Rundt om et æstetisk døgn

Se det for dig: Teatermørke og –magi, musikformidling ved hjælp af bl.a. 3D-grafik, en bevægelsesworkshop, en videnskabelig forelæsning og mange faglige input i et klassisk højskolemiljø med morgensang og fællesspisning…

Dét var nogle af ingredienserne, da Ryslinge Høj- og Efterskole i dagene 22.-23. januar dannede ramme om netværks- og inspirationsseminaret 'Æstetisk Døgn', hvis formål var at fungere som en platform, hvor deltagerne kunne blive inspireret gennem deltagelse i en række praktiske workshops samt få input fra teoretiske oplæg, case-fremlæggelser og udvekslingsseancer.

Over 40 undervisere fra i alt 13 forskellige professionshøjskoler deltog, og det overordnede mål med det hele var bl.a. at bidrage til en generel styrkelse af det æstetiske felt (altså undervisningen i kreative fag som f.eks. musik, drama, billedkunst men også f.eks. materielt design og idræt) på landets læreruddannelser og i folkeskolen, hvor disse fag for tiden ikke – ifølge arrangørerne – prioriteres højt nok.

'Æstetisk Døgn' var blevet til i et samarbejde mellem læreruddannelserne og projektet Kulturpakker, som er et resultat af et samarbejde mellem de tre nationale kompetencecentre Dansehallerne, LMS – Levende Musik i Skolen – og Teatercentrum, som hver for sig – og inden for hver deres fagområde – gennem mange år har formidlet kunst til børn og unge over hele landet.

Gennem samarbejdet om Kulturpakke-projektet og det konkrete arbejde ude i kommunerne har kompetencecentrene gjort sig en række erfaringer med praktisk formidling af kulturoplevelser. Derfor var det naturligt, at seminarets program indeholdt nogle konkrete eksempler på kulturoplevelser, som deltagere kunne opleve og efterprøve på egen krop.

Lyt, føl og se – musik, dans og teater

Således kunne kursisterne bl.a. opleve, hvorledes pianisten Jacob Nielsen havde udviklet en ny og inspirerende måde at formidle klassisk musik til børn og unge på. Han kaldte det 'Visual Classics', og konceptet bestod bl.a. i Jacob Nielsens nærværende spil på sit koncertflygel kombineret - og i perfekt synk - med originale film vist på en storskærm.

Bortset fra glæden ved den konkrete musikoplevelse kunne Jacob Nielsen konstatere, at den største erkendelse, som han var med til at bibringe sit unge publikum, simpelthen var, at musik ikke bare er noget, der kommer ud af en radio eller computer – den skabes faktisk af levende mennesker...

Kort tid efter havde kursisterne skiftet rollen som tilskuere til Jacob Nielsens moderne musikformidling ud med rollen som aktive deltagere i bevægelsesworkshoppen 'Body and Sound', som blev afviklet i højskolens teatersal.

I 2,5 time styrede danser Thomas Eisenhardt og musiker Thomas Sandberg folk rundt på gulvet, og både arme og ben og stemmebånd kom på (over-)arbejde. Det overordnede mål med workshoppen var at lade deltagerne være aktive og medskabende kunstnere på gulvet – og efter de entusiastiske ytringer fra mange af deltagerne undervejs i øvelserne at dømme, virkede det bestemt, som om at de to Thomas’er opnåede, hvad de ville.

Men dagen var langt fra slut, for efter musikken og dansen var turen nu kommet til at få sig en teateroplevelse, som Apollo Teater stod for. Det blev 45 minutter i selskab med et rutineret, turnerede teater, som nyfortolkede den klassiske H.C. Andersen-historie om 'Den lille pige med svovlstikkerne'.

Efter forestillingen fik de – nu godt indtryksfyldte – seminar-deltagere mulighed for at efterbearbejde forestillingen med et workshop-værktøj kaldet 'Teateroplevelser' under ledelse af Pernille Welent Sørensen fra Teatercentrum. 'Teateroplevelser' er en anerkendende arbejdsramme, hvor tilskuerens egne oplevelser sættes i centrum. Ved at stille spørgsmål, man ikke umiddelbart kender svaret på i forvejen, skabes der mulighed for at gå på opdagelse i hinandens erfaringer. Det åbner igen for en kompleks forståelse af teateroplevelsen og for, at den enkelte får mulighed for at reflektere over sig selv i mødet med verden.

Som et ’los i røven’

Dagen efter fik deltagerne så mulighed for selv at reflektere over det, de havde prøvet på egen krop - og måske mærke efter om de rent faktisk var blevet udfordret på deres faglighed. Nogle af pointerne i disse refleksioner, som foregik gruppevis, var:

Seminaret havde gjort det klart for mange, hvor vigtige kunstoplevelser kan være, samtidig med at de som undervisere var blevet opmærksomme på den mangfoldighed og de muligheder, som er indeholdt i Kulturpakke-projektet.

Andre havde sværere ved at sætte præcise ord på det konkrete udbytte af seminaret; men én diskussionsgruppe valgte at understrege, at det er vigtigt selv at prøve tingene, end blot læse om dem.

Nogle opfattede ligefrem seminaret som et ’los i røven’ – forstået som et positivt skud energi, der havde vist underviserne, at der faktisk findes konkrete – og overkommelige – muligheder for at inddrage kunst i undervisningen.

En enkelt gruppe meldte klart ud: Vi har forstået budskabet – vi sætter nu skub i de æstetiske læreprocesser, og der skal dermed være større fokus op børn som skabende kraft i folkeskolen.

Hvad blev der af billedkunsten?, ville et par undervisere vide. Hvorfor kun musik, dans og teater? Kulturpakkernes hoved-arkitekter, hhv. LMS, Dansehallerne og Teatercentrum, kunne kun svare på dette med en invitation til et fremtidigt samarbejde, hvor også billedkunsten kunne blive inddraget som en integreret del af Kulturpakker.

Kunst som et sprog

Lektor Tatiana Chemi (Pædagogisk og Organisatorisk Innovation ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet) var sidste levende billede på 'Æstetisk Døgn'.

Og selv om man skulle mene, at det, der skulle og kunne siges om kunst og æstetiske læreprocesser, nu var sagt, så føjede Tatiana Chemi endnu en dimension til diskussionerne på seminaret, da hun i en afsluttende, timelang forelæsning redegjorde for noget af det videnskabelige grundlag for kunstneriske oplevelser i skolen.

Tatiana Chemis forskning lader sig af naturlige årsager ikke referere detaljeret her, men én af hendes hovedpointer med relation til seminarets hovedemne, var bl.a. at kunst kan opfattes som et sprog, som skal læres - det kommer ikke af sig selv. På samme måde som f.eks. læsning heller ikke kommer af sig selv. Og således kunne hun rettelig argumentere for, at kunsten faktisk bør have en naturlig plads i skolen og undervisningen.

Kulturpakker er én måde at bringe denne grundantagelse til praktisk udførelse på rundt omkring på skoler og institutioner. Gennem 'Æstetisk Døgn' fik en række undervisere inspiration til, hvorledes de selv kunne være en del af dette arbejde i fremtiden, og de fik mulighed for at afprøve, hvorledes Kulturpakker faktisk føles på egen krop. Nogle følte sågar, de havde fået et ’los’ frem ad erkendelses vej – og dét kunne arrangørerne da kun glæde sig over…