Af: Kirsten Dahl

12. maj 2012

Rytme og øregas

I et miks af korte ordbogsforklaringer, stand up og rap vil Teater Vestvolden sætte gang i en debat om fordomme og kulturforskelle. Men det er som om formen og indholdet er luftet så mange gange før.

Hadi-Ka-koush og Joel Hyrland er charmerende, kvikke og hurtige. De to performere, som at dømme ud fra deres udseende og navne er af en anden etnisk herkomst end dansk, åbner 'frækt' forestillingen ved at lade som ingenting. Eller rettere ved siddende i hver ende af første publikumsrække højlydt at lade som om de er to skoleknægte. To drenge, der hellere vil have biologi eller tysk end at være på det ’optrædested’, hvor vi skal se noget ’Mærk dine følelser – moderne dans’.

De funderer over, hvor danserne mon bliver af: ’Mon de er i den papkasse der, dansere kan komme ned i alting?! …’

Vi ved selvfølgelig godt, at det er dem, der er spillets stars. Dem, der skal og allerede er i gang med at optræde, og spilåbningen har en god energi og byder på fine små overraskelser.

Snart rykker de op på scenens cirkelrunde røde tæppe og begynder at trække de lagner væk som ligger over anlæg og grej. Og snart præsenterer de os for forestillingens tema: klicheer og fordomme. I foredragsform, dvs. i leksikalt forklarende vendinger. Men også i små situationsspil. I spil som i stand-up formens hurtige rytme og fortællemåde handler om forskellige kulturer og forskellige befolkningers forudfattede meninger om hinanden. Danskernes fordomme over for indvandrere. Iranere over for somaliere. Somaliere over for pakistanere – og amerikanerne som alle holder på æder sig til fedme og overvægt.

Homoseksualitet bliver også spillet på banen i et lille spil om en fyr, der forelsker sig i den nye dreng i klassen – og bliver lagt for had for det.

Selv en kliche?

Ind mellem de små og hurtigt skiftende numre tvister de også rap og mere poppede sangnumre. Flere gange pointerer de to optrædende at ’fordomme er noget. alle mennesker har – undtagen os’, og vi er selvfølgelig med på at det er for at slå en tyk streg under. at vi alle har fordomme. 

Teater Vestvolden kalder selv ’En Kliche!¡’ for en ’rap-musical om fordomme’;’en seriøs, rå og sjov forestilling’; ’uden løftede pegefingre’; ’En forestilling om at føle sig anderledes’; ’..om kulturforskelle, misforståelser og om, at det måske er helt ok at være anderledes end dig!.

Man kan ikke sige, at noget af det ikke passer – men samtidig er det, som om at både indhold og form er prøvet og set så mange gange før, at oplevelseseffekten tangerer uforpligtende stand-up-underholdning. Der kunne sagtens være mere bid i indholdet. Når sangene trods alt ikke fylder mere i helheden er det lidt misvisende at kalde ’En Kliche!¡’ for en rap-musical. Og endelig er det tydeligt, at Hadi-Ka-koush og Joel Hyrland uden problemer vil kunne spille mere sammen med publikum, end det skete i den forestilling, jeg så.

Men sådan er forestillingers betydninger jo afhængig af vores måde at være publikum på. Og ’En Kliche!¡’ hører til i den sårbare ende.  

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.