropssprog. Her smelter instruktionen flot sammen med en barok koreografi af Erik Pold og med en surrealistisk scenografi af Rebecca Arthy. F

amiliens dagligstue skabes nemlig af et bord, der viser sig at være en forstørret pakke smør, og et skab, der egentlig er en liter mælk... Og med tre parykker og tre telefoner, så kører forestillingen i højeste gear.

Netop fantasifuldheden omkring de dagligdags ting tænder tydeligvis ungerne, der samtidig inspireres til selv at lave teater med det, de nu engang har derhjemme. At de så ikke har en meddigtende lydkulisse af Jonas Vest, det må de så leve med.

For de har garanteret nogle selvtilstrækkelige voksne, der kunne have godt af et spejl. Sådan et spejl, der viser tænder.

 

Anmeldelse fra BTA 145

Af: Anne Middelbo Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Far, Mor og Børn - hver dag!
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
910111213141516171819202122232425262728

05-08-2013

01-08-2013

23-07-2013

10-07-2013

28-06-2013

26-06-2013

24-06-2013

21-06-2013

19-06-2013

17-06-2013

14-06-2013

12-06-2013

10-06-2013

07-06-2013

05-06-2013

03-06-2013

31-05-2013

29-05-2013

27-05-2013

24-05-2013

22-05-2013

20-05-2013

18-05-2013

16-05-2013

14-05-2013

12-05-2013

09-05-2013

09-05-2013

09-05-2013

09-05-2013

07-05-2013

05-05-2013

03-05-2013

01-05-2013

29-04-2013

27-04-2013

25-04-2013

23-04-2013

19-04-2013

17-04-2013

Flere anmeldelser