
Der krydses fingre i Roskilde!

Mens Aprilfestival 2018 blev gennemført efter programmet fra 15.-22. april, lurer risikoen for en storkonflikt stadig for SWOP-dansefestivalen, der afvikles i Roskilde 3.-7. maj.
Så arrangørerne fra Aaben Dans krydser alle forhåndenværende fingre for, at tingene falder på plads. En konflikt op til festivalstart vil bl.a. betyde, at de mange internationale kompagnier vil få svært ved at nå frem.
Pernille Møller Taasinge, producer og kommunikationsvarlig på Aaben Dans, fortæller, at man følger situationen meget tæt:
»Og vi er blevet yderst trænet i at lave forskellige nødplaner. Vi gennemfører SWOP under alle omstændigheder og er parate til at agere meget agilt i forhold til evt. stop i luftfart, togtransport, et konfliktramt spillested o.a. Men vi holder modet oppe og sender positive tanker til forhandlerne i Forligsen....«
Men ellers er alle sejl sat til for at gøre fjerde udgave af den biennale og internationale dansefestival for børn og unge til endnu en succes. Og en god måde for arrangørerne for Aaben Dans at fejre sit 10. års jubilæum som egnsteater i Roskilde.
Der er gratis billetter til alle ti forestillinger, der spiller 28 gange i løbet af festivalen, og dertil skal lægges diverse workshops, installationer m.v.
Dertil kommer et fagligt seminar for kunstnere og fagfolk (deltagerpris 80 kr.) med titlen 'Reflection Room', hvor temaerne er Gender/sexual identity; (over)protection; Migration; Site specific work; Intergenerational work & Participatory work - for nu markere, at seminaret er på engelsk.
Der er også fremmedsprog knyttet til de gæstende forestillinger, som kommer fra Holland, Belgien, Sverige, Schweiz, Spanien og Danmark - og spiller på Scenen i Laboratoriet, store dele af Musicon-området, på Roskilde Bibliotek, Lynghøjskolen og på Stændertorvet.
Forestillingerne er (aldersgruppe i parentes):
- Kokers (Rør) - Dansmakers (3+) NL
- Tre ben - Aaben Dans (1,5/ældre) DK
- Binnenbeest (Dyret inden i) - De Dansers (6+) NL
- JIJ Bent'm! (Du er den!) - Djojokarso & Jansen/Korzon (6+) NL
- Horses - Takt,Stuk (8+/familieforestiling) BE
- Sissy Bomb - Dansstationens Turnekompagni (12+) SV
- Solo Juntos (Alene sammen) - Lucio Baglivo (Alle/udendørs) ES
- Snap XL - fAbuleus (13+) BE
- Kill Your Darlings - Joshua Monten Dance Company (Alle) D
- Maxi Golf - liveart.dk, Aaben Dans (interaktiv installation) DK
»1700 billetter er booket på nuværende tidspunkt, og det er en skønsom blanding af lokale og professionelle. Den kombination er vi rigtig glade for! Så det er godt at folk får bestilt deres billetter snarligt på billet@aabendans.dk,« lyder det fra Pernille Møller Taasinge.
Se program med info om billetter, spillesteder og -tider samt omtale af de enkelte forestillinger: www.swopfestival.dk
(Billedet: SWOP-festivalens åbningsforestilling er 'Horses' med det belgiske kompagni Kabinet K, hvor børn og voksne danser sammen på scenen. Foto: Kurt van der Elst)
(caj)
FLERE NOTER | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Dansehallerne rykker ind på Copenhagen Contemporary

Uvishedens teaterliv

'Et hul i branchen'

Mere gratis online-teater for børn

Gratis online-teater fra Opgang2 Turneteater

Noget om unges forhold til scenekunst

Heksejagt på Djursland

'Nye begyndelser for fællesskaber'

'Alice i Eventyrland' vises gratis online i to uger

Fredericias nye musicalteater får stor statslig håndsrækning

Arbejdslegater, projekttilskud og huskunstnerordning

Et godt tilbud fra HamletScenen

Det Kgl. Teater søger børn til børnemusical

Småbørnsteater og læringsprojekter i Kina

Fra Teater til Kiosk

Nu lægges der program for Aprilfestival 2021

Der er valgt nominerede til Teaterpokalen

Dansk Teater ansætter seniorpolitisk rådgiver

PASSAGE Festival bag internationale ungdomsprojekter

Udklækning af fremtidens publikumsudviklere

Årets Reumert flytter til Odense

Aalborg Teater med ny gratis online-premiere

Succes med digital opera til unge

Garvet teaterpar skal stå for Limfjordsteatrets aktiviteter i Thy

Det Kgl. Teater skaber stort oplevelsesunivers

Slæbesilds-planlægning

Særlige arbejdslegater til corona-ramte kunstnere
Hvidovre Teaterfestival forsøger igen

Aprilfestival med tre scenarier

Fredericia får atter et musicalteater

Marionet Teatret har sikret sommerens forestillinger

Limfjordsteatret rykker ind i Thy

Online klimafestival fra Aveny-T 18.-29. januar

Festival for ung scenekunst på Fyn skubbes

Ny runde for ansøgning til kulturaktiviteter
129 teatre vil deltage i Aprilfestival 2021

Legat til Jens Kløft

Nyt repræsentantskab for Statens Kunstfond

Teaterøen lukker ned

Nyt medlem i Teatercentrums bestyrelse
