19. september 2018

Rugekassen i Glassalen

De unge talenter fra Eventyrteatret er de sidste fire år i træk blev kåret til 'Bedste Børneteater' af brugerne på Børn i Byen – og de er også nomineret til prisen her i 2018 – hvor vinderen afsløres ved en prisfest 4. november på Experimentarium i København. 

Og nomineringen er endda før dette års store familiemusical fra Eventyrteatret, 'Den Magiske Maske', har haft premiere – den spiller nemlig i Glassalen i Tivoli fra 5.-21. oktober.

Der venter to timers underholdning, alderssat fra 5 år og op – og forventelig for fulde hus, for Eventyrteatret har gennem mange år med stor dygtighed mixed professionelle produktionshold med næsten lige så professionel sceneoptræden fra de mange børn og unge fra Eventyrteatrets Dramaskole, der udgør en veritabel rugekasse for fremtidens scenekunstnere m.fl.

Det faste produktionsteam består atter i år af Gunvor Reynberg som dramatiker, Christian Dahlberg som komponist, Bo Skødebjerg som instruktør, Kirsten Brink som scenograf og Christian Brincker som kostumedesigner – for nu bare at nævne fem af de mange…

'Årets forestilling, 'Den Magiske Maske” er et eventyr om den unge Christian 7. der som 17-årig bliver udråbt til Danmark og Norge og gift med den 15-årige engelske Prinsesse Caroline Mathilde. De fleste med lidt kendskab til den royale historie kender til den ustabile konge, hans 'hemmelige' venner fra natlige ture i byen – og siden Struensees tid. 

Eventyrteatret holder sig dog til de mange intriger ved hoffet på Christiansborg Slot med figurer som enkedronning Juliane Marie, den tyranniske Grev Reventlow, den fremsynede oplysningsmand, Reverdil, den vilde Støvlet Katrine, de intrigante ’pudder-parykker’ og de drilske kokkepiger m.m.

Mere info om forestilling, spilletider, billetter m.v. på www.eventyrteatret.dk

Se også artiklen 'Et kig i den eventyrlige rugekasse'

(Billedet: Ingen Eventyrteater-musical uden flotte kostumer, musik og store optrin med mange medvirkende – således også i 'Den Magiske Maske'. Foto: Peter Vintergaard)

(caj) 

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne