Af: Anne Middelboe Christensen

6. september 2017

Rigtige nisser danser breakdance

Uppercut Danseteater byder på en skøn juleforestilling med humor og frygtløse moves ud over barnevognskanten.

Endelig kan børnehavebørnene komme til at se nisser danse. Ikke sådan en pæn og gammeldags nissedans som i ’Til-julebal-i-Nisseland’, men rigtig sej nissedans med hiphop-tyngde i fødderne. Med moves og headspins og alt muligt andet nissevildt, udført af frygtløse breakdancekroppe med masser af muskler.

’The Nisse Twins’ er nemlig en oplagt – og veloplagt – juleudgave af Uppercut Danseteaters hitforestilling ’Twins’. Her er der også to ’babyer’, der ligger i hver sin barnevogn og har svært ved at falde i søvn. Men her er det nissebabyer, der skal sove til middag, mens julemanden går ud for at ordene julegaver.

Disse ’nisse twins’ kommer de selvfølgelig til at pjatte og lege og danse, i hvert fald indtil søvnen overmander dem – og julemandsmiraklet indtræffer…

Fat i knæhaserne

Scenen er pyntet med lyskæder, alt emmer herligt af jul – og julemanden tager af sted for at dele pakker ud. Imens skal de to glade nisser i deres to barnevogne så opføre sig ordentligt.

Det er naturligvis svært for to nysgerrige fyre. Så de kommer til at lege lovlig vildt med både vognene og hinanden. Ud over barnevognskanten og ud i verden.

Det er afsættet for denne sjove og sympatiske forestilling, hvor børns nysgerrighed og legelyst tages alvorligt.

Nissetvillingerne begynder med at pille hinanden lidt i hovedet og hive hinanden i ørerne. Men snart eskalerer deres leg. De tager fat i hinanden i knæhaserne og filtrer sig ind i hinandens kroppe med stor opfindsomhed – til stor morskab for børnetilskuerne.

Knæskaller skvulper

Dansemæssigt byder forestillingen på breakdance med alverdens blærestunts. Danserne Lukas Larsen og Boris André har begge to god øjenkontakt til børnene og nænsomme stemmer, inden de kaster hver deres særlige specialiteter ind i dansen. Det er sjovt at se, hvor Boris André kan kunsten at ryste i knæene, så knæskallerne nærmest skvulper – og hvordan Lukas Larsen kan krumme sammen i hele kroppen, når han tilsyneladende bliver sur. Et øjeblik, i hvert fald.

Robotnisser

Begge dansere har høj energi og et godt flow i deres bevægelser. Lukas Larsen brillerer ikke mindst med sine forsinkelsesbevægelser og med sine tempofyldte drejeture på én hånd. Og Boris André har nogle skønne, karikerede babybevægelser, når han prøver at rejse sig på alle fire – og nogle skægge tøvebevægelser, der bliver til kantede bevægelser. Robotics gør sig tydeligvis godt hos det fremmødte ipad-segment.

Hvad med julemusikken?

Musikalsk virker forestillingen dog lovlig collageagtig. Flere numre med cirkusmusik distraherer nærmest. For hvad har cirkus med jul at gøre? Og hvorfor mon der er fuglefløjt hjemme hos julemanden? Det bliver lidt forvirrende. Her savner man i det mindste ’Søren Banjomus’. Det er i hvert fald tiltrængt, da ’Jingle Bells’ endelig toner frem til sidst.

Ungerne er vilde med de to kække dansere. Men barnevognsforestillingens dramaturgi og de indlagte replikker vil have godt af et ekstra instruktørtjek inden juleturnéen.

Så skal disse dansende tvillinger nok give landets børnehaveunger nogle yderst skønne drømme rundt om i barnevognene og juniorsengene op til jul!

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.