DEBAT
11-03-2021
10-03-2021
08-03-2021
18-02-2021
16-02-2021

Jytte Abildstrøms Teater: Takt og Tone

Signe Birkbøll og Ole Håndsbæk Christensen er på opdragelsesrejse i 'Takt og Tone'. Foto: Brita Fogsgaard

Respektfuldt børneteater

18-10-2009
Riddersalen giver Emma Gad en kærligt hjælpende hånd.
FAKTA
Jytte Abildstrøms Teater: Takt og Tone - Tekst: Signe Birkbøll. Instruktion: Kamilla Bach Mortensen. Scenografi: Tenka Gammelgaard. Medvirkende: Signe Birkbøl og Ole Håndsbæk Christensen. Aldersgruppe: 4-9 år. Varighed: 40 minutter. Set oktober 2009. Turnerer marts-april 2010. www.riddersalen.dk

Tør venligst fødderne på måtten! Opfordringen er blot en af mange i de næste 40 minutter. Siden følger i strakt ord-galop noget om kunsten at give og modtage ros, om at behandle hinanden ordentligt, om at række fingeren i vejret, inden man kommer med svaret, om gode spisevaner, både hjemme og ude, om at skrive venlige breve. Foruden en helt masse andet af samme slags.
Lyder det som Emma Gad? Det er det også. Sat ned i børnehøjde docerer Signe Birkbøll og Ole Håndsbæk Christensen i bedste skolemesterstil for os, hvordan man bør opføre sig, nemlig fornuftigt og med respekt for andre mennesker. ’Takt og tone – det er vellyd i omgangsform’, som det hedder. Men ikke uden lidt samtidig pjank. For det er trods alt ikke skoletime, men teater, vi er til.
Emma Gad ville givetvis have syntes om det. Fordi forestillingen tager hendes kloge leveregler aldeles alvorligt, men tilsætter dem lidt opblødende, skæv humor.
Samtidig har Signe Birkbøll, Riddersalens faste husdramatiker, denne gang strammet sine mange sproglige pointer godt til, så de både underholder og udfordrer publikum. Snart i de direkte citater fra ’Takt og Tone’, snart i Birkbøls egne, filur-rimede sentenser, som instruktøren Kamilla Bach Mortensen har orkestreret stramt og præcist. Der er ingen overflødige ord eller bevægelser her. Som en fornøjelig blanding af ’Alice i Eventyrland’ og ’Den store Bastian’.

Verbale veloplagtheder

Foran en stor, sort bog – dejligt enkel og renskrabet scenografi – belæres vi således om gode måder at være civiliserede mennesker på. For hvad man har lært som lille, får man ikke problemer med som voksen, hedder det. Hvorpå dannelses-undervisningen går i gang. Blad efter blad vendes i den store bog, mens vi undervejs møder små kulørte prøveklude, der skal teste, om det nu også er sandt, hvad der bliver sagt.
Her bliver tekstens dramaturgiske forløb måske lige lovlig løst i betrækket, lige som overgangene mellem de enkelte situationer – noderne i system på stregerne, prøvekludenes indbyrdes liv og de sort-hvide fotografiers fortælling – ikke altid virker lige overbevisende.
Men formen er sjov og anderledes, især for de 6-9-årige, der med ørerne godt spidset kan fange og lade sig fascinere af de verbale veloplagtheder. Samtidig klæder de to spillere hinanden – han lidt skolemesteragtig, men med et glimt i øjet, hun mere rebelsk.
Vi hygger os i deres selskab, også som voksne, hvorimod de mange ord måske nok kan tage pusten lidt fra de alleryngste.
»Tak for i dag,« siger de til sidst. Selvfølgelig gør de det. Hvorpå vi klapper af dem. Fordi vi er civiliserede mennesker, der kender spillereglerne i et teater, men så sandelig også fordi der er noget at klappe af.
Hvor skønt når opdragelse og oplevelse således kan gå hånd i hånd. Det er den rene Emma Gad.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Takt og Tone
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

18-04-2021

06-04-2021

26-03-2021

24-03-2021

15-03-2021

09-03-2021

01-02-2021

17-12-2020

14-12-2020

11-12-2020

09-12-2020

07-12-2020

04-12-2020

03-12-2020

01-12-2020

30-11-2020

29-11-2020

28-11-2020

27-11-2020

25-11-2020

24-11-2020

23-11-2020

20-11-2020

16-11-2020

15-11-2020

13-11-2020

09-11-2020

08-11-2020

07-11-2020

03-11-2020

02-11-2020

30-10-2020

26-10-2020

23-10-2020

22-10-2020

21-10-2020

20-10-2020

19-10-2020

17-10-2020

15-10-2020

Flere anmeldelser