14. maj 2022

Riddersalen skal have ny teaterchef

Riddersalen, der er lille storbyteater i Frederiksberg Kommune, skal have ny teaterleder.

Piet Bertelsen har været chef siden 1. januar 2016 – dog indledningsvis konstitueret på posten frem til den officielle udnævnelse 1. marts 2017 – men har været på Riddersalen i næsten 20 år, hvor han havde titlen som administrativ leder fra 2007-16.

I den periode var legendariske Jytte Abildstrøm leder af sit eget teater frem til 2010, hvor Signe Birkbøll tog over som kunstnerisk leder.

Piet Bertelsen, der har en diplomuddannelse i Kunst og Kulturledelse fra Den Danske Scenekunstskole og en karrieremæssig baggrund på bl.a. Det Kgl. Teater, Vejle Musikteater og Aarhus Teater, har valgt at søge nye udfordringer.

Som han selv formulerer det i en hyggelig udmelding på Facebook:

’Jeg selv søger nyt og vil bruge sommeren til at tænke over hvad fremtiden og jeg sammen kan finde ud af hvad, der nu skal ske. Tak for sammenlagt små 20 år på en spændende arbejdsplads, hvor jeg tager en kæmpe, lærerig og inspirerende bagage med mig videre ud i livet! Min største tak går til alle jer, som jeg har omgivet mig med i hverdagen og alle vores fantastiske publikummer’. 

Men nu skal Riddersalen altså finde en ny teaterchef. Der er tiltrædelse pr. 1. september 2022. Ansøgningsfrist er 5. juni 2022. Og man kan læse mere på  https://riddersalen.dk

(Billedet: Piet Bertelsen har været teaterchef siden marts 2017 på Riddersalen, hvor han før det havde været adm. leder siden 2007. Foto: Dennis Westerberg)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne

KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside
KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside