DEBAT
07-08-2021
10-06-2021
02-06-2021
02-06-2021
31-05-2021

Uppercut Danseteater: The Nisse Twins

Der er god flugt over drengenisserne i Uppercut Danseteaters skægge juleforestilling 'The Nisse Twins’. Foto: Lars Sohl

Rigtige nisser danser breakdance

06-09-2017
Uppercut Danseteater byder på en skøn juleforestilling med humor og frygtløse moves ud over barnevognskanten.
FAKTA
Uppercut Danseteater: The Nisse Twins -

Juleversion af forestillingen ’Twins’. Idé: Cher Geurtze. Instruktion: Niels Peter Kløft. Scenografi: Christian Q. Clausen. Kostume: Malene Bjelke. Koreografi: Holdet og Mark Philip. Dansere: Boris André og Lukas Larsen – og julemanden. Aldersgruppe: 2-6 år. Varighed: 30 min. Turneforestilling. Oplevet under Aprilfestival i Sønderborg 2017. Spilles også i november-december 2017. www.uppercutdance.dk

Endelig kan børnehavebørnene komme til at se nisser danse. Ikke sådan en pæn og gammeldags nissedans som i ’Til-julebal-i-Nisseland’, men rigtig sej nissedans med hiphop-tyngde i fødderne. Med moves og headspins og alt muligt andet nissevildt, udført af frygtløse breakdancekroppe med masser af muskler.

’The Nisse Twins’ er nemlig en oplagt – og veloplagt - juleudgave af Uppercut Danseteaters hitforestilling ’Twins’. Her er der også to ’babyer’, der ligger i hver sin barnevogn og har svært ved at falde i søvn. Men her er det nissebabyer, der skal sove til middag, mens julemanden går ud for at ordene julegaver.

Disse ’nisse twins’ kommer de selvfølgelig til at pjatte og lege og danse, i hvert fald indtil søvnen overmander dem – og julemandsmiraklet indtræffer…

Fat i knæhaserne

Scenen er pyntet med lyskæder, alt emmer herligt af jul - og julemanden tager af sted for at dele pakker ud. Imens skal de to glade nisser i deres to barnevogne så opføre sig ordentligt.

Det er naturligvis svært for to nysgerrige fyre. Så de kommer til at lege lovlig vildt med både vognene og hinanden. Ud over barnevognskanten og ud i verden.

Det er afsættet for denne sjove og sympatiske forestilling, hvor børns nysgerrighed og legelyst tages alvorligt.

Nissetvillingerne begynder med at pille hinanden lidt i hovedet og hive hinanden i ørerne. Men snart eskalerer deres leg. De tager fat i hinanden i knæhaserne og filtrer sig ind i hinandens kroppe med stor opfindsomhed – til stor morskab for børnetilskuerne.

Knæskaller skvulper

Dansemæssigt byder forestillingen på breakdance med alverdens blærestunts. Danserne Lukas Larsen og Boris André har begge to god øjenkontakt til børnene og nænsomme stemmer, inden de kaster hver deres særlige specialiteter ind i dansen. Det er sjovt at se, hvor Boris André kan kunsten at ryste i knæene, så knæskallerne nærmest skvulper – og hvordan Lukas Larsen kan krumme sammen i hele kroppen, når han tilsyneladende bliver sur. Et øjeblik, i hvert fald.

Robotnisser

Begge dansere har høj energi og et godt flow i deres bevægelser. Lukas Larsen brillerer ikke mindst med sine forsinkelsesbevægelser og med sine tempofyldte drejeture på én hånd. Og Boris André har nogle skønne, karikerede babybevægelser, når han prøver at rejse sig på alle fire – og nogle skægge tøvebevægelser, der bliver til kantede bevægelser. Robotics gør sig tydeligvis godt hos det fremmødte ipad-segment.

Hvad med julemusikken?

Musikalsk virker forestillingen dog lovlig collageagtig. Flere numre med cirkusmusik distraherer nærmest. For hvad har cirkus med jul at gøre? Og hvorfor mon der er fuglefløjt hjemme hos julemanden? Det bliver lidt forvirrende. Her savner man i det mindste ’Søren Banjomus’. Det er i hvert fald tiltrængt, da ’Jingle Bells’ endelig toner frem til sidst.

Ungerne er vilde med de to kække dansere. Men barnevognsforestillingens dramaturgi og de indlagte replikker vil have godt af et ekstra instruktørtjek inden juleturnéen.

Så skal disse dansende tvillinger nok give landets børnehaveunger nogle yderst skønne drømme rundt om i barnevognene og juniorsengene op til jul!

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - The Nisse Twins
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1112131415161718192021222324252627282930

23-06-2014

18-06-2014

15-06-2014

13-06-2014

11-06-2014

09-06-2014

06-06-2014

03-06-2014

01-06-2014

30-05-2014

28-05-2014

26-05-2014

24-05-2014

22-05-2014

20-05-2014

18-05-2014

16-05-2014

14-05-2014

12-05-2014

09-05-2014

07-05-2014

05-05-2014

03-05-2014

01-05-2014

29-04-2014

27-04-2014

25-04-2014

23-04-2014

21-04-2014

19-04-2014

17-04-2014

15-04-2014

13-04-2014

10-04-2014

08-04-2014

04-04-2014

01-04-2014

29-03-2014

26-03-2014

24-03-2014

Flere anmeldelser